Den årlige gnuvandring

Stå på første række, når en af naturens mest spektakulære forestillinger går i gang. Gnuer i millionvis vandrer cirkulært i flok i søgen efter mad, vand og bedre forhold. Deres vandring går ad en helt bestemt rute – fra den sydlige del af Serengeti i Tanzania, ud til vestkysten, op nordpå gennem Masai Mara i Kenya, ud til østkysten og tilbage til Serengetis sydspids.

Synet af de mange gnuer kan opleves året rundt, det er bare et spørgsmål om at være det rette sted på det rigtige tidspunkt. Undervejs på den årlige gnuvandring, er der en række begivenheder, som er ganske særlige at overvære.

Gnuvandringen måned for måned

Gnuerne i Serengeti og Masai Mara følger et urgammelt instinkt, som driver dem gennem Østafrikas savanner i en evig cyklus. Herunder får du et overblik over, hvordan den store migration udvikler sig måned for måned – fra fødsler og flodkrydsninger til farer og fristelser på savannen.

Januar: Klar til kalvene

Vi møder gnuerne i Ndutu-området i det sydlige Serengeti. Her er græsset rigt og næringsfuldt efter et par måneders regnfuldt vejr (Tanzanias korte regnperiode i november og december). Her har gnuerne alt, hvad de kan ønske sig, og der gøres klar til næste generations ankomst.

Februar: Fødselsboom og rovdyrsfest

Gnuerne holder fortsat til ved Ndutu, og på bare 2-3 uger bydes over 400.000 kalve velkommen i flokken. De mange fødsler tiltrækker rovdyr som løver, leoparder og hyæner, for hvem begivenheden er ét stort buffetbord. Det går ikke stille for sig her.

Marts: Frodig stilstand

Gnuerne bliver i den sydlige del af Serengeti. Her finder de sig godt til rette og nyder en rolig periode, inden vandringen må fortsætte. I marts starter Tanzanias store regnsæson, hvilket betyder frodige grønne områder til de mange gnuer. På dette tidspunkt er der ingen grund til at bevæge sig videre.

April: Næste generation er klar til vandring

Regntiden tager for alvor til, så der er mad nok til de mange græssende gnuer. Kalvene vokser med lynets hast, og meget snart er de klar til at starte den store gnuvandring.

Maj: Migrationens startskud

Migrationens startskud lyder, og gnuerne begynder at bevæge sig mod nordvest gennem Seronera, Serengetis hjerte. Det starter som et svagt, dunkende ekko i det fjerne; lyden af tusindvis af hove mod den tørre jord. Støvet hvirvler op, og ude i horisonten kan vi ane de første gråbrune skikkelser. Gnuerne kommer ikke enkeltvis, men som én samlet, levende organisme.

Juni: Den første flodkrydsning

En af gnuvandringens mest nervepirrende scenarier udspiller sig i juni måned, når gnuerne skal krydse Grumeti-floden i det vestlige Serengeti. Vandet er fyldt med sultne krokodiller, som ser frem til denne tid på året. De fleste gnuer passerer floden med lethed, men for nogle stopper den årlige vandring her.

Juli: Dramaen når nye højder

Endnu en flodkrydsning venter. Denne gang går rejsen til Kenya, hvor gnuerne vandrer over Mara-floden. Denne del af rejsen springer dramabarometret, for flodkrydsningen er kompleks og farlig.

August: Kaos og kamp mod strømmen

Krydsning af Mara-floden fortsætter ind i august måned. Floden er fyldt med enorme nilkrokodiller, som har ventet et helt år på denne begivenhed. Strømmene er stærke, og gnuerne er nervøse. Det gør krydsningen både kaotisk og intens.

September: Pause i Masai Mara

De sidste gnuer krydser Mara-floden. Efter kaosset nyder Gnuflokken godt af roen og det friske græs i Masai Mara. Her er dog aldrig helt rolig, for savannens rovdyr følger flokken tæt. Kampen om føde og overlevelse fortsætter året rundt.

Oktober: Tilbage mod syd

Kenyas sletter tørrer så småt ud, og vandringen må derfor fortsætte. Flokken gør klar til at vandre sydpå mod Tanzania.

November: Vandring mod grønnere græsgange

Regnen vender tilbage i syd. Tanzanias korte regnsæson er ved at begynder, og det betyder frisk græs og bedre forhold for de mange gnuer.

December: Veloverstået vandring – og starten på en ny cyklus.

Den årlige vandring når til vejs ende i det sydlige Serengeti. I morgen starter det hele forfra.