Hoteller, lodges og safaricamps

Hoteller, lodges og safaricamps
Kenya

Når du rejser til Kenya med Kipling Travel, kan du vælge mellem tre komfortklasser – Kipling Classic, Kipling Plus og Kipling Premium. Vi håndplukker vores hoteller og lodges med fokus på kvalitet, atmosfære og placering, så du får de bedst mulige rammer for din rejse.

Om du vælger den klassiske og enkle stil eller lidt ekstra komfort, får du altid den tryghed og oplevelse, der kendetegner Kipling Travel.

Se mere om vores komfortklasser herunder.

Kipling Classic
Gode, stemningsfulde hoteller med karakter og lokal charme
Kipling Plus
Velvalgte hoteller med høj komfort, skønne detaljer og skøn beliggenhed
Kipling Premium
Eksklusive hoteller med kompromisløs komfort og magiske omgivelser.

I Kenya venter en helt særlig stemning. Gyldne savanner, grønne højlandssletter og morgener fyldt med fuglesang og duften af kenyansk kaffe.

Her bor du tæt på naturen og dyrelivet – måske med udsigt til Masai Maras åbne sletter eller de sneklædte tinder på Mount Kenya. Hver lodge og camp er udvalgt for sin charme, gæstfrihed og beliggenhed midt i landets pulserende natur. Tag et kig herunder og find det sted, hvor din safari skal begynde.

Hotel klassificeringer  

Kipling Classic:

Vores Kipling Classic hoteller er vores gode og gennemprøvede turisthoteller. Når vi udvælger vores hoteller, lægger vi vægt på gode senge, autentiske omgivelser og de fornødne faciliteter som ordentlige badeforhold. Kipling Classic hotellerne bidrager uden tvivl til en skøn rejse, men ønsker du lidt ekstra komfort og forkælelse, kan du overveje at opgradere til Premium eller Plus.  

Kipling Plus:

Kipling Plus hotellerne er en opgradering af Classic hotellerne. Typisk er der tale om 4-stjernede hoteller, hvor komforten har fået et nøk op. Til dit værelse følger gerne en lille veranda eller balkon, lidt skabsplads, mulighed for dobbeltseng såsom enkeltsenge og pæne badeværelser. Der er klart skruet op for charmen på Kipling Plus hotellerne.  

Kipling Premium:

Kiplings Premium hoteller er absolut topklasse indenfor luksuriøse hoteller i fænomenale omgivelser. Her finder du (efter vores mening) det bedste landet har at byde på indenfor 5-stjernede hoteller og resorts. Kipling Premium er for jer, hvor selve opholdet udgør en enorm del af den samlede oplevelse.

Temple Point Watamu - Mombasa

Afslappet kystophold ved Watamus smukke natur

Kenya Kipling Classic

Temple Point Resort ligger på flot på Watamus dejlige kyst, på en landtange mellem Mida Creek og Det Indiske Ocean, omgivet af mangrover, lavvandede laguner og stille strande. Beliggenheden giver en dejlig ro, kun få kilometer fra Watamus lokale byliv og lidt syd for Malindi.

Temple Point har lidt over 100 værelser uden at føles stort, for det er fordelt på lave bygninger i swahili‑inspireret stil. Alle værelser har balkon eller terrasse, aircondition, wi‑fi og en enkel, funktionel indretning med udsigt til enten haven, pool eller havet.

Faciliteterne på Temple Point omfatter to store pools, spa, fitnessrum og flere små opholdsområder, hvor man kan sidde uforstyrret. Restauranten serverer en blanding af lokale retter og internationale klassikere, og den store terrasse bruges ofte som samlingspunkt, når lyset ændrer sig over kysten.

Temple Point er et af vores klassiske hoteller på Kenya-kysten og oplagt til at udforske Watamus kystnatur, snorkle på koralrevene eller blot nyde et roligt afbræk i afslappede omgivelser - og det er i sin klasse med en stærk anbefaling fra os.

Waterlovers Beach Resort - Mombasa

Intimt strandresort med ro, smag og atmosfære

Diani Beach, Kenya Kipling Classic

Resortets hjerte er den lille, skildpaddeformede infinity-pool, der ligger få skridt fra stranden. Restauranten serverer frisklavet mad med smag fra både det kenyanske og italienske køkken, og den lille strandbar er et godt sted at nyde solnedgangen bag palmerne.

WaterLovers er et oplagt valg for rejsende, der ønsker et mindre, ærligt og veldrevet sted med fokus på natur, nærvær og god mad, langt fra de store kædehoteller.

Hemingways Watamu - Mombasa

Elegant strandhotel med ro, kvalitet og udsigt

Kenya Kipling Plus

Filosofien på Hemingways hotel er, at havudsigt er en selvfølgelige, når man bor ved vandet, hvorfor alle værelser vender mod Det Indiske Ocean. Der er bare 39 flotte værelser, hvorunder 26 er Ocean View (stueetagen og første) 13 deluxe Second Floor med endnu bedre udsigt. Derudover er der en fløj ned 21 store lejligheder, som er suveræne til familier og fler-generations rejser.

Der er to swimmingpools, vandsportsaktiviteter, bar, spa/yoga og to rigtig gode restauranter. Hemingways et dejlig roligt hotel i Mombasas klart bedste ende, en klar favorit hos Kipling.

Kinondo Kwetu - Mombasa

Barfodsluksus i sjældent rolige omgivelser på Galu Beach

Kenya Kipling Plus

Kinondo Kwetu skal opleves -
På Kinondo Kwetu er der tale om et af de mest interessante og bedste strandhoteller i "barfodsluksus-stil" på Kenyas Mombasa-kyst. Det lille, svensk-ejede Boutique hotel ligger isoleret på en privat del af Galu Beach og har en sjælden ro, som kan være svær at finde andre steder.

Blandingen af swahili-arkitektur og kolonistil gør hotellet særligt, og det kan kun anbefales herfra - men det er ikke et klassisk strand-resort, det er ganske enkelt barfodsluksus uden armbånd og i en helt særlig stil.

De 17 værelser, suiter og hytter har fine detaljer, smagfuldt interiør og en atmosfære af hjemlig komfort, snarere end traditionel hotelstandard. Her er ingen stress og ingen larm. Stranden er næsten "privat" grundet sin beliggenhed. Maden er frisk, sund og varieret, og dagene kan fyldes med snorkling, ridning på stranden, yoga, dykning eller afslapning ved de to swimming pools eller havet.

Kinondo Kwetu er fantastisk!

Spurwing Guest House - Nairobi

Komfortabel base med have, ro og god beliggenhed

Kenya Kipling Classic

Det ligger på en stor grund i stille og skønne omgivelser med en dejlig have omkring. Der er pæne faciliteter og gratis te/kaffeservice dagen lang. I ganske kort afstand til Karen Blixens Farm, Girafcenteret, David Sheldrick dyrecenter og Nairobi Safariwalk. Værelserne er alle flotte med alle faciliteter. En klar favorit – ikke til at gå uden om.

Sopa safari lodges

Klassiske safarilodges med høj standard og smukke beliggenheder

Kenya Kipling Plus

Sopa der betyder Jambo eller “Hej” på Masai, er altid et sikkert valg på safari lodges. Sopa har været på savannen i 40 år og holder altid sært flot og højt niveau. Sopa er virkelig god valuta for pengene i den 4-stjernede førsteklasses kategori safari lodges. Sopa Lodges er repræsenteret i stort set alle de bedste nationalparker som Samburu, Masai Mara, Lake Naivasha og Amboseli. Sopa er alle smagfuldt indrettet og må alle sammen vurderes til at høre i den absolut lækrere ende. 

Der er typisk store, flotte og velindrettede værelser, Deluxe kategorien på fotos - og lodgene ligger ofte på smukke grunde med haver, hvor der både er inde- og udendørs servering.

Der er dejlig swimmingpool, coffee shop, bar og god restaurantfaciliteter samt ikke mindst dejlig mad. Enkelte af dem har desuden en unik beliggenhed, hvor oplevelsen i sig selv er et game drive værdigt.

