Josefine Kern Jensen

Rejseleder

Rejseleder

Josefine har, fra hun var helt lille, rejst både alene og med familie og venner. Hendes nysgerrighed og appetit på nye oplevelser har bragt hende verden rundt, hvor hun til tider befinder sig mere under vandet end på land. Hun har desuden arbejdet som skiinstruktør i Østrig og rejseleder i Grønland, og nyder i det hele taget alt fra de storslåede naturoplevelser til mødet med lokalbefolkningen og andre rejsende.

Josefine er uddannet indenfor strategi- og organisationsudvikling og har gennem sit arbejde været udsendt til Kina og også arbejdet i Grønland ad et par omgange.

De seneste år har bjergene og de lidt længere ekspeditioner for alvor kaldt, og blandt Josefines bestigninger er bl.a. Elbrus, Cotopaxi, Aconcagua, Mera Peak og Denali. Desuden har hun krydset Indlandsisen på ski – et eventyr på fire uger og godt 600 km tværs over Grønland.

Kommende rejser med Josefine Kern Jensen

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik