Delfinen - menneskets ven

Delfinen er et pattedyr der lever i vandet. Den trækker vejret ligesom mennesket, hvorfor den ofte har behov for at søge mod havoverfladen for frisk luft. Delfinen holder vejret i gennemsnit 5-8 minutter. Af egentlige delfinarter findes der 16 forskellige slags, hvor øresvinet er den mest velkendte. Delfinen er et yderst nysgerrigt dyr og højt elsket blandt mennesker. Mange er betaget af delfinens charme, og dens sociale måde at være på i vandet.


Fakta om delfinen

Sted: Afrika, Sydamerika, Asien, Australien, Europa, Nordamerika
Levealder: 20-25 år
Vægt: 50-200 kilo
Størrelse: 1,2-4 meter
Føde: Fisk og blæksprutter
Antal: Ukendt
Funfact: Delfiner er det eneste dyr, udover mennesket og bonoboaben, der har sex for sjov.

Kendetegn

Delfinen er en ubådsformet stor fisk med grå ryg og hvid mave. Det har den for naturligt at beskytte sig mod fjender. Delfinen har som alle andre hvaler ikke noget hår på kroppen, dog bliver den født med enkelte øjenvipper, men de falder hurtigt af. Delfinen har som andre hvaler et tykt spæklag til at holde sig varm i kolde havstrømme. Ved både dens finner og forluffer er spæklaget dog mindre. Dens hud er glat og føles nærmest som vådt gummi. Det kan sammenlignes lidt med at røre ved våde gummistøvler eller et hårdkogt æg uden skal. Delfinen har en lang perlerække af hvide, ensformede tænder. De ca. 88 tænder er gode til at fange fisk og fastholde fisken i et greb med, men de er ikke gode til at tygge med.

Delfiner findes også som en lyserød form. Der findes den indopacifiske pukkeldelfin, der lever i Sydøstasien og det nordlige Australien. Endvidere findes der Amazondelfinen som er den største ferskvandslevende delfin i verden. Den vejer i gennemsnit 100 kg og bliver ca. 2,5 meter lang. Der er mange teorier for hvorfor især Amazondelfinen har sin lyserøde farve, men der er stadig ikke nogen endegyldige beviser for det. Én antagelse lyder på at det er på grund af at de lever i ferskvand, en anden teori bygger på at det skyldes maden de spiser. Den tredje og mest anerkendte teori lyder på at at den lyserødes delfins fedtlag er tyndere end andre delfiners. Endvidere befinder blodårerne sig tættere på huden, hvorfor den får sin lyserøde farve.


Føde

Delfinen er et rovdyr, og lever således af fisk, som du kan opleve på Sri Lanka rejser og rejser til Borneo og Malaysia. Den lever hovedsageligt af småfisk som f.eks. rissos, men er også glad for at spise forskellige blækspruttearter. Delfinen indtager hver dag en mængde af fisk der svarer til 5-10% af dens kropsvægt. Det giver den nok energi til hele dagen. Delfinen bruger en speciel teknik til at lokaliserer fisken. Ligesom flagermusen, afstandsmåler delfinen ved hjælp af ekkoer. Den bruger således kommunikation som en slags synssans. Delfinen har endvidere en meget fin følesans, der ud fra strømninger i vandet kan lokalisere sit bytte. Dens smagssans er også af følsom karakter. Delfinen kan smage om der har været andre fisk i vandet, og om der er en mage i nærheden, eller om der er fare på færde. Delfinen drikker ikke havvand, da det er for salt. Dens vandbehov dækkes af den væske der er i de fisk den spiser, samt fra væske der opstår under fedtforbrænding.


Drægtighed

Delfiner er drægtige i ca. 12 måneder og føder oftest kun én unge. Delfinen føder på lavt vand, hvor handelfinen ofte fungerer som “jordemoder” til hundelfinen. Ungen er ca. 1 meter lang når den fødes, og diger i 12-18 måneder. Mor og unge er tæt knyttet og lever sammen i de første 6 år. Hannen er ikke med til at opfostre ungen. Hundelfiner bliver kønsmodne når de er 5-12 år. Fyrene er ofte ældre, nemlig 10-12 år, før de bliver kønsmodne. Parringen er en kort seance på 10-30 sekunder, der gentages efter nogle minutters mellemrum. Til gengæld er delfinen meget kærlig inden parring. Hannen og hunnen kæler med hinanden, knækker og gøer, nusser, ager og klapper kæberne mod hinanden. Det hænder også at delfinen parrer sig for sjov i stedet for at have reproduktion som formål.


Flokdyr

Delfinen er er et flokdyr, hvor hunner lever i flok med deres unger. De lever typisk 12 delfiner sammen, men der er også set stimer på mellem 50 og 100 delfiner. Kønsmodne hanner lever ofte et nomadeliv hvor den skifter mellem flokke, lever i ungkarlegrupper, eller lever alene. Hungrupperne er yderst hjælpsomme og gode til at samarbejde. De hjælpes således ad når der skal jages fisk, eller findes partnere. Endvidere udviser de stor empati for skadede medlemmer. Der er sågar hørt historier om delfiner, der hjælper skibsbrudne mennesker i land. Delfiner er legesyge, og nogle delfiner kan sågar lave akrobatiske kunster i luften.