Kort og godt er Sopa safarilodges et rigtig attraktivt bud på en lodge-safari i Kenya. De ligger i Amboseli, Lake Naivasha, Lake Nakuru, Masai Mara, Samburu samt i Tarangire i Tanzania.

Ashnil Mara Camp - Masai Mara

Moderne safariklassiker med udsigt til Mara-floden

Kenya Kipling Plus

Ashnil Mara Camp ligger direkte ud til Mara-floden og er en moderne klassiker i Masai Mara. Den helt fortrinlige beliggenhed og udsigt ned til Mara-floden, gør stemningen særlig og i floden og på brinkerne er der nærmest konstant bevægelse fra dyrelivet - naturligvis forstærket i den store migration. Men beliggenheden er også særlig i forhold til safari game drives på Masai Mara.

De 45 telte er suveræne og rummelige og ligger ud mod floden, hvor der ofte er gazeller, krokodiller og flodheste. Teltene er i øvrigt meget flotte og store, de er faktisk bare rigtig lækre.

Der er swimmingpool og ikke mindst et virkelig dejligt restaurant, bar og Sundowner-område, hvor der om aftenen ofte tændes bål som mildt sagt understøtter den klassisk safaristemning med høj grad af komfort.

Ashnil-Surana står for nogle af Kenyas rigtig dejlige lodges og Ashnil Mara er bestemt ingen undtagelse.

Så hvorfor Ashnil Mara Camp: fordi der der kort sagt er høj klasse i lodgen og Ashnil-området byder på Afrika safari i absolut særklasse.

Base Camp Adventure - Masai Mara

Enkel komfort og uforstyrret safari

Kenya Kipling Classic

Basecamp Adventure er en lille intim teltsafari ved Talek-floden, Masai Mara og Naboisho. Basecamp Adventure er en lille "No Frill" Safari Camp, der består af blot seks telte, beliggende i en fredelig skovlysning lige op ad Masai Mara National Reserve. Her får man en uforstyrret safarioplevelse tæt på naturen, med rig mulighed for ro og fordybelse midt i et af Afrikas mest dyrelivsrige områder.

Campens stemning er afslappet og personlig. Fra loungen eller fra teltets veranda er der udsigt til floden, hvor dyr ofte kommer for at drikke. Campen er velegnet til dem, der ønsker at komme tæt på både natur og lokal kultur – med mulighed for at deltage i aktiviteter, som giver indsigt i hverdagsliv og naturbevarelse i området.

Hver af de seks rummelige telte er enkelt indrettet i varme jordfarver og udstyret med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. Alle telte har eget badeværelse med bio-toilet og solopvarmet bruser samt en privat veranda med siddeplads og udsigt til floden og Masai Maras åbne sletter. Teltene er diskret placeret og falder naturligt ind i landskabet.

Basecamp Adventure ligger som nabo til Base Camp Saruni og er som når safari næsten er bedst. Tæt på naturen og under gode forhold

Eagle View Camp - Masai Mara

Luksus tæt på naturen i Mara

Kenya Kipling Plus

På Eagle View Saruni base camp skal du bo, hvis du vil have komfort og luksus med på safarirejsen og samtidig komme helt tæt på naturen. Vi er midt i Maras Noibosha Conservancy, som måske er et af de allerbedste områder at opleve Østafrikas storvildt og udover det rige dyreliv, er der meget få safari-jeeps i hele det utrolige conservancy.

Campen ligger højt med udsigt over Masai Mara, dyrelivet og de mange akaciatræer. Der er 12 store, flotte safaritelte og en spa bag det dejlige restaurant- og barområde samt en lille, men dejlig Pool med udsigt til savannens dyreliv. Eagle View Camp er den mest opgraderede af Noiboshos tre camps og klart noget af det bedste, Mara har at tilbyde.

Leopard Beach Resort - Mombasa

Stort strandresort med mange faciliteter og god beliggenhed

Kenya Kipling Plus

Leopard Beach Resort er nok det mest berømte af Mombasas store beach resorts. Leopard Beach Resort ligger ved Diani Beachsyd for Mombasa, der er en af Kenyas smukkeste strande. 

