Elefanten - det store og prægtige pattedyr

Elefanten er verdens største nulevende pattedyr på land. Prægtig og majestætisk er den, når den kampstensagtigt troner sig gennem savannen eller den asiatiske regnskov. Elefanten er et arbejdsdyr, der besidder massive kræfter. Den har ingen naturlige fjender andre end mennesket, og er således et yderst respekteret dyr af sine omgivelser. Der findes to slags afrikanske elefanter - skovelefanten og savanneelefanten, som er en del af "The Big Five" - og så findes der den indiske elefant. 

Fakta om elefanten

Sted: Afrika (syd for Sahara) Sydasien (fra Indien til Borneo)
Levealder: 50-60 år i naturen
Vægt: 3.500 til 7.000 kilo
Størrelse: 2,5-4 meter høj
Føde: Blade, bark, grene, rødder, græs og diverse frugt
Antal: 335.000-450.000 elefanter på verdensplan (truet dyr)
Funfact: Elefanten vejer det samme som en blåhvals tunge.

Ønsker du at læse mere om ...

Kendetegn  Føde  Drægtighed  Familie  Ofte stillede spørgsmål

Hvor findes elefanten?

Kendetegn

Elefanten har en meget veludviklet snabel, et gigantisk hoved med store pladeformede ører, en kort hals, stor buldrende krop, og ben af en kraftig og stabil udstøbning. Elefantens knoglestruktur består af en masse hulrum for at mindske vægten af det ellers meget tunge dyr. Elefantens snabel er ca. 2 meter lang, og består udelukkende af muskler, blodkar og nerver. Den 2 meter lange snabel har mange funktioner. Den bruges både til at snuse med, gribe med, føle med, slå med og drikke med.

Elefanten er yderst tykhudet. På ryg og hovedet er huden rynket og op til 3 cm tyk. Elefanten har ingen svedkirtler, så elefanten afgiver varmen ved at vifte med ørerne. Elefanten får stødtænder, og særligt er det hos hannerne at stødtænderne vokser sig rigtig store.

Føde

Elefanter er store dyr, og derfor har de også brug for rigtig meget føde i løbet af dagen. En fuldvoksen elefant spiser helt op til 200 kg føde om dagen. Til sammenligning er det næsten den samme vægt som 3 voksne mennesker, så det er ikke så lidt der skal igennem elefantens system i løbet af en dag. Elefantens føde er vegetarisk og består kun af grene, bark, blade, græs, rødder og frugt så der er rigtig meget mad der skal indenbords før elefanten er mæt. Det er derfor lidt af et dagsprojekt for elefanten at blive mæt i løbet af en dag. Ikke nok med at elefanten spiser meget drikker den også meget. Elefanten drikker mindst ligeså meget vand som den spiser mad.

Drægtighed

Hunelefanter må vente længe før deres “lille” babyelefant endelig viser sig for første gang. Elefanten er drægtig i 22 måneder. På den tid når ungen at vokse sig rigtig stor. Når elefanten endelig føder, fødes en unge på 100 kg. Hunnen føder enten i midten af flokken eller i udkanten af den, og de andre elefanter hjælper med at beskytte elefantungen. Efter 1-2 timer kan elefantungen lidt vaklende følge med moren og resten af flokken. Elefantungen bruger munden til at drikke mælk fra moderen. Efter 5-6 måneder begynder elefantungen i det stille med at vænne sig til fast føde, og først når den er 2-3 år begynder moren at afvænne ungen fra at drikke mælk. Elefantunger spiser ofte små dele af sin mors afføring for at få bakterier og næring. En hunelefant bliver gravid ca. hvert 5. år, når den er i brunst.

Hanelefanter går også i brunst. For elefanter kaldes denne periode “musth”, hvilket er en periode hanelefanter er i ca. 1 gang om året. Perioden varer 30-45 dage, og hanelefanten er i denne periode meget aggressiv og voldsom i sin adfærd. Derfor forlader den ofte sin flok og vandrer alene rundt. Når hanelefanten er i “musth” kan den være farlig for sine omgivelser. Det er tydeligt når en hanelefant er i musth. I denne periode udleder den en særlig tyk væske fra sine tindinger ved siden af øret, samtidig med at dens tis er mere grønlig i det. Hanelefanter bliver kønsmodne når de er ca. 14 år og er det til de dør.

