Ballonflyvning over Marrakech

At se solen stå op over ørkenen vil nok være blandt de smukkeste solopgange, I nogensinde kommer til at opleve.

Tidlig morgen, omkring kl 05.00, er der afhentning på jeres riad i Marrakech og kørsel til ballonopstigningsstedet. I starter med en kop morgenkaffe og en croissant, hvorefter I kan følge den utrolige opstart med ballonen, der pustes op med den varme luft, indtil den er klar til afgang. Så er der opstigning, i takt med, at dagens første lys kravler op over horisonten.

Selve ballonflyvningen var omkring en time, mens turen fra Marrakech tager 45 minutter.

Efter flyvninger kører I hen og får en overdådig marrokkansk morgenmad, der lander godt i maven efter sådan en tur op i fugleperspektiv. Omkring kl. 10.00 kan I forvente at være tilbage på jeres riad.


Priser