Tigeren - den mægtigste katteart i verden

Tigeren er den største og stærkeste nulevende katteart i verden. Tigeren er utrolig betagende at iagttage, hvor dens flotte striber og gule pels kan virke fascinerende for enhver. Tigeren skal ses med egne øjne, og det er en helt særlig oplevelse at se tigeren i sin rette natur og omgivelser. Hvis du rejser til Borneo, Kina og Indien med Kipling Travel, kan du opleve det fabalagtige dyr.


Fakta om tigeren

Sted: Asien (Indokina, Kina, dele af Sydøstrusland)
Levealder: 15 år
Vægt: 300 kilo
Størrelse: 105 til 120 centimeter høj
Føde: Rovdyr, spiser kød
Antal: 5000 til 7500 vilde tigere i Asien
Funfact: Almindelige tigere har gule øjne, hvor hvide tigere har blå øjne.

Kendetegn

Det der kendetegner en tiger bedst, er den utrolige flotte pels. Tigerens pels er smukke variationer af sorte striber og hvide tegninger på en ellers gul pels. Der findes forskellige arter tigere, hvorfor udseendet kan variere meget derefter. Det er både i forhold til farve, mønster, og tigerens størrelse. Tigeren som vi kender den har en gul pels med sorte striber og gule øjne, men modsat den findes den hvide tiger med blå øjne. Farven på tigerens pels og øjne hænger derfor sammen. Tigeren signalerer styrke, storhed og magt med dens muskuløse forkrop og stærke ben. Tigeren har lange knurhår, store, skarpe kløer og en længere hals ligesom andre store katte i kattefamilien.


Føde

Tigeren er et rovdyr, det vil sige, at de spiser hovedsageligt andre dyr. Det er blandt andet dyr som stenbukke, okser, vildsvin, hulepindsvin, elge og andre hjorte. Men det er ikke kun mellemstore bytte tigeren jager som føde. Tigeren kan også spise aber, fugle og små krybdyr. Måden tigeren jager på, er ved at skjule sig i buskadset så den nærmest fremkommer usynlig for sit bytte. Hermed gør den sig klar til et bagholdsangreb. Tigeren dræber byttet ved at bide den i nakken eller struben. Tigeren må væbne sig med tålmodighed, da det kun er 1/10 gang at jagterne lykkes for den. Nogle gange er tigeren heldig at nedlægge et bytte på 300 kg. Sker det, vil tigeren have mad nok til flere dage. En tiger spiser omkring 15 til 19 kilo hver dag. Det mad der er tilovers fra et bytte, bliver gemt under grene og blade til næste dag.


Drægtighed

Drægtigheden for en tiger er meget lig andre katte som løver, leoparder og geparder, nemlig at drægtigheden varer omkring 3,5 måned. Her føder tigeren et lille kuld på omkring 2 til 4 unger. En unge vejer 800 til 1500 gram ved fødslen og bliver født blind og hjælpeløs. Den er derfor stærkt afhængig af sin mor de første uger af dens liv. En unge dier de første 8 uger. Efter 6 måneder kan ungerne begynde at følge efter moren på jagt. Efter 2 til 3 år kan de stå på deres egne ben, og de er derfra gamle nok til at jage deres bytte selv. Når hunnerne rammer de 3-4 år bliver de kønsmodne. Hunnen går i brunst et par dage af gangen, og er i disse dage klar til at pare sig. Hannen kan lugte, at hunnen er i brunst fra lang afstand, og derfor opsøger hannen hende i den periode. I hunnens brunst, kan hun blive parret op til 100 gange.


Flokdyr

Tigeren er ikke et flokdyr. Tigerne befinder sig kun sammen med andre, når hunnen er i brunst eller har unge. Ellers lever den livet alene. Tigeren vil nemlig helst leve et liv i fred og ro, og helst meget langt fra mennesker. Hantigeren har et stort yngleterritorium, hvor der kan findes flere hunner. Tigeren brøler højt for at advare andre hanner om, hvor han og hans territorium er. Jo større og kraftigere brølet er, jo stærkere og større er hannen, hvorfor det vil være klogt at holde sig væk.

