Sri Lanka

Sri Lanka

Skrevet af:

Vi er vendt hjem fra den mest fantastiske rejse til Sri Lanka, hvor alting bare kørte efter planen. Vi fik alt, hvad vi havde drømt om - og mere til.

 

Hej Kipling Travel Team

Vi er vendt hjem fra den mest fantastiske rejse til Sri Lanka, hvor alting bare kørte efter planen. Vi fik alt, hvad vi havde drømt om - og mere til. Tak for god og professionel service i planlægningsfasen til jer alle, for jeg har talt og skrevet med nogle stykker på jeres kontor.

Og så vil jeg bringe en særlig og meget stor ros videre til vores driver, Roland. Han ikke bare levede op til vores forventninger, men så meget mere end det. Han er ganske enkelt fantastisk, med en eminent evne til hele tiden at spotte, hvad vi lige præcis har behov for. Det var som at have “sin mor” med på ferie. Han fiksede alt, så vi bare skulle nyde. Det er tydelig, at han er vant til at køre med danskere. Han er åben, har humor, er serviceminded, altid på pletten og altid lige lidt ekstra i ærmet. Han er hele tiden på forkant med alting, og når vi skal afsted på egen hånd, forbereder han os hele tiden på, hvad vi kan møde af udfordringer, og hvordan vi skal håndtere det. Derudover er det tydeligt, at han er en garvet chauffør i den totalt kaotiske trafik på Sri Lanka. Sådan en mand er guld værd, for vi følte os i den grad i trygge hænder.

 Vi begriber næsten ikke, at vi havde bekymringer om at rejse til Sri Lanka efter bomberne i foråret. Det er nærmest det mest trygge land, vi har rejst i!

 En perfekt ferie - især takket være Roland.

 God sommer.

 Med venlig hilsen

Heidi