Rejsebrev fra Sicilien

Rejsebrev fra Sicilien

Skrevet af:

Endnu en gang har familien rejst med Kipling travel til Sicilien, og endnu en gang har vi har haft en super dejlig tur.

 

Sidste gang var for 7 år siden, og vore børn er nu 20 og 25, men vil stadig gerne rejse med forældrene. Denne gang havde vi også min svigermor på 79 år med, for hun skulle også vandre på Etna.

Vi fløj til Catania med Air Berlin, som endnu ikke var gået konkurs - det gør de vist den 28/10 - men vi nåede det, og fik en meget fin service undervejs, så det er sørgeligt, de stopper.

Leje af bil forløb også smertefrit, selvom der var lidt ventetid på at få bilen.

Vi startede på Agriturismo Tagliaborsa, der ligger midt i en mandarin/clementinlund. Der er utroligt smukt med udsigt over vandet og byen Giarre, og en spadseretur rundt i frugtlunden gav anledning til lige at smage lidt på varerne, der hang over vores hoveder. Gangene var belagt med noget sort grus, der viste sig at være aske fra et udbrud på Etna nogle år før. Vi mødte en sød ældre vært, der gjorde sit yderste for kommunikere med os på en blanding af engelsk og italiensk - og vi fik udvidet vores meget spinkle italienske ordforråd med en del gloser. Man kommer langt med tegn og fagter og viljen til at forstå hinanden. Han kom med gode tips til etnabesøget og sørgede for kort og rabatkuponer til turen op med kabelbanen og fri sandwich+ drikkevarer, når man var kommet op.

På Tagliaborsa fik vi turens bedste morgenmad - med hjemmelavet yougurt og flere slags hjemmelavede marmelader, masser af frugt, friskpressede juice, søde sager, brød, kager, ost og blødkogte æg. Kaffe og te ad libitum på termokander. Det var ren forkælelse for en gammel husmor.

Vi tilkøbte aftensmad for 30 € per person og fik 4-5 retter med antipasti, 1. ret og 2. ret, og endelig dessert og kaffe med lidt ekstra sødt og en likør. Vinen fulgte også med. Det var dejlige måltider.

Værelserne var med gode senge - og myggenet for vinduerne! Noget vi savnede de andre steder, for vi var noget plaget af de små bæster.

Det viste sig at være mere vanskeligt, end vi havde troet, at komme til toppen af Etna. Vi havde en forestilling om, at man kørte til Etna Syd og så var der et godt udvalg af ture på stedet. Det viste sig at være forkert. Man skal nemlig booke en guidet tur på forhånd, hvis man vi helt op til toppen. Og de guidede ture afgår senest kl. 10, og man skal være der ved 9-9.30 tiden, så man kan betale og underskrive diverse ansvarsfraskrivelsesdokumenter, og skifte til bedre støvler og få udleveret hjelme. 

1. dag vi forsøgte at nå Etna Syd, var vejene spærret pga. et bilvæddeløb i området. Vi kørte til Etna Nord og gik en lang tur op ad Etna helt op til 1950 m og ned igen. Vi var faret lidt vild, så vi gik ned langs skiliften, og der temmelig stejlt, Vi skred ned ad gruset. Det var ligesom at gå ned ad klitterne ved Rubjerg Fyr - bare i meget længere tid. En guide kan altså klart anbefales. Vi klarede dog alle turen - selv svigermor.

2. dag kom vi til Etna Syd, men for sent til at nå helt til toppen. Vi mødte flere andre turister, der heller ikke var klar over, hvor bøvlet det er at komme til tops. Flere havde søgt på nettet, men det fremgår ikke klart, hvad man skal - så det var måske noget for Kipling Rejser at informere om?

3. dag, der egentlig var rejsedag til næste sovested, blev derfor brugt på at bestige Etna. Jeg blev nede i 2900 m højde pga. astma, og svigermor holdt mig med selskab - vi tog kabelbanen op og gik ned. Min mand og pigerne fik hele turen til tops med kabelbane, 4-hjulstrækkere og vandring det sidste stykke over ujævn lava, i en snæver lavaflodseng, gik langs kraterkanten i svovldunster, hældte vand på glødende lava, så der kom damp - og nød udsigten. De var sammen med et tjekkisk par, der både gik op og ned hele vejen! Gad vide hvor, de har trænet?

