Andeskondoren - verdens største rovfugl

Andeskondoren er verdens største rovfugl og derfor den største af sin slags. Andeskondoren er imponerende af syn, når den stille og roligt glider rundt på sine store, ubevægelige vinger. Flot ser det også ud, når den styrer ned mod sin klippehylde og slår sine fødder ud, spreder sin hals for at bremse og derefter stille lander elegant.


Fakta om andeskondoren

Sted: Sydamerika
Levealder: 40 år
Vægt: 11 til 15 kilo
Størrelse: Vingefang på 3,2 meter, 1 meter høj
Føde: Rovfugl, spiser ådsler og kød
Antal: Ukendt
Funfact: Andeskondoren har ubevægelige vinger. Det gør at den ikke kan bevæge vingerne op og ned. I stedet for at flyve svæver den.

Kendetegn

Andeskondoren er i familien med vestgribben, hvilket kan ses på dens meget nøgne hoved og hals. Andeskondoren er med dens store vingefang på 3,20 meter verdens største rovfugl. Hannen kan veje hele 15 kilo, hvor hunnen med sin vægt på 11 kilo vejer mindre. Andeskondoren har en fjerdragt, som er sort med store hvide felter på overvingerne, mens dens nøgne hud ved hoved og hals har rødlige, grålige og gullige farver, som bliver endnu kraftigere ved dens yngletid. Omkring andeskondorens hals, er der en tydelig hvid ring af fjer. Der er stor forskel på hannen og hunnen. Hannen har en stor kam på hovedet og store halslapper, hvilket begge er ting hunnen mangler.


Føde

Andeskondoren lever hovedsageligt af døde dyr, det vil sige ådsler. Den kan også spise syge, døende dyr, og små dyr som gedekid og lam. Andeskondoren spiser forskellige slags kød afhængig af, hvor den kommer fra, om afhængigt af om den befinder sig inde på land eller ude ved kysten. Hvis det er ude ved kysten kan andeskondoren også spise døde hvaler og sæler. Ligesom gribbe, kalder man også andeskondoren for naturens skraldemænd, fordi de sørger for, at dyr som er død af en eller anden grund hurtig forsvinder.


Drægtighed

Andeskondoren er kønsmoden efter 7 til 11 år, hvorefter den begynder at bygge en rede. Reden lægges på en klippehylde eller et andet område, som er fladt. Reden består af sammenskrabede sten. Andeskondoren lægger kun 1 æg. Dette æg tager omkring 2 måneder at udruge. Når ungen er blevet udklækket går der et halvt år, før den kan flyve. I mellemtiden fodrer både mor og far ungen, hvilker er noget de gør helt til andeskondorungen er 1 år. Nogle gange kan det endda tage længere tid for andeskondorungen at tilpasse sig. Derfor yngler andeskondorer heller ikke hvert år, men springer derfor et år over, hvis ungen ikke kan klare sig selv. Andeskondoren kan også springe et yngleår over, hvis der er mangel på føde.


Flokdyr

Andeskondorer er som sådan ikke flokdyr, men det betyder ikke, at de ikke kan lide at være i selskab med andre andeskondorer. For eksempel når andeskondorer skal sove, sker det typisk sammen med andre andeskondorer. Den kan derfor sagtens have andre artsfæller tæt på sig. Andeskondorer er også sammen når, der er ådsler. Her indgår kondoren i et hårdt system hvor det er den stærkeste, der har førsteret til føden. Der eksisterer således en hakkeorden blandt kondorerne. Selvom at andeskondoren er verdens største flyvende rovdyr, kender man ikke så meget til dens levevis, man ved ikke om den er truet eller ej, eller hvor mange ynglepar der findes.


Familie

Andeskondoren hører til en familie af fugle, som hedder Vestgribbe. De gribbe som kommer fra Europa, Afrika og Asien bliver kaldt østgribbe og de ligner på mange måder vestgribbene. Men trods sammenligningspunkterne er vestgribbe og østgribbe ikke i familie med hinanden. De lever på samme måde, og ligner derfor hinanden.


De rejsendes spørgsmål om andeskondoren

Kommunikere andeskondorer med hinanden?

Ja, men ikke meget.

Ligesom andre gribbearter både i Nordamerika og Sydamerika bruger andeskondoren ikke stemmen meget. Stemmen er for det meste tavs for andeskondorer, dog kan den en gang i mellem udstøde nogle astmatiske, hostende og gryntende lyde. Andeskondoren bruger sin stemme overfor andre artsfæller. Det sker specielt, når der er slagsmål ved et ådsel eller i forbindelse med parringen.

Nogle fugle synger, og når de synger bruger de et organ som kaldes syrinx. Syrinx er et organ, som sidder nede i halsen ved bronkierne. Dette organ er der ingen af vestgribbene der har, heller ikke andeskondoren. Det er derfor de kun kan udstøde underlige lyde, som minder mest om en slags hoste. /p>

Kan andeskondoren flyve?

Der har været en del konflikt eller mere undren om, hvorvidt andeskondorer kan flyve eller ej. Men denne konflikt eksisterede for mange år siden, og man ved i dag at andeskondorer kan flyve.

Når det så er sagt, så er andeskondorens store, brede vinger ikke særlig gode til at flyve aktivt med. Det betyder at vingerne fungerer bedre til glideflugt. Ved glideflugt holdes vingerne meget udstrakte som på en svæveflyver og svinger ikke op og ned. Måden at andeskondoren flyver op er ved hjælp af termik. Termik er varm luft, som stiger til vejrs. Termik udnyttes især af andeskondoren, så den ikke behøver at bruge kræfter på at stige til vejrs. Ved hjælp af termikken lader den sig bare føre opad. .

Bor andeskondoren i Andesbjergene?

Ja

Andeskondorer er udbredt i Andesbjergene i Sydamerika og heraf kommer navnet. Andeskondorer kan også holde til ved tilstødende kystomårder, men disse kystområder befinder sig stadig tæt ved Andesbjergene.