Hantigeren afmærker sit territorium ved at efterlade duftmærker fra urin og afføring samt at efterlade kradsemærker på træstammer. Alle dyr, der betræder hannens territorium vil blive jaget og forsøgt dræbt, hvis hannen opdager det. Dette er også gældende for mennesker. Hantigeren har normalt et stort territorium. Dette territorium er typisk på over 1600 hektar, altså et areal der kan sammenlignes med 4000 fodboldbaner.


Familie

Tigeren er medlem af kattefamilien. Derudover er tigeren den største nulevende kat i verden. Kattefamilien består af i alt 37 arter. Fra dem er der 6 nulevende underarter af tigere i verden. Det er arter som Amurtiger, Sydkinesisk tiger, Indokinesisk tiger, Sumatratiger, Bengalsk tiger og Malaysisk tiger. Den største af tigerne er Amurtiger, også kalder den sibiriske tiger. Den sibiriske tiger er dermed også verdens største nulevende kat. Den udstråler rigtig meget elegance og stolthed, hvilket overskygger dens rygte for at være en sand dræber.


De rejsendes spørgsmål om tigeren

Kan tigeren svømme?

Ja, tigere er vilde med vand.

Modsat andre katte i tigerens familie er tigere vilde med vand og med at svømme. På en jagt efter bytte kan de krydse flere floder og svømme fra én ø til en anden. De er derfor utrolig gode svømmere, og kan sagtens begå sig i vandet. Men det er ikke kun for at jage sit bytte, at tigeren befinder sig i vandet. Det sker nemlig også at tigeren har brug for at køle sin krop ned på overophedede dage. Endvidere kan den også have brug for at rense sin pels fra for eksempel parasitter ved at tage sig et langt ‘bad’ i de asiatiske søer. Tigeren er ikke det eneste kattedyr, der kan lide vand. Vandpjaskeri har den tilfælles med jaguaren der også er ret vild med vand.

Kan tigeren parrer sig med løven?

Ja, det kan den godt. Der findes to forskellige blandinger mellem en løve og en tiger. Blandinger mellem katte, bliver kaldt hybridkatte.

Den ene blanding, er en liger. En liger er en blanding mellem en huntiger og en hanløve. En liger bliver faktisk så stor, at den betragtes som endnu større end den sibiriske tiger. Derudover ligner en liger meget en stor løve, som har malplacerede striber på siden. Liger kan godt lide at svømme, ligesom en tiger og modsat en løve. - Billedet viser for eksempel en liger.

Den anden blanding er en tigon. En tigon er en blanding mellem en hantiger og en hunløve. En tigon bliver ofte forvekslet med en liger, fordi den ikke er ligeså udbredt som en liger er. Dog har de seneste år vist, at der sker flere flere tilfælde, hvor tigoner bliver født.

Er tigeren en truet dyreart?

Ja, det er tigeren desværre. Det betyder, at der ikke er særlig mange tigere i verden i dag, og de er dermed en truet dyreart. Derudover lever de fleste tigere i fangenskab - herunder zoologiske haver. Det er ikke let at finde ud af hvor præcist, hvor mange tigere der er tilbage i verden, men de seneste antagelser lyder på, at der er under 7000 tigere i verden. 7000 tigere lyder umiddelbart af meget, men det er slet ikke tilfældet. Det svarer til, at verdens 7000 tigere kan samles på arealet svarende til arealet af tre fodboldbaner.

Tigeren har stor interesse på det kinesiske marked, hvilket gør det særligt eftertragtet for krybskyttere at nedlægge tigere. På det kinesiske marked indbringer en tigers pote, pels og klør det samme som en årsløn for en gennemsnitlig kineser. Det udgør således en stor trusel for tigeren, der længe er blevet jaget for sin pels. Dele af tigeren bruges også til at fremstille naturmedicin. Flere tigerarter er uddøde på grund af truslen fra krybskyttere.