Zebraen - med dens unikke striber

Zebraen kan hurtig forveksles med en hest eller æsel, da den er tæt beslægtet med de to hestearter. Zebraen er er et utrolig betagende dyr at opleve, der med sine flotte hvide og sorte striber fuldstændig tager pusten fra en. Især fordi zebraer befinder sig i kæmpe flokke på over 100.000 zebraer, så er det et syn man sent vil glemme når.


Fakta om zebraen

Sted: Afrika, i syd og øst.
Levealder: 25 til 30 år
Vægt: 250 kilo
Størrelse: 240 cm lang og 125 cm høj
Føde: Planteædende, græsser
Antal: Over 700.000
Funfact: Zebraen kan parre sig med både heste og æsler.

Kendetegn

Det første man lægger mærke til ved zebraen, er dens hvide stribemønster på dens ellers sorte pels/skind. Ligesom giraffen, er zebraens mønster helt unik og kan sammenlignes med menneskets fingeraftryk. Det betyder altså, at zebraer genkender hinanden på deres mønster, hvorfor en unge kan udpege sin mor fra andre zebraer. For mennesker er zebraerne ens, men for zebraerne er striberne dens identitet. Stribernes er ikke blot for udseendes skyld, striberne på alle zebraer forvirrer nemlig deres fjender. Striberne gør, at rovdyr har svært ved at skelne de forskellige zebraer fra hinanden, og dermed er det svært at tilse deres bytte.


Føde

Zebraen er en planteæder, og føden består derfor af vegetarisk føde. Føden består blandt andet af blade, græs, kviste, knopper på træer og en del urter. Faktisk bruger zebraen en stor del af sin dag, på både at finde sin føde og spise maden. Det siges at zebraen bruger omkring 14 til 20 timer hver eneste dag på at spise. Derudover er zebraen meget afhængig af at have vand tæt på dens leveområde. Det er de simpelthen for at kunne overleve. Zebraerne er i den grad græssere, det betyder at det meste af deres føde består af græs. De venter gerne på, at nyt græs er vokset op, så de kan spise det.


Drægtighed

Zebraen er allerede kønsmoden efter kun 1 til 2 år og kan derefter parre sig. Drægtigheden for zebraen er til stede i 12 måneder. Zebraen får ét føl, når den føder. Fødselsvægten på føllet er omkring 30 kilo og her dier føllet i et års tid hos sin mor. Når hoppeføllet er omkring 2 årsalderen forlader den sin flok for at blive medlem af en anden flok. Modsat hoppeføllet forlader hingsteføllet først sin mor, når de er 4 år. Herefter danner hingsten en ungkarlegruppe sammen med andre unge hingste.


Flokdyr

Zebraer er uden tvivl et flokdyr og befinder sig allerbedst sammen med andre zebraer. Flokken består typisk af et stort antal smågrupper eller haremmer på omkring 16 zebraer, hvor der både er hopper og føl, og med kun én hingst i spidsen. Hingsten er utrolig vigtig i flokken, da dens opgave er at beskytte flokken mod eventuelle fjender som løver og hyæner. Derudover er hingstens opgave i flokken at kidnappe unge, smukke hopper fra de andre grupper. Hingsten er også far til alle føllene i gruppen. En zebrafamilie befinder sig ofte tæt på andre familier. Derfor kan det også se ud som om at zebraflokken er kæmpe stor. Det er ikke unormalt at se over 100.000 zebraer i samme område. Zebraerne beskytter hinanden. bliver en zebra eller en unge skadet af et rovdyr, kan de andre zebraer godt finde på at danne ring om den skadede zebra, samt gå til angreb på rovdyret.


Familie

Zebraen kommer fra hestefamilien, og er det eneste medlem med striber. Hestefamilien består af 10 forskellige arter. De 10 forskellige arter er af dyr som heste, æsler, halvæsler og zebraer. Når vi snakker om zebraer, så findes der 3 arter af zebraer med omkring otte underarter. De tre forskellige “hovedarter” i zebra familien er steppezebraen, grevys zebra og cape bjergzebra. Steppezebraen har 6 underarter, hvor Grevys zebra kun har 2 underarter. Dermed er Cape bjergzebra den absolutte sjældneste af dem alle med kun 700 individer. Alle zebraer lever kun i Afrika, og her i særdeles i det østlige og sydlige Afrika.


De rejsendes spørgsmål om zebraen

Har zebraens striber en funktion?

Ja, det har de overraskende nok. Der har længe været spekuleret i, hvad funktionen er med zebraens striber. Striberne er som udgangspunkt ikke en optimal camouflage i forhold til savannens landskab, da de med deres unikke striber skaber opmærksomhed for rovdyrene. Selvom de skaber opmærksomhed med deres striber, forvirrer de også deres fjender med deres striber. Deres striber forvirrer nemlig visuelt et rovdyr, når en flok zebraer er samlet. Det gør de fordi, at rovdyrene har svært ved at skelne zebraerne fra hinanden, og har derfor svært ved at finde sig et bytte.

Af andre teorier kan der nævnes den svensk-ungarske forskergruppe, der mener, at striberne er med til at forvirre blodsugende fluer, og derfor gør det mindre attraktivt for fluerne at suge blod fra zebraer frem for andre ensfarvede dyr. Andre mener at striberne er camouflerende for zebraens største fjender, herunder løven. Løven er farveblind og kan derfor kun se nuancer. Striberne kan således forveksles med græssets nuancer, hvilket gør at striberne fungerer som camouflage for zebraen. Det har også været på tale, at striberne fungerer som en form for kølesystem, som det man ser hos giraffen. De sorte, varme striber skaber sammen med strømninger fra de hvide, kølige striber en kølende effekt. Der er dog ikke noget endeligt bevis på dette. Til sidst har striberne den funktion, at zebraerne kan genkende hinanden på striberne, fordi striberne er unikke for hver zebra.

Er zebraen sort med hvide striber, eller hvid med sorter striber?

Det er et af livets store spørgsmål, og det har længe været diskuteret, hvilken farve zebraen i virkeligheden har. Zebraens bue er hvid ligesom dens ører. Det kunne derfor tyde på at zebraen er hvid med sorte striber, men lad os slå det fast en gang for alle: zebraen er sort med hvide striber. Forskere har undersøgt et zebraforsters udvikling mens det lå i livmoderen. Her udviklede zebraen sort pels, og først efter noget tid begyndte den hvide farve at dukke op. Zebraens hus er ligeledes sort, hvorfor zebraen er sort med hvide striber.

Kan zebraen krydses med både æslet og hesten?

Ja, zebraen kan krydses med både hesten og æslet.

Når zebraer parre sig med heste eller æsler, kaldes det en ‘zebroid’. Zebraer kan således findes i mange forskellige afskygninger, da de kan parre sig med både hesten og æslet, det sker dog sjældent i naturen. Denne type artskrydsning foregår i de fleste af gangene mellem en hestehoppe og en zebrahingst. Afkommet kan se ret sjovt ud, hvor for eksempel kun hovedet er stribet, og ikke resten af kroppen. En zebra og et æsel kan også parre sig, deres afkom kaldes ‘hinny’ eller ‘donkra’. Her er det en zebrahoppe og en æselhingst som parre sig. Når der sker en krydsning mellem Zebra og æsel eller hest bliver ungen som regel steril, hvorfor zebroider, derfor ikke er særligt udbredte.