Tapiren - med dens muskuløse snabel

Tapiren er et specielt dyr, hvis udseende er meget særpræget. Tapiren deler samme kropsform med et svin, men med en lang muskuløs snabel. Denne snabel bruger den som en snorkel, når den ligger nede i vandet. Der findes 4 forskellige arter af tapirer i verden, nemlig lavlandstapir, bjergtapir, bairds tapir og skaberaktapir


Fakta om tapiren

Sted: Sydøstasien, Mellem- og Sydamerika
Levealder: 35 år
Vægt: 150-540 kilo
Størrelse: 170-250 cm lange og 70-120 cm høje
Føde: Planteæder, græsser
Antal: 5.000
Funfact: Dens afføring er små frøer, der fungerer som gødning. Således hjælper tapirens afføringen med, at der bliver skabt mere skov

Kendetegn

Tapirer har en svinelignende kompakt krop, og er mellemstor i størrelsen. Tapirer er 170-250 centimeter lange og 70-120 centimeter høje. Derudover har de en vægt på 150-540 kilo, både hanner og hunner er lige store. Tapirens krop bliver bredere og lidt højere i bagenden. Tapiren har et meget klodset udseende, med korte ben og hale, alt imens dens krop er stor. Derudover går dens krop, hoved og hals næsten ud i ét, hvor dens hoved ligner, noget der er fladtrykt. Tapiren har desuden en muskuløs snabel, som tapiren kan trække ud og ind. På snablen sidder dens næsebor for enden, som er dannet af overlæben og næsen. Tapirens krop er dækket af en tynd pels, dog er bjergtapirens pels tykkere, da den lever oppe i bjergene. Bairds tapir, bjergtapir og lavlandstapir har alle brun til sort pels. Hvor skaberaktapiren skiller sig helt ud, med en pels som er sort, med en hvid stor tegning bagpå.


Føde

Tapirer er planteædere. De æder sumpplanter, frugter, græs, friske grene, skud, buske, vandplanter og blade fra træer. Tapirer hviler typisk om dagen og er aktive om natten, hvor de søger efter føde. Her gør de brug af deres snabel, som hjælper dem med at lugte, hvor der er frisk føde i nærheden. Bjergtapiren har en vigtig funktion som frøspreder højt oppe i Andesbjergene, hvor den hører til. Dens afføring indeholder nemlig mange plantefrø fra de planter, den æder. Derfor når den spreder sin afføring rundt i Andesbjergene gør den, så der bliver skabt mere skov.


Drægtighed

Hunnen og hannen ses kun, når det er tid til at parrer sig. Derefter er hunnen drægtig i ca. 13 måneder, hvor hun typisk får én unge, dog kan det også ske at de får tvillinger. Når ungen bliver født, vejer den 4-7 kilo. Den dier hos moderen, indtil den er ca. 10-12 måneder gammel. Ungerne er de første 6 måneder alle brune med hvide striber og pletter. Mønsteret virker som en slags kamuflage, som gør at ungen næsten er usynlig, når den gemmer sig i langt græs eller tætte buskadser. Efter de 6 måneder, har ungen samme farve som forældrene. Efter 6-8 måneder begynder ungen at færdes alene, og når den er ca. 1 år, forlader den moderen og går sin egne veje. Tapirer bliver kønsmodne, når de er 3-4 år gamle, dette gælder både hunner og hanner.


Flokdyr

Tapirer er ikke et flokdyr. Hannen og hunnen ses kun sammen, når det er tid til parring. Ellers ses hunnerne sammen med deres unger, hvor hannen lever alene. Tapirer har store territorier, som bliver afmærket med urin. Hannerne har typisk et territorium på 5-10 km2, hvilket mange gange er større end hunnens territorium. Hvis fremmede hanner kommer uanmeldt ind på hannens territorium, foregår der tit slåskamp mellem hannerne. Om dagen hviler tapiren sig enten i et vandhul, i et mudderhul eller et krat. De elsker at ligge i vandet, da de her hviler og køler af - og er også gode svømmere. I vandet er de også “beskyttet” for blodmider, flåter og andre parasitter. Derfor går de også mange gange i mudderbad, som renser huden for alle de irriterende parasitter.


Familie

Tapirfamilien hører til den orden, der hedder “de uparrettåede hovdyr”. I tapirfamilien findes der fire forskellige arter i verden; lavlandstapir, bjergtapir, Bairds tapir og skaberaktapir. Hvor alle bor i Mellem- og Sydamerika, bortset fra skaberaktapiren, som har bosted i Sydøstasien. Bairds tapir kalder man også for mellemamerikansk tapir. Tapirfamilien er en slags levende fossiler. Det er de fordi disse mærkelige dyr som gruppe ikke har ændret sig meget gennem de seneste 30 millioner år. Tapirens største naturlige fjender er jaguaren og pumaen i Sydamerika, og tigeren i Sydøstasien.


De rejsendes spørgsmål om tapiren

Hvor lever tapiren?

Tapiren findes i Sydøstasien, Mellemamerika og Sydamerika.

De lever bedst i områder, hvor der er skov og i åbne områder med græs. Fælles for tapirens levested er, at det altid er i nærheden af vand. Der findes fire forskellige arter af tapirer, som alle lever forskellige steder i verden.

Skaberaktapiren lever i Sydøstasien. Blandt andet i lande som Burma, Thailand, Malaysia og Sumatra. Her lever den i tropisk regnskov, sumpskove og på åbne områder med græs.

Lavlandstapiren lever i Sydamerika. Områderne hvor den findes er fra Colombia og Venezuela ned igennem Brasilien og Paraguay. I Sydamerika lever den i tropisk regnskov og i åbne områder, hvor der kan findes tæpper af græs og urter.

Bairds tapir lever i Mellemamerika og Sydamerika. Den findes fra det sydlige Mexico ned gennem Mellemamerika til Colombia og Ecuador. Den lever i tropiske skove - heriblandt regnskove.

Bjergtapir lever i Sydamerika. Her lever den højt oppe i Andesbjergene i Colombia, Ecuador og Peru. Heraf navnet “bjergtapir”, hvor den findes helt op i 4.500 meters højde. Den lever oppe i bjergene hvor der findes græs og bjergskove.

Larmer tapirer, når de parrer sig?

Ja - når der sker parring, hviner tapirerne højt

Generelt kommunikerer tapirer ved hjælp af høje lyde. Disse høje lyde bliver især brugt under parring, hvor de oplever nydelse. Derudover kan de også hvine højt, når de skal kommunikere med ungerne eller skræmme andre voksne væk fra deres territorium.

Er tapirer et truet dyr?

Ja - især bjergtapiren og bairds tapiren er truede.

Det der gør den truet er, fordi de er i fare for at blive udryddet i naturen i den nærmeste fremtid. Derudover bliver de jaget fra de skove, de lever, fordi de skove bliver ødelagt/fældet. Det gør, at tapirerne ikke har så mange steder at bo, og trives. Ved at ændre deres levested, gør det, at de ikke parrer sig så meget, og således udvider bestanden af tapirer.

Alle tapirer er fredede, hvilket vil sige, at det er ulovligt at dræbe dem. Dette bliver der ikke taget hensyn til, og mange tapirer bliver alligevel ulovligt skudt. Dem der dræber tapirer bruger deres kød eller skind. Især bjergtapiren er truet på grund af dens kød. Dens kød bruges nemlig til medicin.