La Perle du Dades
Velkommen til Dadeskløftens perle, den ombyggede gamle kasbah, som hviler ved foden af Atlasbjergene. Lokale håndværkere har langsomt restaureret huset over en tiårig periode med brug af materialer som jord, halm, siv, træ og smedejern. Alle materialer, som var livsdefinerende for deres forfædre. Resultatet er et berbergæsthus, der har sjælen med sig. Indretningen er en blanding af marokkansk og afrikansk, inspireret af ejernes 15 år med rejser ned gennem Afrika.
I kasbahens grønne haver er der planet oliven, mandel- og figentræer. Råvarerne bruges til madlavning i restauranten, der serverer fusionsretter fra det marokkanske og det franske køkken.
Her er swimming pool, bordtennis, petanquebane, billard og bordfodbold for dem, der lyster, og derudover kan man nyde en afslappende oplevelse i kasbahens hamman.