Havskildpadden - med dens flotte skjold

Havskildpadden er et yderst elsket dyr af mennesker, fordi den er meget harmløs og samtidig flot at overvære. Havskildpadden har et utroligt særpræget udseende og er ét af de dyr, der kan blive ældst i verden. Havskildpadden kan nemlig blive ligeså gamle som mennesket, og faktisk mere til. Det er blevet bevist at en havskildpadde kan blive op til 200 år gammel. Havskildpadden har levet på jorden i mere end 150 millioner år, og har på den tid ikke ændret sig meget. Den er således sammen med krokodillen én af de få overlevende arter fra tiden hvor dinosaurerne eksisterede.


Fakta om havskildpadden

Sted: Asien, Afrika, Europa, Amerika og Oceanen
Levealder: 150 år
Vægt: 36 kilo til 900 kilo
Størrelse: 1 til 2,5 meter lang
Føde: Vandplanter, vandmænd, smådyr, tang
Antal: 300.000
Funfact: Havskildpadder har et indre kompas, og kan derfor finde vej til alle steder i verden.

Kendetegn

Havskildpadder kan være vidt forskellige, idet der findes syv forskellige arter. Havskildpaddearterne har for eksempel forskellig vægt, udseende på skjold og størrelse. Den mindste havskildpadde har en vægt på omkring 35 kilo hvorimod den største kan komme op på en vægt på omkring 900 kilo. Den største af havskildpadderne er læderskildpadden, som kan bliver op til 2 meter lang og have en vægt på 900 kilo. Læderskildpadden er én af de største nulevende krybdyr i verden. Hvis du er heldig, kan du se havskildpadder ved det Great Barrier Reef på din rejse til Australien.

Havskildpaddens mønster på skjoldet er unikt for hvert enkelt havskildpadde. Dette skjold kan være i flere farver, typisk findes de dog i farverne sort og brun. Selve havskildpaddens kropsform er perfekt tilpasset sig et liv i havet. Dens strømlinede krop gør, at den let glider frem i vandet og gør vandmodstanden til et minimum. Man skulle tro at dens forholdsvis tunge men stærke krop, ville gøre det svært at bevæge sig på havets dybde, men tværtimod. Dens kraftige, skovlformede forluffer gør at havskildpadder kan bevæge sig hurtig frem i vandet, og det er ikke helt forkert at antyde, at havskildpadder nærmest “flyver” under vandet. Havskildpaddens hoved virker umådeligt lille i forhold til dens kæmpe krop. Havskildpadden kan grundet udformningen af sine arme ikke gemme sig i sit skjold som andre skildpaddearter kan det.


Føde

Havskildpadder er ikke kræsne krybdyr, tværtimod. De spiser meget varieret, og man kan sige, at de benytter alle havets goder. De forskellige arter spiser småfisk, sækdyr, vandmænd, vandplanter, tang og svampe. Det er rigtig godt for den naturlige bestand af planter og dyr i havene, at havskildpadderne spiser netop det. De er herved med til at bibeholde en naturlig kontrol i vandet og faktisk forbedre fotosyntesen ved at spise havets planter og smådyr. Det spiser nemlig smådyr, som ødelægger den naturlige kontrol i vandet, for eksempel vandmanden.


Drægtighed

Havskildpadden er et krybdyr og lægger som andre krybdyr æg. Ved kun at blive befrugtet én enkelt gang, har hunnerne nok sæd til at lægge æg de næste fem gange eller mere. Havskildpadder har en helt særlig tradition for hvor æggene skal lægges. De lægger dem der hvor de selv er blevet født. Hvordan hunnerne finder dertil er en gåde og der lyder mange teorier på hvordan de gør det? Måske kan de lugte det, måske er det en magnetisk kraft eller også navigerer de efter stjernerne. Når de har fundet tilbage til deres fødselsstrand lægger de æg hver nat i yngleperioden. Det sker især på særlige tidspunkter om året og på bestemte sandstrande.

