Blåhvalen - verdens største dyr

Der er ingen undskyldning for ikke at ville opleve verdens største nulevende dyr - for ikke at nævne det tungeste og største dyr der nogensinde har eksisteret på jorden. Der er selvfølgelig tale om blåhvalen. Blåhvalen kan opleves i alle verdenshave, gerne på steder hvor rigtig store dybder forekommer.


Fakta om blåhvalen

Sted: I alle verdenshave
Levealder: 80 årr
Vægt: 95 til 200 ton
Størrelse: 25 til 33 meter lang
Føde: Lyskrebs
Antal: 10.000 til 25.000
Funfact: En blåhvals tunge er så stor, at 50 mennesker er i stand til at stå på den.

Kendetegn

Blåhvalen er med sin enorme størrelse svær at undgå at bemærke. Hunnerne bliver typisk større og tungere end hannerne gør. Men gennemsnitlig bliver blåhvalen 25 til 26,5 meter lang og vejer omkring 95 til 110 ton. Den største blåhval der nogensinde er blevet fundet var 33 meter lang og vejede over 200 ton. Grunden til den bliver kaldt blåhvalen, er fordi den ser mere blå ud oppefra, på grund af genskinnet fra havet. Det er imidlertid ikke helt korret. Blåhvalen er mere gråblå end dens navn antyder. Nogle gange kan blåhvalen også få et mere gulligt skær i farven, det skyldes kiselalger, som vokser på dens krop. Herfra har den også fået tilnavnet “sulfurbug” blandt hvalfangere.

Blåhvalens hoved er stort, og på undersiden af hovedet og nedover mod brystregionen har den mellem 55 og 88 strubefurer. Blåhvalens mund indeholder 540 til 790 sorte barder, som kan blive op til en meter lang og hænger ned over overkæben. Blåhvalen kan svømme med en hastighed på omkring 55 kilometer i timen. Selve blåhvalens lungekapacitet er på over 5.000 liter og blåstenen (vandet den blæser ud) kan blive op til 9 meter høj når den udånder efter et dyk. Blåhvaler har ikke ens udseende. Blåhvaler i Nordatlanten er nemlig mindre end deres artsfæller i det nordlige Stillehav og på den sydlige halvkugle.


Føde

Blåhvalens primære og foretrukne føde er krill. Krill minder lidt om rejer og er havlevende storkrebs. De små krill bliver siet fra vandet, ved hjælp af de store en meter lange, sorte barder blåhvalen har. Blåhvalens mave kan indeholde op til 1 ton krill. Krill er lyskrebs, hvilket vil sige de kan udsende lys. Det gør det især også nemt for blåhvalen at få øje på disse lyskrebs, som befinder sig store stimer, hvor de er omkring 30.000 individer. Blåhvalen henter krill på 100 meters dybde i dagtimerne og nær overfladen om natten. Disse dyk tager omkring 10 minutter, hvilket er praktisk da den gennemsnitligt kan den dykke i op til 20 minutter af gangen. Krillen eller lyskrebsene påvirker blåhvalens afføring. Da blåhvalen indtager krill i meget store mængder, sker det at blåhvalens afføring forekommer regnbuefarvet.


Drægtighed

Blåhvalen er drægtig i 10 til 11 måneder, hvilket den er hvert andet eller tredje år. Blåhvalen føder derefter en kalv, der ved fødslen er 6 til 7 meter lang og vejer godt 2,5 ton. Blåhvalungen kan sammenlignes med en elefant, når den lige er blevet født. Kalven dier ved sin mor omkring 7 måneder, hvor den dertil vokser sig 16 meter lang. En blåhvalunge har fra fødslen travlt med at blive en kæmpe, og tager derfor 90 kilo på om dagen de første 7 måneder af dens liv. Det svarer til, at den tager 4 kilo på hver time. Derudover indtager ungen mere end 600 liter modermælk hver dag. Modermælken har en fedtprocent på 40% og er dermed lige så fedtholdig som piskefløde.


