Leoparden - med den smukke plettede pels

Leoparden er et yderst fascinerende dyr, der med sin sortplettede gule pels gør den sig bemærket i den afrikanske og asiatiske savanne. Leoparden er svær at få øje på. Dels på grund af at den typisk opholder sig steder, hvor det er svært at få øje på dette betagende dyr. Derudover kan det også være svært at opleve selve leoparden. Leoparden er nemlig en truet art, og der findes efterhånden meget få steder hvor leoparden lever frit. Du kan være heldig at møde den på "The Big Five" safari i Tanzania


Fakta om leoparden

Sted: Afrika og Asien
Levealder: 12 år i naturen
Vægt: Hunner: 30-80 kilo, Hanner: 40-100 kilo
Størrelse: 45 til 80 centimeter i højden
Føde: Leoparden er et rovdyr, spiser alt fra insekter til pattedyr
Antal: Omkring 250.000
Funfact: En sort panter er i virkeligheden en leopard - bare sort.

Kendetegn

Han leoparden er generelt større end hun leoparden. Leopardens størrelse varierer derfor mellem 45 til 80 centimeter høj og 90 til 190 centimeter i længden (uden hale). Leoparden har en gennemsnitsvægt på omkring 30 til 100 kilo, og er dermed den mindste af de fire store katte i kattefamilien. Leoparden er kendt for den særprægede plettede pels, som gør, at når man ser den, tager det helt pusten fra en. Men det mange ikke ved er, at leoparden findes i to afskygninger, nemlig den plettede vi kender og den fuldstændig sorte leopard. Den sorte leopard ses ikke på savannen, men derimod mest i regnskove.


Føde

Leoparden er et rovdyr. Leoparden har modsat andre katte en stor variation af føde den vælger mellem. Føden, kan nemlig bestå af alt fra antiloper til biller. Dog består hoveddelen af leopardens føde af hovdyr, som de trækker op i træerne, når de skal spise. Det gør de, så de har byttet helt for dem selv, og dermed ikke kan blive forstyrret. Leoparden har en meget optimistisk måde at jage sit bytte på. Den har ikke rigtig nogen taktik, og springer derfor på ethvert bytte, når den får chancen. Leoparden er også det eneste rovdyr, som kan finde på at jage voksne chimpanser og gorillaer. Men det er ikke leopardens første valg, da aber kan være et farligt bekendtskab, som kan ende med at såre leoparden.

Leoparder drikker regelmæssigt vand hvis det er i nærheden. Ellers kan leoparden også overleve af sine bytters blod, og får således væske den vej igennem. Leoparden er således ikke afhængig af at skulle drikke frisk vand hver dag. Leoparden jager om natten for at undgå dehydrering og udtørring.


Drægtighed

Hannerne opsøger kun hunnerne, når hunnerne er i brunst og dermed er klar til at parre sig. Hunnen er drægtig omkring tre måneder, hvor hun derefter føder 2 eller 3 unger. Som løven, er det normalt, at det kun er hunnen, der tager sig af opfostringen af ungerne. Dog kan det ske at hanleoparden tager ungerne til sig og hjælper til med opfostringen. Når ungerne er omkring 2 år forlader de moderen, og de kan et år senere selv være med til at lave en familie, fordi de her er blevet kønsmodne.


Flokdyr

Leoparder er absolut ikke flokdyr og foretrækker frem for alt at leve alene. Det er der, leoparden har det bedst. Leoparden er kun social i de 6 til 7 dage, hvor hunnen er parat til at parre sig, kun der har de to køn forbindelse til hinanden. Leoparden lever som regel kun i sit eget territorium og ønsker at fastholde dens territorium så godt som muligt. Måden den markerer sit territorium på, er ligesom mange andre dyr ved at urinere dens territorium og derudover at kradse i træer. Den har intet besvær ved at finde tilbage til sit territorium, selvom den har været væk længe.


Familie

Leoparden er medlem af kattefamilien, hvor den er i familie med løven, tigeren og jaguaren. Den er således den mindste kat af de store katte i kattefamilien, som du kan være heldig sat opleve med en rejse til Sri Lanka. Derudover er leoparden også i Felidae familien. I Felidae familien har alle kattene plettet pels, hvorfor det derfor kan være svært at skelne imellem dem. Ved man, hvad man skal kigge efter, er det dog til at spotte forskel på jaguarer, geparder og leoparder. Det er specielt ved kropsformen, pletternes form og mønster den helt store forskel røber sig. Leoparden har nemlig runde og mindre pletter, hvor jaguaren har flerkantet rosetter og til sidst geparden har enkle sorte pletter fordelt på dens krop. Derudover har geparden en længere krop og meget mindre hoved end leoparden.


De rejsendes spørgsmål om leoparden

Klatre leoparden?

Ja, leoparden er den dyreart i kattefamilien, som kravler mest i træer på savannen. Derfor kan leoparden også have levested i skove, regnskov og på savannen. De færdes bedst, der hvor der er træer eller tæt buskads, hvor de kan gemme sig. Selvom leoparden bruger det meste af dens tid på jord, så klatrer de glimrende. Leoparden jager om natten, og er derfor nataktiv. Om dagen tilbringer leoparden sig i et træ eller gemt i tæt buskads, hvor den sover. Leoparden bruger også træerne, buske eller i klippesprækker, når de skal gemme deres bytte, når de har spist sig mæt.

Er en sort panter, en leopard?

Ja, en leopard kan nemlig både være plettet, som den leopard vi kender, men den kan sandelig også være helt sort. Engang troede man at panteren var en særegen dyreart for sig selv, og at den var en del af kattefamilien. Men i dag har man fundet ud af, at panteren er en leopard. Det vil sige, at “panteren” ikke er et specifikt dyr, men faktisk en betegnelse som bruges om et større kattedyr, såsom leoparder men også om jaguarer. Jaguarer, findes nemlig også i sort.

Navnet “panteren” bruges også i nogle lande om mindre huskatte. Her er det dog ikke den helt sorte farve, der kendetegner en panter, men den klassiske grå farve. En leopard kan derfor i nogle tilfælde være i andre farver, men når man kommer helt tæt på en “panter”, kan man fornemme de sorte prikker i pelsen på leoparden.

Hvor stor overlevelsesrate er der for leopardunger?

Der er desværre rigtig lav overlevelsesrate for små leopardunger. Over halvdelen af leopardungerne dør inden de når at blive et år. De bliver enten dræbt af andre rovdyr eller af andre leoparder. Overlevende leopardunger bliver selvforsynede efter omkring 18 måneder, derefter er der meget forskel på, hvad hunleoparden og hanleoparden gør. De unge hunleoparder forholder sig normalt rigtig tæt på sit hjem, hvor de er vokset op. Grunden til dette er, at de så kan følge deres mor, når hun får nedlagt et bytte. De unge hanleoparder flytter derimod længere væk fra deres bosted. Det gør de for at etablere deres egne jagtmarker og begynde at parre sig efter 2 årsalderen.