Familie

I delfinfamlien findes over 36 forskellige arter og dertil 4 typer floddelfiner. Spækhuggeren indgår som en af de 36 arter i delfinfamilien. I familien er den mest kendte art øresvinet, og den er til at finde i alverdens have. Den fik en særlig kultstatus efter filmatiseringen af Flipper, ligesom spækhuggeren er blevet særligt kendt som karakteren Willy. Delfinen er ligeledes en del af fiskearten “hvaler”. Hvaler får deres egen kategori indenfor fisk, fordi denne fiskeart har livmødre, og derfor er et pattedyr. Der skelnes mellem tandhvaler og andre typer hvaler. Delfinen er en tandhval ligesom det danske havdyr “marsvinet”. Delfinen og marsvinet er således i slægtning med hinanden, og er begge en del af hvalfamilien.


De rejsendes spørgsmål om delfinen

Synger delfiner?

Når delfiner kommunikerer sker det at de ved hjælp af fløjtelyde. Disse fløjtelyde kan få det til at lyde som om de synger. Det er derfor ikke fordi de synger til hinanden, da deres sprog også omfatter mange andre lyde. Delfiner kommunikerer også ved hjælp af pulserende lyde. Det kan nærmest beskrives som en form for knæk, gøen, eller knitrende lyde. Delfinen kan lave kliklydene utroligt hurtigt. Der er på et tidspunkt registreret 1148 klik på bare ét sekund. Blandt delfiner er kropssprog ligeledes vigtigt i forhold til deres interne kommunikation. Delfiner bruger bølgeplasken som kommunikation f.eks. ved at springe op over vandoverfladen og lande på en speciel måde så det udsender et signal. Ved hjælp af særlige kropspositurer kan delfinen identificere og navngive andre medlemmere i flokken.

Delfinen bruger også kommunikation til at identificere sit bytte. Ved hjælp af et sonarsystem kastes ekkoer tilbage til delfinen. Delfinen kan skabe nogle meget høje toner under vandet. Når denne lydfrekvens rammer en genstand eller et byttedyr, kommer lyden tilbage som et ekko. Ud fra det kan delfinen beregne tiden det to for lyden at nå frem og tilbage, og således anslå hvilken afstand, der er til byttedyret. Det er samme teknik som man kender det fra flagermusen.

Er delfinen intelligent?

Der er delte meninger om, om delfinen er intelligent eller ej. Grunden til at mange tror delfiner er kloge er fordi de på mange måder udstilles sådan i de populære kultfilm “Flipper” og “Befri Willy”. Intelligens er svært at måle, da viden herom endnu er meget begrænset. Delfinens intelligens er dog sammenlignet med dyr på flere måde. Delfinen er bl.a. sammenlignet i et forsøg med guldfisk. Guldfisk anses ofte for at være et mindre intelligent dyr, men faktisk er guldfisk kloge nok til at “flygte” fra sin bowle med vand ved at hoppe ud af bowlen. Delfiner derimod gør intet hvis den fanges i et fiskernet.

En anden måde delfinens intelligens er vurderet på, er ved at sammenligne dens hjernestørrelse med resten af kroppen. Hos mennesker udgør hjernen 2 % af kropsvægten, mens det hos delfiner er 0,9 - 1,5 %. Dette er relativt højt for et dyr. Især hvis man sammenligner det med elefanten som har en hjernestørrelse på 0,2 %. Det er ikke til at sige om der er sammenhæng mellem hjernestørrelse og intelligens, alligevel bruges det ofte som argument for delfinens intelligens.

Hvorfor rygtes delfinen som "dræberdelfinen"?

Tilnavnet ‘dræberdelfinen’ kan virke en smule overdrevet, men ikke desto mindre har den fået det, fordi den bruges til militære opgaver af den amerikanske og russiske regering. I Usa har de et helt specifikt program til formålet kaldet U.S. Navy Marine Mammal Program’ i San Diego, som omfatter 75 delfiner. Delfiner bruges fordi deres biosonar er særligt udviklet. Biosonar er delfinens måde at orientere sig på. Her udsender den lyde, der kommer tilbage i form af en slags ekkoer, delfinen kan navigere efter. Det er ikke helt vidst hvordan delfinen bruges til militære handlinger, men antagelser lyder på delfinen bruges til at opsøge og tilintetgøre fjendtlige ubåde, skibe og lignende, via særligt trænede kamikaze metoder. Endvidere antages det, at delfinen bruges til at finde søminer eller tilskadekomne dykkere.

Hvad gør delfinen, når den sover?

Delfiner er som mennesket afhængig af at skulle trække vejret i ny og næ. Det skal den også når den sover. Bliver delfiner under søvnen fuldt bevidstløse - ligesom når mennesket falder i dyb søvn - vil den ikke være i stand til at trække vejret. Det betyder også at forskere har undersøgt delfinens soverytme. Her har de fundet ud af, at delfinens to hjernehalvdele sover på skift, således at den altid er ved en form for bevidsthed, selvom den sover. Det gør den for at sikre sig at den under søvnen er i stand til at trække vejret, men også for at have sanserne skærpet i tilfælde af, at rovdyr skulle nærme sig. Delfinens største fjende er større hajer, og i sjældne tilfælde spækhuggere. Delfiner forsvarer sig selv ved at torpedere sine fjender.