Flokdyr

Blåhvalen færdes som regel sammen med 1 eller 2 andre blåhvaler, det kan dog også ske i fodringsområder, at der er langt flere blåhvaler samlet. Blåhvalens dykketider, dykkedybde og dykkesekvens har meget at gøre med hvalens aktivitet den pågældende dag. Hvis hvalen er meget afslappet kommer den op til overfladen, for at blæse luft ud, hvor hver blæs kan vare 2 til 6 minutter over overfladen. Efter de har blæst, dykker de mellem 5 til 20 minutter. Blåhvalen befinder sig normalt på ca. 90 meters dybde, men kan dykke helt ned til 150 meter under vandoverfladen for at finde mad. Blåhvaler lever typisk i det åbne hav og kommer derfor sjældent forbi danske farvande, men du kan opleve dem på Sri Lanka rejer eller ved rejser til Borneo. Især fordi dens primære føde, lyskrebs eller krill, ikke findes i danske farvande. Der findes en meget lille bestand af blåhvaler i farvandet mellem Shetland og Færøerne, hvor det har vist sig, at dyrene opholder sig året rundt.


Familie

Overordnet tilhører blåhvalen familien “hvaler”. Under familien “hvaler” er der to undergrupper, som er tandhvaler og bardehvaler. Her tilhører blåhvalen bardehvaler - under bardehvaler tilhører blåhvalen finhvaler. Gruppen finhvaler inkludere de største pattedyr i vandet og heriblandt det største dyr, der nogensinde har eksisteret, nemlig blåhvalen. Kendetegnende ved denne familie er, at de er lange og slanke hvaler, med korte barder, tydelige rygfinne og bugfurer. Til familien hører også hvaler som sejhvalen, vågehvalen og pukkelhvalen.


De rejsendes spørgsmål om blåhvalen

Hvad er forskellen mellem en tandhval og en bardehval?

Det helt simple svar til dette spørgsmål er er tandhvaler har tænder og at bardehvaler har barder.

Tandhvaler er hvaler, der har tænder. Det er de fleste hvaler som tilhører denne kategori, der findes nemlig 70 forskellige arter. Det er blandt andet arter som kaskelot, narhval, marsvin og øresvin, der tilhører denne gruppe. Antallet af tænderne kan variere meget i forhold til, hvilken hval der bliver snakket om. Nogle har kun to tænder, mens andre kan have op til 252 tænder. Tandhvaler lever af hovedsageligt småfisk og blæksprutter, men nogle lever også af krebsdyr og større fiskearter.

Bardehvaler har ingen tænder, i stedet har de to rækker barder. Der findes 11 forskellige arter af bardehvaler. Det er de største hvaler, der tilhører denne kategori, nemlig finhvalen, blåhvalen, vågehvalen og pukkelhvalen. Disse barder er flere hundrede parallelle hornplader, der hænger ned fra den øvre del af munden. Barderne virker som en slags si, der filtrerer de små dyr fra vandet. Bardehvalerne lever af små stimefisk, rejer og i særdeleshed krebsdyr (krill). Bardehvaler har to åndehuller, hvorimod tandhvaler kun har et.

Hvordan kommunikere blåhvalen?

Kommunikere blåhvalen overhovedet? Og svaret er ja.

Blåhvalen kommunikerer i den grad. Ligesom andre bardehvaler kommunikerer blåhvalen med kraftige undervandslyde. Disse lyde er pulser på op til 40 sekunders længde og ligger i et frekvensområde på 10 Hz til 150 Hz. Ved dybt vand er lyden meget dyb, hvilket gør, at mennesker ikke har mulighed for at opfatte denne lyd. Denne lyd kan høres flere hundrede kilometer væk i det åbne ocean og nogle gange endnu længere væk for blåhvaler. Det betyder, at blåhvaler på den måde kan kommunikere med hinanden, uden at vi mennesker overhovedet kan opfatte den.

Vilde fakta om blåhvalen

  • Blåhvalunger tager 90 kilo på hver eneste dag i 7 måneder (4 kilo i timen)
  • Blåhvalens lyd kan høres over 100 kilometer væk
  • Blåhvalen kan blive 33 meter lang og veje over 200 ton
  • Igennem dens blæsehul, kan den blæse vand op til 9 meter over vandoverfladen
  • Blåhvalen kan som en af de eneste fisk under vandet, nå op på en hastighed på 55 kilometer i timen.
  • Blåhvaler har utrolig små hjerner. Den vejer 6,92 kilo og udgør således 0,007% af hvalens kropsvægt.
  • Blåhvaler kan spise 4 ton krill hver dag, og dens mave kan indeholde 1 ton krill.
  • En voksen blåhval får 1,5 millioner kilo kalorier hver dag. I én enkelt mundfuld indtager en blåhval næsten en halv million kilo kalorier.
  • Blåhvalens afføring er regnbuefarvet, fordi de spiser krill.
  • Blåhvaler tager store mundfulde, og kan have op til 110 ton vand i munden.