Rundrejse i Sri Lanka

En rundrejse i Sri Lanka er en eventyrlig rejse gennem ét af naturens vidundere. Den frodige østat ligger som en lille grøn plet i Det Indiske Ocean — kun et stenkast fra Indiens nordkyst. Landet er Asiens bud på den perfekte kombination af storslået natur, en farverig befolkning og en historie, som har forankret sig dybt i Sri Lankas dna.

Hos Kipling Travel er vi betaget af de mange muligheder, som byder sig på en rejse i Sri Lanka. Tag  den gamle jernbane gennem et landskab af velduftende teplantager, eller find vandreskoene frem og tag med på trek i højlandet. Uanset hvilket srilankansk rundrejse du drømmer om, kan vi hjælpe dig med at lægge den helt perfekte rejseplan.


Rejser til Sri Lanka med rundrejse

Sorter efter:
Vælg sortering

Brug for ekspert-rådgivning?

Kipling Travel er langt fra et internetbureau. Vi har højt kvalificerede rejseeksperter siddende, hvis eneste formål er at hjælpe vores kunder med at vælge (og skabe) den ferie, der skaber de stærkeste minder!

Vores dybe (nærmest nørdede) viden om destinationerne bruger vi til at oplyse om - og inspirerer til - områder, som langt de fleste rejsebureauer slet ikke ved eksisterer. Hvis du har behov for inspiration til hvilken rejse - eller destination - så ring til os.

Kipling Travel
Praktisk information

En rundrejse gennem Sri Lanka tager dig til destinationer, der kunne være printet fra et postkort. Du vil besøge bountystrande med slanke, svajende palmer, hvor de absurd høje bølger indbyder til badning, snorkling og surfing. Vi bevæger os gennem den fugtige, grønne jungle og op i højlandet — som dog ikke er højere, end at de fleste kan deltage.

Den farverige fortælling om det farverige land slår bugt i både engelsk, hollandsk og portugisisk kolonisering, og du vil på din rundrejse i Sri Lanka mærke det aftryk, som de europæiske lande har efterladt her. Bered dig selv på en eventyrisk Sri Lanka rundrejse, hvor natur og kultur overgår alle forventninger.

Læs mere om

Oplevelser på rundrejse i Sri Lanka

Populære templer i Sri Lanka

Det Gyldne Tempel i Dambulla

Allerede ved indgangen til Det Gyldne Tempel vil stedets overdådighed få dig til at spærre øjnene op. På templets tag sider en kæmpe guldbelagt Buddha og byder dig velkommen.

Gå gennem løvens mund og træd ind i det rene Eldorado af Buddhaer. Her har over 150 Buddha status. Størst af dem alle er den 14 meter lange sovende Buddha.

Grottetemplet i Sri Lanka

Tandens Tempel

Dalada Maligawa, også kaldt Tandens Tempel, ligger i byen Kandy og er et "must do" på din rundrejse i Sri Lanka. Den smukke bygning gemmer på en af hinduismen allervigtigste skatte — nemlig Buddhas hjørnetand.

Tanden er opbevaret i en lille guldæske placeret i et pagodeformet guldskrin i templet. Ligger din Sri Lanka rundrejse i juli/august kan du deltage i Sri Lankas største festival, Kandy Esla Perahera, som har tanden i centrum.

I Tandens Tempel i Sri Lanka opbevares Buddhas højre hjørnetand

Abhayagiri Vihãra

Når solen rammer helt rigtigt, giver den brændte kuppel, som udgør Abhayagiri Vihâha, et smukt genskin, der efterlader dig måbende ved porten. Abhayagiri Vihâra var et enormt kloster og desuden den oprigtige vogter af Buddhas hjørnetand.

I dag er templet en af verdens største ruiner, og danner fortsat ramme om et af de helligste rejsemål på buddhisternes pilgrimsrejse. Din rundrejse når formentlig til Anuradhapura, hvor du kan besøge det smukke tempel.

Besøg abhayagiri vihãra på din rundrejse i Sri Lanka

Jaya Sri Maha Bodhi

Jaya Sri Maha Bodhi er faktisk ikke et tempelt, men et helligt figentræ, som blomstrer så fint i Mahamewna Gardens i Anuradhapura. I Buddha Gaya i Indien står verden ældste træ plantet af mennesker — det kaldes Maya Bodhi.

Det siges at Jaya Sri Maha Bodhi kommer fra et af det Indiske træs sydlige grene. Træet anses som yderst helligt — derfor forbød man i 2014 al konstruktion i en radius af 500 meter omkring figentræet.

Jaya Sri Maha Bodhi er et helligt figentræ i Sri Lanka

Ruwanwelisaya

Dette sted har mange navne; Mathatupa, Swarnamali Chaitya, Suvarnamali Maheceti, Rathnamali Dagaba — men bedst kendt som Ruwanwelisaya. I det snehvide tempel finder du den største samling af relikvier fra Buddha, som du vil opleve på din rundrejse i Sri Lanka. 

Templet er desuden en af de 16 steder i Sri Lanka, som ifølge myterne er blevet helliget af Buddha selv. Du vil føle dig på størrelse med et punktum, når du står ved siden af det 103 meter høje monument, som endda er et af de største i verden.

Templet har den største samling af buddhaer

Isurumuniya

Dette tempel er også kendt som Klippetemplet. Isumuniya er fuldstændig unik i sin arkitektur og bygningen er bygget inde i klippevæggen. Rundt omkring ved templet er der i klippevæggen skåret kunstneriske afbildninger af vigtige elementer i den buddhistiske tro.

Særligt tre af disse udskæringer stjæler spotlightet; “De Uforglemmelige Isurumuniya-elskere”, “Elefantdammen” og “Den Royale Familie”.

Besøg templet som er hugget ind i klippen på din Sri Lanka rundrejse

Jetavanaramaya

Med sine 122 meter er Jetavanaramaya verdens højeste stupa og den tredje højeste bygning i verden. Som mange andre vigtige templer i Sri Lanka, så stråler Jetevanara fra UNESCO byen og den senegalesiske hovedstad, Anuradhapura.

Templet er et relikvieskrin for buddhismen og anses selvsagt som værende meget hellig. Der er brugt over 93 millioner mursten til opbygningen af konstruktionen. Jetavanaramaya er mildt sagt en enestående oplevelse på din rundrejse.

På din rundrejse til Sri Lanka kan du se verdens højeste stupa

Thuparamaya

Det er lige før, at alle turister på rundrejse i Sri Lanka bør pålægges at besøge Thuparamaya. Templet er faktisk Sri Lankas ældste buddhistiske tempel.

Den Indiske kejer, Ashoka, sendte, på opfordring af Kong Devanampiya, munken Mahinda Thera til Sri Lanka. Han blev senere kendt som munken, der førte den buddhistiske tro til Sri Lanka. Thumparamaya blev bygget til at opbevare Buddhas højre kraveben.

Besøg Sri Lankas ældste tempel på din rundrejse

Kombinationer til rundrejse i Sri Lanka