Månelandskabet i Atacama

Benene forbliver solidt plantet på jorden, men følelsen af at gå på månen er alligevel til stede. “Månedalen”, Valle de la Luna, er et af verdens vildeste landskaber med sine særprægede formationer og krater-lignende terræn.

Gode vandrestier
Fantastisk naturoplevelse til fods
Larmende stilhed
Et af de mest lydløse steder på jord
Magiske solnedgange
Kendt for sit gyldne aftenlys

Valle de la Luna

Midt i verdens tørreste ørken, Atacamaørkenen, ligger et stykke af månen. Sådan ser det i hvert fald ud på de 44 km2, som Valle de la Luna optager af det sydamerikanske tørkeområde.

Når du besøger “Månedalen” på din rejse til Chile, bevæger du dig mellem vindformede klipper, saltskulpturer og enorme sanddynger på størrelse med huse.

Valle de la Luna må du endelig ikke gå glip af, når nu du befinder dig på disse verdenskanter.

Et knitrende saltlandskab

Store dele af jorden og klipperne i Valle de la Luna er dækket af saltlage. Selvom der ikke er meget salt på månen, så er det hvide, glitrende saltskær med til at lede tankerne mod det fjerne himmellegeme. Når temperaturen stiger i dalen, udvider saltkrystallerne sig og begynder at knirke. Det høres tydeligt i det ellers absurd tavse landskab. Den tørre luft og det bløde sand absorberer alt lyden i ørkenen. Det skaber en stilhed, der høres helt ind i sjælen.
Solnedgang over Månedalen Der er mange gode grunde til at besøge Valle de la Luna, men højt på listen står den flammende solnedgang. På dette tidspunkt af dagen bades Valle de la Luna i røde, orange og lilla nuancer. Lyset spejler sig i saltkrystallerne, som kaster et magisk skær over dalen. Du finder nok ikke en smukkere solnedgang noget andet sted på kloden.

Det var første gang vi nogensinde købte en så kompliceret sammensat rejse - som gik til adskillige lande i Sydamerika, og hele turen var flot sammensat af Kipling Rejser. De har virkelig fingeren på pulsen i Sydamerika. Hvis et par ting var ved at glippe, fik de meget hurtigt rettet op på tingene, således at hele rejsen - hver enkelt dag - blev en stor succes.

- Torben Engbjerg

Find flere trustpilot anmeldelser

Andre oplevelser i Valle de la Luna

Man kunne tro, at sanddynger i så talrig mængde kunne blive en smule ensformigt at kigge på, men Valle de la Luna er et skatkammer af naturskabte formationer.

Gå en tur igennem Amfiteatret – en gigantisk halvcirkelformet klippeformation, hvor akustik og udsigt kunne danne de perfekte omgivelser til en opera.

Besøg Dødens Dal – et dramatisk landskab med stejle kløfter og perfekte sanddynger til en adrenalinpumpende tur på sandboard.

Og så er der selvfølgelig Saltgrotten – her bryder krystallernes knitren under dine såler med den larmende stilhed.

Valle de la Luna er et af verdens unika. Hvis du først er rejst så langt og befinder dig nær Atacamaørkenen i Chile, bør du få denne oplevelse med i mindebogen.

Rejser til Valle de la Luna