Gibbonaben - den romantiske abe

Gibbonaben er et spændende og særpræget dyr, som man ikke kan undgå at blive betaget og charmeret af. Der findes fire forskellige arter af gibbonaber og rigtig mange tilhørende underarter. De fire arter er til at finde i lande fra Indien til Thailand, Kina og Vietnam, og videre sydpå til Borneo og Malaysia.

Gibbonabe på Borneo

Fakta om gibbonaben

Sted: Asien, sydøst
Levealder: Over 40 år
Vægt: 4-7 kilo
Størrelse: 45-64 centimeter lang
Føde: Smådyr, insekter, blade og græs
Antal: Ukendt
Funfact: Gibbonabepar synger hver morgen og aften for at markere deres territorium overfor andre grupper af gibbonaber. Hvert gibbonpar har en helt unik sang og sangen kan høres 5 km væk.

Kendetegn

Generelt for gibbonaber er, at de bliver omkring 50 til 90 centimeter høje og vejer 5,5 til 8 kilo. Gibbonaber findes både i farverne grå, rød, brun, cremefarvet og sort. Hertil er der fire karakteristiske arter af gibbonaber, der er værd at nævne. Nemlig den hvidhåndet gibbonabe, Siamang gibbonabe, den sorte gibbonabe og til sidst den Hvidkindet gibbonabe.

Den hvidhåndet gibbonabe har som navnet siger, altid hvid pels på dens hænder og fødder. Dertil har den også en hvid ring omkring dens ansigt. Ellers kan pelsens farve på resten af dens krop variere fra lysebrun og rødbrun til sort. Denne gibbon bliver som regel 42 til 65 centimeter høj og har en vægt på omkring 4,5 til 7,5 kilo. Specielt for den hvidhåndet gibbon, er, at den har meget lange arme. Armene er omkring 40% længere end dens ben.

Siamang gibbonaben er som de andre, et dyr i gibbonfamilien. Siamangen er den største i gibbonfamilien. Dens vægt kan nemlig komme helt op på omkring 23 kilo. Endvidere kan den nå en højde på 1,5 meter i oprejst stilling. Siamangen kan især kendes på, at den er fuldstændig sort og ingen hale har.

Den sorte gibbon er, som navnet siger, sort. Den når desuden en længde på 45 til 64 centimeter og en vægt på 4,5 til 9 kilo. Den sorte gibbon læner sig mest op af den hvidkindet gibbonabe med hensyn til dens størrelse. Den sorte gibbon har en karakteristisk hvid hårkam på toppen af hovedet, som gør, at man let kan genkende den.

Den hvidkindede gibbonabe findes som regel i farven sort, med hvid pels på dens kinder. Abens størrelse er stort set samme størrelse, som den sorte gibbon, hvilket er en længde på 45 til 64 centimeter og med en vægt på 4,5 til 9 kilo. Her er den hvidkindede gibbons arme også længere end dens ben.


Føde

Gibbonaber er stort set kun vegetarer, dog kan de også finde på at spise smådyr og insekter hvis de finder det lettest. De foretrækker dog at spise friske skud og blade fra træerne, men mest af alt elsker de at spise frugter fra regnskovens træer. Gibbonabers føde findes typisk kun oppe i højderne. Gibbonaber tilbringer det meste af deres liv i toppen af træerne. Gibbonabers favorit er klart frugter og blade der findes i træernes top, og er godt modnet af solens varme stråler. Dog er der set tilfælde hvor gibbonaberne af og til bevæger sig ned på landjorden og spiser føde herfra, selvom de foretrækker mad fra trækronerne.

Blandt hunnerne er det set mange gange at der forekommer kannibalisme fugleedderkopperne imellem. Her spiser hunnerne hannerne for at få næring. Fugleedderkoppen ser alt der bevæger sig som mulige byttedyr. Hannerne er meget små i forhold til hunnen, så hunnen ser ingen grund til ikke at spise ham.


Drægtighed

Da gibbonaber befinder sig mest oppe i træerne, er det også her gibbonaben parrer sig og føder. Gibbonhunnen er drægtig i 7 måneder og får som regel kun én enkelt unge. Ungen er de første fire måneder meget tæt klynget til sin mor. Med stærke lange arme tilbringer ungen således dens første måneder af sit liv tæt klamrende til gibbonhunnens mave. Selv når gibbonhunnen udfører akrobatiske trick fra træ til træ, så er ungen stadig i stand til at holde sig fast på gibbonhunnens mave.


Flokdyr

Gibbonaber er som mennesket et flokdyr, som opleves på rejser til Borneo. De lever i små flokke der består af deres familie. Familiegrupperne er bestående af én han, én hun og deres fælles unger, som findes i forskellig aldre. De små grupper lever i toppen af træerne, hvor de har deres territorium. Hver morgen og aften synger gibbonaberne, for at vise andre dyr og gibbonaber, at det er deres territorium. Derved prøver de på at bevare deres territorium, ved at fortælle andre dyr, at det er her, de bor. Når en gibbon er blevet omkring 5 til 6 år, bliver den jaget væk fra sin egen flok. Det gør den, for nu er det tid til, at den finder dens mage, og således begynder at starte sin egen flok.