Trætte og møre kørte familien mod Scopello ved 16-tiden. Vi kørte gennem Palermo i myldretiden, og man kan godt køre i 3-4 spor, selvom vejen kun er mærket op med 2! Italiansk trafikkultur er et kapitel for sig, vi forstår ikke reglerne, hvis der er nogen, men omvendt så vi heller ingen ulykker.

Da vi kom til Pensione Tranchina, var det mørkt. Vi havde ringet undervejs og fortalt, at vi forventede at være der ved 20-tiden, og blev spurgt om vi kunne lide fisk. Det kunne vi, og det er også rart at vide, at aftensmaden var reddet. Den venlige dame forklarede noget om parkeringen udenfor byen. Mobildækningen var ikke den bedste, så vi ville vente og se, til vi kom frem. Da vi ankom til Scopello, var der en parkeringsplads med vagt ved indkørslen til byen. Vi spurgte om vej til Pensione Tranchina, og fik at vide, at vi kunne køre ind og læsse af, men skulle komme tilbage og parkere. Det kostede 10 € for to døgn. Desværre viste det sig, at der er kameraer, der fotograferer alle biler, der kører ind, og hvis man ikke har det rette skilt, får man bøde. Vi så ingen skilte om dette ved indkørslen til byen, men ejeren af Pensione Tranchine ville ordne det for os, så vi undgår bøden.

På Pensione Tranchina fik vi dejlige værelser ud til gaden. Byen er meget stille, men hyggelig,  i oktober, og der er ikke meget morgentrafik eller folk, der snakker på gaden om natten. Vi fik lækker fisk hver aften og fik ros for at spise op. "You Kipling people never eat that much". Nu er vi også fra Nordjylland, så der nok forskel på danskeres appetit. Ejeren er kineser fra Panama, italiensk gift for mange år siden, og taler godt engelsk. Hun var meget omsorgsfuld og cirkulerede morgen og aften rundt ved bordene og forhørte sig om dagens programmer hos de enkelte gæster.

Nationalparken er meget smuk med de kønneste naturstrande, blåt vand og uspoleret udsigt langs kysten. Igen kom benene på arbejde med at vandre op og ned, og Etna kunne godt mærkes. Flora og fauna blev studeret, og vi fikk læst lidt i vores bøger på stranden og snorklet en del. 

På værelserne lå et bogmærke på sengebordet - Time spend reading, like time spend loving, increases our lifetime" - Daniel Pennac. Det tog vi til os og udforskede Pensione Tranchinas lille bibliotek.

Vi havde to nætter i Scopello, men kunne sagtens have brugt flere, for vi skulle også lige nå at se Erice og det doriske tempel i Segesta.

Endelig gik turen til de sidste nætter på Casa Migliaca i Pettineo. Vi boede der også 7 år tidligere, så det lidt lige som at komme hjem igen. Tiden har sat sit spor på os alle, men det var hyggeligt at genopfriske minder fra første besøg, hvor vi deltog i barnebarnets 5 års fødselsdag, og gaven fra os den gang blev fundet frem - "Kejserens nye klæder" på italiensk. 

Casa Migliaca

Vi blev lovet en rundtur langs det oprindelige etnakrater, næste gang - så vi glæder os. Sønnen Luca taler rigtig godt engelsk, og vi fik en god indføring i olivenproduktion og - høst, der netop var i gang. Vi smagte på nye grønne udvandede oliven, sorte nedfaldsoliven og den nypressede, let bitre olivenolie. Vi kom til at købe 10 liter med hjem.

Casa Migliaca

Vi besøgte Cefalu og så katedralen og stranden ved den gamle mole - begge dele meget flotte og pittoreske.

I Santa Stefano købte vi keramik med gode rabatter, men der er så meget vi mangler at se (bl.a.  sarkofagerne på den gamle kirkegård i Santa Stefano og byen Pettineo og kunsten i dalen), så vi er nødt til at vende tilbage igen.

Da vi kørte mod lufthavnen tidligt sidste morgen, var vi glade for, at vi havde fået byttet rundt på rækkefølgen af indkvarteringssteder, så vi ikke skulle køre tværs over Sicilien fra Scopello til Catania og nå et fly om formiddagen.

 

Med venlig hilsen

 

Familien Christoffersen

Sæby

 

Se rejsen "Siciliens ansigter" her

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik