New York - Kunstkursus

Vi ser kunst i verdensklasse og arbejder i byens åndehuller, mens vi indfanger den helt særlige stemning og puls i New York.


Afrejse
Pris
 
2. jun. 2024
19.998,-
Ledig


Inkluderet

Fly og transport

  • Flyrejse København-New York retur med direkte fly på økonomiklasse
  • CO2-kompensation på flyrejser via skovrejsning i Danmark - læs mere her.
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • Indtjekket bagage
  • Fly & lufthavnstransport tur/retur i privat bil/minibus

Overnatninger

  • Hotelovernatninger på YMCA i delt dobbeltværelse (køjesenge) uden forplejning. Bad og toilet på gangen.

Oplevelser

  • Kursusprogram med dansk underviser

Praktisk

 OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

Ikke inkluderet

  • Enkeltrejseforsikring/Årsrejseforsikring hvor afbestillingsforsikring op til 30.000 kan tilkøbes
  • Afbestillingsforsikring 
  • Afbestillingsforsikring (koster 7% af rejsens pris)
  • Gebyr for Esta ansøgning (visum) ca. USD 20,-
  • Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Eventuelle udflugter og entréer
  • Forplejning
  • Personlige udgifter
  • Lokal transport i ugens løb.
  • Kursusmateriale skal medbringes hjemmefra
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”

Tilkøb

Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Tillæg for enkeltværelse
Pris fra 1.998 kr.
pr. person
Praktisk information

Type: Malekursus i gruppe med dansk underviser

Max. antal deltagere: 12

Afrejse: København

Vejret: New York

Pakkeliste: Malerejse

 

Du besøger Pias foretrukne museer og gallerier blandt denne overvældende bys utallige kulturelle tilbud. Du kommer til at se både klassisk og contemporary kunst, blandt andet på The Metropolitan og MoMA, og du får et kig ind i det højaktuelle og nyskabende på gallerivandringer i Chelsea, Brooklyn eller Lower East Side.

Pia arrangerer en privat artist-talk hos en lokal kunstner med værksted i byen. Det er en særlig oplevelse at høre om kunstnerens arbejde og vilkår i New York, se de værker der i øjeblikket er under tilblivelse på værkstedet, og få en snak med en kunstner som bor og arbejder midt i en by med et overvældende stort udbud af nyskabende kunst. Flere deltagere har under disse besøg yderligere gjort et par god indkøb af originale værker under besøget.

Vi indkvarteres på ægte New Yorker maner og spiser alle måltider ude. Maden i New York er et helt kapitel for sig, her findes noget for alle, både smag og pris. Morgenmaden spiser vi i nærheden af hotellet, øvrige måltider arrangerer Pia afhængigt af hvor i byen vi arbejder og befinder os fra dag til dag.

Om aftenen arrangerer Pia fælles middag for alle som har lyst. Næst efter kunst elsker Pia god mad, og hun følger med stor interesse byens gastronomiske nyskabelser – New York byder på alt det bedste fra hele verden, med Pia kommer du ud og oplever et varieret udvalg af aktuelle steder.

Pia er uddannet på Afdeling for Maleri på Konstfack i Stockholm og på Kunstakademiet i København og Göteborg. Hun har arbejdet fuldtids med maleriet siden 1984 og har udstillet på bl.a. Charlottenborg, Den Fri, Frederikshavns Kunstmuseum, Lilljevalch´s i Stockholm, samt på mange andre gallerier og kunstmuseer i Danmark og udenlands.

Pia er en højt engageret kunstner, og finder stor inspiration i at rejse og undervise. Hun har værksted i København og Sverige, og kontrasten mellem at ”være på” som kursusleder i New York, Marokko, Italien eller Spanien, og at fordybe sig i maleriet på værkstedet, giver rigtig god mening for Pia. At male og fokusere på maleriet er en indadvendt proces, hvor indtryk fra rejserne bearbejdes. At rejse og se på kunst sammen med en gruppe kursister er som at ”komme op efter luft”, og tilfører maleriet frisk ilt.

Pia har undervist siden 1989, bl.a. 11 år som billedlærer på Kunsthøjskolen Thorstedlund, og siden 2010 på Arbejdernes Kunstforenings Kunstskole i København. Alle kan deltage på Pias kurser, undervisningen bygger på individuel sparring og vejledning, blandet med fælles oplæg og billedgennemgang. Det handler om at du skal finde frem til hvilken slags maler du er, og hvilket billedsprog der passer dig. Se mere på www.piafonnesbech.dk