Pumaen - også kaldet bjergkatten eller kougar

Pumaen er spredt ud over Amerika, hvor den både findes i Nord-, Mellem- og Sydamerika. Pumaen kan findes i mange forskellige leveområder. Den findes for eksempel i nåleskov, bjerge, tropisk regnskov, sumpe, på græssteppe og i tørre kraterområder. Pumaen skal nemlig leve i områder, hvor der er passende med byttedyr og gode skjulesteder.


Fakta om pumaen

Sted: Nord-, Mellem- og Sydamerika
Levealder: 8-10 år
Vægt: 36-103 kilo
Størrelse: 95-195 centimeter lang
Føde: Rovdyr, spiser kød
Antal: Ukendt
Funfact: Kan springe op til 5,5 meter op i et træ

Kendetegn

Pumaen har en ensfarvet gulbrun pels. Pumaen har utrolig kraftige og muskuløse ben. Med dem kan den springe op til 5,5 meter op i et træ. Pumaens hale bliver brugt til at holde balancen, når den klatrer og springer. Pumaens bagben er længere end forbenene. Kroppen er 95 til 195 centimeter lang, hvor halen er 65 til 75 centimeter lang. Pumaen er ca. 60-70 centimeter høj, og har en vægt på mellem 36 til 103 kilo. Hunnen er generelt mindre end hannen. Pumaen er især glade for sine lange hjørnetænder, som den dræber byttedyr med. Den gør også brug af dens meget skarpe kløer, som normalt holdes inde, men kommer frem som en springkniv, når den skal klatre.


Føde

Pumaen er et rovdyr. Den æder dermed kun kød. Kødet kommer for det meste fra store pattedyr som hjorte og elge. Derudover spiser den også kød fra hulepindsvin, vaskebjørne, bævere, harer, kaniner, murmeldyr, rotter, mus, fugle og endda græshopper. Pumaen foretrækker frem for alt frisk kød, og æder derfor sjældent ådsler. Trods pumaens forholdsvis lille størrelse, er pumaen det kattedyr, der jager de største byttedyr. Pumaen jager ved at snige sig ind på sit bytte og springe op på ryggen af det. Den kan også løbe byttedyret op på en kort spurt. Ved afslutningen af spurten giver pumaen et slag med poten, så byttedyret mister balancen. Herefter dræbes byttedyret ved bid i nakken, så nakken knækkes. Byttedyret spises ikke på én gang, og kan gemmes op til flere dage i dens skjul ved enten en klippesprække eller et tæt buskads.


Drægtighed

Pumaer har meget præcis parringstid, hvilket ligger mellem januar og marts. Når hunnen er i brunst afsætter hun nogle duftspor, ved at sprede urin på træer osv. Hanner kan dermed lugte når hunnen er i brunst. Hunnens brunst varer i nogle dage, hvor de kan parrer sig op til flere gange. Hunnen er efter parringen, drægtig i lidt over 3 måneder, hvorefter hun føder 2-3 unger, og meget sjældent op til 6 unger i ét kuld.

Ungerne bliver født forår eller sommer, og bliver anbragt i en beskyttet klippehule eller i et tæt buskads. Ungerne dier hos deres mor, indtil de er 3 måneder gamle. Når de er omkring 6 uger gamle, skifter de mælken ud med kød. Pumaunger har pletter. Det har de indtil 6 månedersalderen, hvorefter de så bliver ensfarvet brune som moderen. Hunnen får unger hvert andet år, og bliver kønsmodne når der er 2,5 år, og hanner er kønsmodne når de er 3 år.


Flokdyr

Pumaen er ikke et flokdyr, og lever derfor alene. Pumaen ses kun sammen med andre pumaer under parringstiden. Begge køn har territorieområder, som de bevogter. Måden de markerer deres territorium på, er ved at lave kradsemærker på træer og duftspor på jorden og i sneen. Disse kradsemærker fortæller andre pumaer, at dette område er optaget. Pumaen er mest aktiv ved solnedgangen og solopgangen, men de jager dog også dag og nat.


Familie

Pumaen er en kat, og er dermed medlem af kattefamilien. Kattefamilien består af 37 forskellige arter. Kattefamilien bliver fordelt i to grupper, nemlig “store katte” og “små katte”. Pumaen tilhører de små katte - selvom den faktisk ikke er så lille endda. I denne familie er der også små katte som ozaloe, rødlos og vildkat. Pumaen bliver mange gange også betegnet for kougar eller bjergløve. Under de store katte finder man dyr som løven, leoparden, geparden, tigeren og sneleoparden.


De rejsendes spørgsmål om pumaen

Brøler pumaen?

Nej - pumaen kan ikke brøle

Hos mange andre kattedyr kan man høre dem give et brøl fra sig, men dette er en egenskab man ikke kan finde hos pumaen. Pumaen kan mange andre lyde, men brøle er ikke en af dem. Den kan derimod knurrer, hvæse og udstede en sjov fuglelignende kald. Pumaen spinder også ligesom huskatten vi kender i Danmark. Derudover udstøder den også et menneskeagtig skrig i yngletiden. Det lyder rigtig sjovt når det kommer fra en kat, hvor skriget hurtig kan forveksles med et menneskets skrig.