Eagle View Camp - Masai Mara
Kipling Plus+
Eagle View Camp kan bryste sig af en helt usædvanligt beliggenhed og særlig nærværende service. Her skal du bo, hvis du vil have komfort og luksus med på safarirejsen og samtidig komme helt tæt på naturen. Vi er midt i Maras Noibosha Conservancy, som måske er et af de allerbedste områder at opleve Østafrikas storvildt og udover det rige dyreliv, er der meget få safari-jeeps i hele det utrolige conservancy.
Campen ligger højt med udsigt over Masai Mara, dyrelivet og de mange akaciatræer. Der er 12 store, flotte safaritelte og en spa bag det dejlige restaurant- og barområde samt en lille, men dejlig Pool med udsigt til savannens dyreliv. Eagle View Camp er den mest opgraderede af Noiboshos tre camps og klart noget af det bedste, Mara har at tilbyde.