Atlasbjergene

Afrikas længste bjergkæde strækker sig næsten 1.600 km. langs den nordafrikanske kyst. De højeste toppe er over 4.000 meter høje, og kæden strækker sig gennem Marokko, Algeriet og Tunesien. Landskabet er tørt, rødgyldent og mange steder goldt.

Atlasbjergene er vandrerens paradis. De fleste besøger den marokkanske del af kæden. Her er masser af vandrestier, ofte til øde områder, der ikke ser ret mange andre besøgende.

Der ligger mange mindre landsbyer rundt om I bjergene, der primært bebos af berberfolk. Imlil, der er udgangspunkt for vandreture til Mount Toubkal, det højeste bjerg i Atlas – og hele Nordafrika – er med sine ca. 500 indbyggere det nærmeste man kommer en rigtig by.

Vinterbestigning af Mt. Toubkal

Mt. Toubkal rejser sig 4.168 meter over havet. Det er en højde, der kan mærkes, men samtidig ikke højere end at man kan komme på toppen af Toubkal på få dage. Der er ikke behov for at vandre i mange dage for at akklimatisere – faktisk kan man rejse til Marokko og bestige Toubkal på en forlænget weekend.

På vores vinterbestigninger er det netop det, vi gør. Her går vi den direkte vej fra Imlil, ad ”Toubkal Highway”, der er den eneste sti i hele området, der ser en jævn mængden trafik. Stien leder op til Refugiet, også kaldet Toubkal base camp, i 3.200 meters højde. Det er herfra, topforsøget starter i ly af nattens mørke.

Om vinteren er Toubkal dækket af sne, og det kræver brug af isøkse og cramponer at bestige. På nogle ture går vejen mod toppen gennem et tyndt lag sne, på andre kan vi stå i puddersne til knæene.

Sommerbestigning af Mt. Toubkal

Om sommeren – som også tæller det sene forår og tidlige efterår – er Toubkal en ren vandrebestigning, der ikke kræver brug af teknisk udstyr. I disse måneder tager vi på en lidt længere vandretur gennem det røde Atlas og sover i en blanding af telte og små lodges.

Undervejs kommer vi over flere bjergpas på helt op til 3.500 meter. Det kan mærkes, når vi endelig går fra base camp mod toppen, for med et par ekstra dage i rygsækken er akklimatiseringen helt i top.

Hvorfor Atlasbjergene og Toubkal? Det bedste ved Atlasbjergene er de næsten øde vandrestier kombineret med et prisniveau, der er mærkbart lavere end mange andre steder i verden. Man får noget for pengene her. Natur, kultur, og så behøver man ikke engang rejse halvvejs rundt om kloden efter det.