Leopard Beach Resort er har 198 værelser og flere swimming pools, barer og restauranter. Alle værelser aircondition, regnbruser og balkon eller terrasse.

Restauranterne og barerne serverer alt fra internationale buffeter til indiske specialiteter, friskfanget fisk og italienske klassikere med udsigt over Det Indiske Ocean. Der er et stort spa- og wellness-center i en fredelig skovhave, en voksenpool med jacuzzi, samt fitnesscenter og flere vandsportsaktiviteter som snorkling, kajak og dykning.

Leopard Beach Resort & Spa er måske det mest berømte af Mombasas mange hoteller

Turtle Bay Beach Resort Watamu - Mombasa

All-inclusive strandresort med mange faciliteter i Watamu

Kenya Kipling Premium

Turtle Bay Beach Club ligger ud til stranden i Watamu ved kanten af Watamu Marine Park. Det er et relativt stort all-inclusive resort med omkring 145 værelser, fordelt over flere typer – nogle vender mod haven eller poolen, andre mod havet. Mange værelser har både aircondition og ventilator, hvilket kan være en fordel i varmen.

Resortet tilbyder bredt udvalg af mad i buffetrestauranter, pizzeria, snack‑bar og à la carte muligheder. Underholdningen inkluderer tema‑aftener, live musik og daglige aktiviteter. For familier er der børneklub, legeplads og delte faciliteter for børn. Der er flere swimmingpools, inkl. en pool for voksne, og direkte adgang til stranden, som dog kan være påvirket af tidevand og alger på bestemte tider.

Alt i alt et dejligt hotel med gode faciliteter, som kan anbefales.

Sweetwaters Tented Camp - Ol Pejeta

Kvalitetscamp med unikke dyreoplevelser i privat reservat

Kenya Kipling Plus

Sweetwaters er en lille perle beliggende mellem Nakuru og Samuburu. Det er en Serena Camp, hvorfor kvaliteten er i top. Her er utallige muligheder for at se bl.a. chimpanser i det private reservat.

Flamingo Hill Camp - Nakuru

Tæt på naturen i Nakuru

Kenya Kipling Classic

Flamingo Hill Camp ligger rigtig godt placeret, midt i Lake Nakuru Nationalpark. Campen består af komfortable telte bygget på platforme, omgivet af akacietræer. Hvert telt er flot indrettet med fast gulv, eget badeværelse og en lille veranda, hvor man kan sidde og nyde udsigten til naturen. Når du bor her, har du hele tiden savannens lyde omkring dig.

Maden serveres i den hyggelige restaurant og er en god blanding af internationale og lokale retter. Om aftenen samles gæsterne ofte omkring bålet, hvor dagens indtryk deles under den afrikanske nattehimmel. Campens beliggenhed gør det nemt at tage på safari i området og opleve alt fra flamingoer til næsehorn. Alt i alt er Flamingo Hill Camp en god blanding af komfort og tæt kontakt til naturen.

Lion Hill Lodge - Nakuru

Safarilodge med flot udsigt over Lake Nakuru

Kenya Kipling Plus

Lion Hill Lodge er bygget på en bakketop, og ligger derfor højt i landskabet med en flot udsigt over Lake Nakuru og den omkringliggende nationalpark. Lodgen er omgivet af grønne træer og blomstrende haver, som tiltrækker fugle og andet liv. Man kan se ud over bushen de grønne bakker og derved holde øje med dyrelivet.

Værelserne er rummelige og bygget i naturlige materialer, med små terrasser, hvor du kan sidde og lade dagens oplevelser bundfælde sig. Maden serveres i den lyse restaurant med udsigt til haven, og der er både lokale specialiteter og mere klassiske retter på menuen. Lodgen har også en lille pool og hyggelige fællesområder, hvor man kan slappe af mellem safariturene.

Med sin gode beliggenhed og stemningsfulde rammer er Lion Hill Lodge et oplagt sted at bo for dem, der gerne vil tæt på naturen.