Flokdyr

Elefanten er et flokdyr, hvor særligt hunnerne trives i flokkulturen, som du kan opleve på en rejse til Sri Lanka og rejser til Borneo. Hunnerne går i en samlet flok på ca. 10-12 hunner samlet, hvor de hjælper hinanden med alt. Alle elefanterne i flokken er med til at opdrage på en unge, og kommer en af elefanterne i nød, hjælpes de om at ‘give en hånd med’. Der er set flere tilfælde hvor en unge sidder fast i et mudderhul, og hvor hunelefanterne i fællesskab får ungen fri. Hannerne lever lidt mere et nomadeliv. Som 10-14 årig forlader hannen flokken og går sammen i ungkarleflokke, eller vandrer alene. Hanelefanten er især alene når en er i “musth”, da den får en meget aggressiv opførsel i denne periode. Efter parring med en hunelefant, bliver hannen hos hunnen et par dage for at sikre sig, at der ikke er andre hanner der rører hende. Herefter går han videre til den næste.

Familie

Ved første tanke skulle man tro at elefanten var i familie med andre tykhudede savannedyr som flodheste og næsehorn. Men det er den langtfra. Elefantens nærmeste slægtning skal ikke findes på jorden men i vand. Søkoen betragtes som et af de dyr der er nært beslægtet til elefanten. Søkoen kan veje helt op til 2 tons og er som elefanten en langsom, grå planteæder. Den lever i havene omkring Caribien, Afrika og Australien. Tandsættet afslørede sammenhængen mellem søkoen og elefanten. Søkoen har ligeledes træk af stødtænder og store flade kindtænder. Et andet dyr der sættes i forbindelse med elefanten er - noget uventet - de afrikanske klippe- og trægrævlinger. Deres tandsæt matcher elefantens, og familiebåndet er de seneste år blevet bekræftet gennem forskning af cellekerne-dna.

De rejsendes spørgsmål om elefanten

Hvad er forskellen på den Afrikanske- og den Indiske elefant?

En elefant er vel en elefant - eller er den? Her kommer lidt tips til, hvordan du kan se forskel på den Afrikanske elefant og den indiske elefant. Hvem ved, måske kan du se hvilken elefant du står overfor næste gang du besøger en zoologisk have.

Den Afrikanske:

Der hvor den afrikanske elefant adskiller sig mest fra den indiske er på størrelsen af elefantens ører. Den afrikanske elefants ører er langt større end den indiske. I Afrika findes to typer elefanter - savanneelefanten og skovelefanten. Savanneelefanten er den største af alle arter elefanter. Den bliver op til op til 4 meter høj og får en kampvægt på op til 7 tons. Der er sågar fundet afrikanske elefanter, der vejer over 10 tons. Det højeste punkt på en afrikansk elefant er over skuldrene hvor det for den indiske er ved bagsiden. Den afrikanske elefant er mere rynket ved nakken end den indiske er. Både hun- og hanelefanter får stødtænder. Generelt er det hannen der er størst.

Den Indiske:

Det kendetegnende ved den indiske elefant er, at den er mindre end den afrikanske. Dens ører er mindre, dens krop er mindre og dens vægt er mindre. Den indiske elefant bliver mellem 2,5 til 3 meter over ryggen, og vejer i snit ca. 3,5 ton. Den indiske elefant er yderst underrepræsenteret i forhold til den afrikanske. Der findes mellem 300.000-400.000 elefanter i Afrika, mens der i Asien kun findes mellem 35.000-50.000. Den indiske elefant kaldes også den asiatiske elefant, og findes i 13 lande i Asien. Hos de indiske elefanter er det kun hannerne der udvikler stødtænder. Hunnerne må ‘nøjes’ med små rundinger.

Hvad er elfenben?

Elfenben er et tandsæt, der ligesom diamanter har et mønster af krumme linjer der krydser med hinanden. Nettet kan tydeligt ses på et tværsnit af tanden. Til forveksling tror mange at elfenben er af samme støbning som de tænder man finder hos flodheste, narhvaler, hvalrosser og vortesvin, men betegnelsen ‘elfenben’ bør imidlertid begrænses til kun at vedrøre elefanter. Elfenben har længe været værdsat som materiale til smykker og kunstgenstande. Fordi elfenben er i så høj kurs har krybskytteri i 1970’erne været skyld i, at mængden af elefanter er faldet drastisk.