Familie

Gibbonaber er en underfamilie af menneskeaber og er den eneste slægt under familien “menneskeaber”. Det er meget usikkert for diverse forskere at bedømme hvor mange forskellige slags af gibbonaber der findes. De fleste er dog enige om, at der findes fire hovedsalige arter og hertil flere forskellige underarter. Dog er én ting sikkert, og det er, at de forskellige arter kun er udbredt i Asien. Her i den asiatiske regnskov. Det er især lande som Thailand, Malaysia, Indonesien, Kina, Laos og Burma hvor man kan finde gibbonaben i den fugtige regnskoven.


De rejsendes spørgsmål om gibbonaben

Ja, gibbonaber er den abeart, der synger allermest af alle abearter. Det er dog ikke en ulykke at gibbonaber er udstyret med en sangstemme, tværtimod. Gibbonaber er udstyret med en yderst smuk sangstemme, der har to formål.

Hver morgen når solen står op, kan man høre lyden af gibbonabens sangstemme over trætoppene af regnskoven. Denne sang bliver gentaget to gange om dagen. Nemlig når solen står op og når solen går ned. Hver enkelt sang er unik, som er lavet af både han- og hungibbonaben i et par. Parret bruger sangen til at gøre andre gibbonaber og dyr opmærksomme på, at området er optaget, og det kan derfor ikke besættes.

Sangen kan høres op til 5 kilometer væk og er samtidig også et bevis på gibbonernes kærlighed til hinanden. Det er nemlig også vigtig for gibbonaber at fortælle andre gibbonaber, at de to er sammen, og intet kan skille dem ad. Sangen er derfor en duet mellem han- og hungibbonaben. Hver enkelt sang tager omkring 30 minutter og bliver også kaldt en kærlighedssang.

Der er i mange år blevet diskuteret frem og tilbage om gibbonaben er beslægtet med mennesket. Især fordi den afviger så meget fra selve menneskets adfærd end de andre menneskeaber, som vi kender.

Men, ja gibbonaben er en menneskeabe. Gibbonaben er dog den menneskeabe, som er mindst beslægtet med os mennesker. Gibbonaben afviger fra de andre menneskeaber som chimpansen, bonoboen, gorillaen og orangutangen. Det gør den idet, den er mindre og ikke laver reder til at sove i. Derudover danner gibbonaber monogame par, hvor de kun lever sammen med en partner og deres unger. Modsat lever de andre menneskeaber i grupper med en dominerende han eller alene.

Ja det er gibbonaber i den grad.

Gibbonaber er med deres unikke kropsbygning, nogle af de bedste til at færdes oppe i toppen af træerne. De har nemlig med deres meget lange arme let ved at bevæge sig rundt i træerne og kan hurtig gribe fast i diverse grene. Gibbonaber bruger deres arme ved både armgang eller som balancestænger, når de løber hen af grenene. Gibbonaber er også gode til at tage chancer, ved at hoppe ud i luften i en halsbrækkende stil og gribe fat om nabotræet med sine stærke fingre. Det gør gibbonen, når den skal fra det ene træ til det andet. Falder de ikke ned, tænker du så nok? Men nej det er slet ikke tilfældet. Gibbonaber er yderst dygtige til at befærde sig i træerne. Træskift forekommer derfor nemt for dem, og det er derfor meget sjældent, at en gibbonabe falder ned fra træernes toppe. Selvom gibbonakrobatik kan se meget farlig ud, er det ikke tilfældet. En gibbonabe kan springe omkring 12 meter fra træ til træ.

Det er desværre sådan, at de forskellige gibbonarter er meget truede. Det er de, fordi der er mange af skovens folk, der indfanger aben for at spise den. Det anses som en form for delikatesse i de sydøstasiatiske lande at spise Gibbonabe. Ikke nok med det, er der også mange mennesker, der fanger gibbonaber, for at sælge dem i storbyerne, hvor de så bruges som kæledyr. Gibbonaben er derudover til dels truet på grund af, at deres leveområder, som er regnskoven, svinder ind. Det er nemlig blevet sådan, at i flere og flere lande begynder man at fælde træerne i regnskoven.

JA, det kan siges uden at blinke.

Gibbonaben er i den grad romantikere og bliver helst sammen med den samme mage resten af livet. Det er nemlig sådan, at når en gibbon han og hun er fundet sammen, skal der nærmest død og ødelæggelse til, for at skille de to ad. Oftest hænder det, at parret befinder sig sammen i mange mange år og får mange børn sammen. Mister gibbonaben sin mage kan det have fatale konsekvenser for den. Nogle gibbonaber udvikler stress på grund af tabet, og gå hen og dø af det - Det kan man da kalde romantik.