Hunner graver en dyb lille rede nede i sandet og kan lægge mere end 100 æg pr gang. Her ligger æggene i to måneder, hvorefter de klækker. Temperaturen er det, der afgør hvilket køn en havskildpadde har. Havskildpadden har en yderst barsk start på livet. Ungerne skal være hurtig til at kæmpe sig ned i vandet for ikke at blive dræbt af rovfugle og andre dyr. Ikke engang i vandet er det trygt, hvor en masse rovdyr og hajer spiser de små havskildpadder som popcorn. Det siges, at hvis en hunskildpadde gennem hele sit kønsmodne liv lægger 1800 æg, vil kun 3 overleve og blive voksne skildpadder. Dette er i mellemtiden også nok til at holde bestanden oppe.


Flokdyr

Havskildpadder er ikke et flokdyr. Havskildpadden tilbringer typisk sin dag alene. Den jager føde alene og spiser føden alene. Det er kun når den skal befrugtes, at den har behov for at mødes med andre skildpadder. Havskildpadden er således ikke vanvittig social, hvilket også er bevist ud fra den faktor at det kun er nødvendigt at blive befrugtet én gang for at kunne yngle 5 gange.


Familie

Havskildpadden er et krybdyr og er i orden under havkrybdyr. Havskildpadder lever i alle verdenshave undtagen i det arktiske. Havskildpadden kan nemlig ikke leve i vand, der har en vandtemperatur lavere end 10 grader. Der er syv forskellige arter af havskildpadder. Disse havskildpadder hedder læderskildpadde, suppeskildpadde (grøn havskildpadde), den ægte karetteskildpadde, den uægte karetteskildpadde, australsk fladrygget skildpadde, olivenfarvet ridleyskildpadde og kemps ridleyskildpadde.


De rejsendes spørgsmål om havskildpadden

Hvordan finder havskildpadden frem og tilbage i havet?

Havskildpadden krydser gennem dens liv mange forskellige have, og kan uden problemer finde “hjem” igen, til der hvor den er opvokset. Det resulterer i, at havskildpadder svømmer flere tusinde kilometer hvert eneste år. Det er nemlig sådan at når havskildpadderne skal yngle, så gør de det der hvor de selv er blevet født. Det vil sige det vælger præcis den samme strand som de er blevet født på - også selv om den strand er mange kilometer væk og de skal krydse flere have for at komme til den.

Havskildpadder udnytter havstrømmene, når de skal frem og tilbage fordi de fungerer som undersøiske transportbælter. Ligesom vi mennesker vil tage toget, så tager havskildpadderne havstrømmene. Det gør nemlig, at de sparer på deres kræfter på deres lange svømmeture. Havskildpadderne har en helt unik stedsans, og kan finde vej på kryds og tværs af verdenshavene. Denne stedsans skyldes, at der i deres hjerne findes et indbygget “kompas”, der hjælper dem til at navigere og finde rundt i verdenshavene.

Hvad er forskellen på en havskildpadde og en skildpadde?

Man skulle tro at forskellen på de to, ikke er særlig markant, men mere at den ene lever på land og den anden lever i havet. Det er dog også den primære forskel på skildpadden og havskildpadden. Men der er også en anden stor forskel, disse to har nemlig ikke samme slags skjold. Langt de fleste landskildpadder har meget hvælvede skjolde, hvor havskildpaddernes skjolde har tilpasset sig et liv i vandet. Havskildpaddernes har derfor mere strømlinede skjolde, som gør at de hurtig kan bevæge sig frem i vandet.

Hvad består havskildpaddens skjold af?

En havskildpaddes skjold er bygget op af knogler, hvilket er meget atypisk for dyr med denne form for beskyttelse. Mange andre dyrs rygskjold er ofte dannet af hårde skæl. Skjoldet består overraskende af 50 til 60 knogler, som alle er tæt forbundne. Man mener at skjoldet er en videreudvikling af havskildpaddens ribben og rygsøjle, og at skildpadden engang for mange millioner år siden ikke havde et skjold.

Hvordan ser man forskel på en han- og hunhavskildpadde?

Det er uhyrligt svært for os mennesker at se forskel på en han og hun havskildpadde. Det er faktisk heller ikke så ligetil. Havskildpaddens og skildpadden kønsorganer er nemlig kun til at finde inde under skjoldet og er derfor “skjult” for øjet. Hanner og hunner ser heller ikke på hinanden efter hvilket køn de er. De gør i stedet brug af deres lugtesans. Hannen kan lugte når hunnen er klar til at parre sig, og på den måde ved han, at det er en hunhavskildpadde.