Elfenben er elefantens stødtænder der vokser livet igennem. Den største stødtand der er fundet vejer 117 kg. Elfenbens hårdhed og farve kan veksle alt efter om det er hunner eller hanner der udvikler dem, eller hvilket område elefant kommer fra. Skovelefanternes stødtænder er brunlige og mere hårde end savanneelefanternes stødtænder. Elefanten bruger stødtænderne til at forsvare sig med, eller til at grave med. Arbejdselefanter bruger dem desuden til at løfte tunge ting med.

Elefanter dør af sult

Foruden stødtænder har elefanten i alt 6 sæt kindtænder i over og underkæbe. De er flade nærmest murstensformede med stærke folder. Kun et sæt tænder er funktionsdygtige ad gangen. Når et sæt er slidt ned skubber bagvedliggende kindtænder sig frem for at overtage tyggefunktionen. De fleste elefanter dør af sult fordi alle deres tandsæt er slidt ned.

Er elefanten virkelig bange for mus?

Vi kender vist alle sammen de voksne elefanter fra Dumbo, der lader snablerne trutte, når de ser en lille mus. Er det fordi de er bange eller er det i virkeligheden en fuldstændig urealistisk reaktion?

Lad os slå det fast én gang for alle:

NEJ - elefanter er ikke bange for mus, det er en gammel skrøne. Mange tror, at elefanter er bange for mus, fordi man forestiller sig, at musen kunne finde på at kravle op i snablen på elefanten. Det er der dog ikke set tilfælde på.

Men skrønen må dog ikke forkastes helt. Mus kan sagtens få elefanter til at udløse et varslende trut. Elefanter bliver ligesom andre dyr skræmt af det de ikke kan se. Elefanter er et nysgerrigt dyr. De er derfor også nysgerrig for, hvad der bevæger sig i buskadset eller græsset. Hvis elefanter kan høre puslen bliver de nysgerrige, og hvis de så ikke kan se hvor lyden kommer fra, så kommer de op på dupperne. Det er således ikke kun mus der kan få elefanterne frem med snablen, men alle smådyr der ikke lige er synlige for elefanten.

Hvor meget vand kan der være i en elefants snabel?

Når man er et stort dyr har man også brug for mange liter vand om dagen. Det er tit set at elefanten bruger sin snabel til at bade sig selv med, men hvor meget vand kan der være i en snabel? Elefantens vandforbrug er på ca. 200 liter om dagen. Derfor kræver det også noget fyldighed i snablen for at den kan rumme og bære de mange kubikmeter. Den indiske elefants snabel siges at kunne rumme ca. 8,5 liter vand. Den afrikanske kan rumme lidt mere nemlig 10 liter. Snablen føres op til munden og tømmer vandet heri.

Er elefanten meget tørstig kan den på få minutter drikke flere 100 liter. Rekorden for en indisk elefant lyder på at drikke 212 liter vand på 4,6 minutter. Til sammenligning er det ca. 1 tiendedel af hvad en normal cirkulær swimmingpool indeholder af vand. Elefanter er desuden et kræsent dyr. De vælger derfor deres vandhuller med nøje omhu. Observationer af elefanterne viser at de klart foretrækker vandhuller der har et højt indhold af mineralske salte - især natrium. .

Findes der elefantkirkegårde?

Elefanter har som sådan ingen fjender ud over mennesket der i lang tid har slået elefanter ihjel for at sælge det værdifulde elfenben på det sorte marked. Elefanterne dør derfor oftest en naturlig død. Rygtet om elefantkirkegårde er nok mest kendt fra historier som løvernes konge og bogudgaven af Tarzan. Her var man overbevist om at elefanter tog til et særligt sted for at nyde sin sidste tid som elefant. Rygtet skal mere ses som en skrøne frem for noget realistisk. Elefantens lig er ofte fundet ved vandhuller, hvorfor det til forveksling er sammenlignet med en kirkegård. Elefanter er flokdyr og vælger derfor ikke at dø alene. En elefant dør når dens tænder er slidt ned. Det er de ca. efter 60 år.

Da hunelefanter er et flokdyr værner de om flokkens medlemmere, levende som døde. Udover mennesket er elefanten en af de få skabninger, der har dødsritualer. Elefanterne bliver ved den afdøde elefant og sørger over tabet. Sorgen over afdøde kan endda være så stærk at elefanterne ofte bliver ved liget i flere dage for at sørge. Chimpanser og delfiner er ligeledes dyr, der udviser særlige ritualer, når et medlem af flokken dør.