Giraffen - Savannens højeste dyr

Giraffen - savannens højeste dyr. Giraffen er verdens højeste nulevende landdyr og den største drøvtygger i verden. Giraffen hedder Giraffa camelopardalis på latin. Grunden til den hedder camelopardalis, var fordi romerne troede at giraffen var en blanding mellem en kamel og en leopard.


Fakta om giraffen

Sted: Afrika, syd for sahara
Levealder: 10-15 år i naturen
Vægt: Vejer fra 700 til 1.100 kilo
Størrelse: Højden er op til 5,88 meter
Føde: Bladædende drøvtyggere, blade og kviste
Antal: Ukendt
Funfact: Giraffer tilbringer det meste af sit liv stående - også når de sover!

Kendetegn

Giraffen er verdens højeste landlevende dyr, med en højde på omkring 4,5 til 8 meter. Giraffens største kendetegn er dens utrolige høje hals. Giraffens hals kan blive over 2 meter lang, og udgør dermed omkring halvdelen af dens totale kropslængde. Derudover kendes giraffen på dens karakteristiske plettede pels. Pelsen er typisk i farven brun, hvor både mørkebrun og lysebrun er præsenteret. Giraffens mønster kan variere afhængig af, hvilken underart giraffen hører under.


Føde

Giraffen bruger det meste af dens dag på at lede efter føde. Giraffer har en stor fordel end andre planteædere, da de med deres meget lange hals kan nå føde i helt andre højder end de andre dyr. Giraffens favorit føde er blade fra træer, slyngplanter, urter og buske. De kan med dens 45 centimeter lange tunge nå blade uden at blive stukket af torne. Giraffen bruger typisk 12 timer hver dag på at spise, og spiser omkring 60 kilo blade og skud om dagen. Giraffen drikker ikke særlig meget vand i løbet af dagen, men får hovedsageligt kun vand fra dens føde, som planter og blade.


Drægtighed

Girafhunnerne går drægtige omkring 14 til 15 måneder. Girafungen kommer til verden med et ordentlig brag. Girafhunnen føder nemlig stående, hvilket betyder at ungen falder omkring 2 meter, når den bliver født. Når girafhunnen føder dens unge, er ungen omkring 2 meter høj og har en vægt på 50 kilo. Efter få timer kan girafungen selv gå og følger moderen omkring 18 måneder. Det hedder sig faktisk, at giraffen i de 18 måneder er i “børnehave”, hvor den lærer de væsentlige ting, man skal huske som giraf på den vilde savanne.


Flokdyr

Giraffer er flokdyr. Flokkene er som regel bestående af 50 forskellige giraf-medlemmer. Specielt for giraffer er, at deres flokke ikke har faste medlemmer. Medlemmerne kan nemlig skifte fra dag til dag, eller hvornår de har lyst. Når man ser giraffer udefra ligner det ikke, at de er flokdyr, fordi de oftest er spredt fra hinanden. De er nemlig spredt så meget, at det kan se ud som om, de slet ikke har noget med hinanden at gøre. Dog vil man aldrig kunne se hungiraffen uden sin unge. .


Familie

Der findes kun én enkelt giraf-art i verden, og denne art findes kun i Afrika. Dog er den enkelte giraf-art delt op i 8 underarter og racer. Måden man kan se forskel på de forskellige arter er hovedsageligt på deres mønster. Mønsteret på skindet er nemlig ikke ens på alle giraffer. Hver enkel race har forskellige mønstre på skindet. Mønsteret viser ikke blot, hvilken art giraffen er, men også hvor gammel giraffen er. Jo mørkere mønsteret er, jo ældre er giraffen og omvendt. Derudover er hver enkelt mønster unik, hvilket virker ligesom fingeraftryk hos mennesker, der findes ikke en anden giraf, som har det samme mønster.


De rejsendes spørgsmål om giraffen

Ja, giraffens tunge er blå. Den blå farve beskytter giraffen mod solskoldning. Den mørke, blå farve er et slags solfilter, der på naturligvis hjælper giraffen med ikke at blive skoldet. Tungen er ude i dagslys det meste af dagen, hvorfor der er behov for beskyttelse. Giraffens tunge er omkring 45 centimeter lang og er specielt tilpasset giraffens levegrundlag. Nemlig at spise dele af både planter og træer, som virker utilgængelige for andre dyr end giraffer. Grunden til giraffens føde er utilgængelig for andre dyr, er til dels på grund af den højde, føden befinder sig i, men også de planter giraffen kan nå med dens lange tunge, som kan komme forbi torne og lignende. .

Myterne er mange om at giraffen er stum, fordi man simpelthen ikke kan høre den, når den færdes i naturen. Dog er giraffen ikke stum. Giraffen kommunikerer ved at vibrere luften omkring og i dens hals. Giraffen har et stemmebånd, men dette stemmebånd virker meget anderledes end andre dyrs. Stemmebåndet er nemlig i stand til at lave både infralyde og hørbare lyde. Disse lyde fungerer rigtig godt for girafferne, når de skal advare om eventuelle fjender, der nærmer sig.

Ja

Giraffer slås overraskende nok ganske ofte. Dog er det kun hangiraffen som slås. Tiden hvor de slås er i parringstiden, hvor de slås om, hvem der skal parre sig med hungiraffen. Måden de slås på, er med deres lange hals. De slår nemlig deres halse mod hinanden, hvilket kan se meget komisk ud. Når de slås med deres halse, bruger de også deres små hår-dækkede horn til at stange hinanden med. Slåskampene varer ofte kun et par minutter og ender sjældent med skader.

Det er der en helt usædvanlig grund til, at de gør det. Hungiraffens urinsmag røber nemlig, om hun er parret til at parre sig med hangiraffen. Hangiraffen kan således vide, hvornår hunnen er klar til parring, ved at hunnen regelmæssigt tisser hangiraffen i munden. Hunnen urinerer derfor hannen i munden, og når hendes urin smag ændrer sig, ved hannen, at hun er klar til parring. Grunden er, at parringsperioden for hungiraffer er meget kort. Hungiraffer vil nemlig kun gå med til at parre sig i korte perioder hver 2. uge. Det betyder at hannen skal være hurtig, hvis han vil parre sig med hunnen.

Nej, giraffer sveder ikke. Giraffer sveder ikke fordi de er i stand til at regulere deres kropstemperatur efter dens omgivelser. Derfor når giraffer færdes på den Afrikas savanne, er deres kropstemperatur også varm, og de lider derfor ikke af overhedning. Dette gør også at de kan minimere deres vandforbrug, hvilket er godt for et dyr som giraffen, som har svært ved at nå vandet med dens høje krop og lange ben.