
Til toppen af Annapurna og Kanchenjunga
Andreas Ritzau Frydensberg har en helt usædvanlig bestigningsliste i de store bjerge. Andreas er første skandinaviske "Sneleopard" med de fem 7.000ere i Centralasien, K2 og Broad Peak – og i år har han besteget både Annapurna og Kanchenjunga. Begge som anden dansker – men begge som første dansker uden hjælp og uden ilt.
Andreas holder det meste for sig selv, han er ikke storeksponeret på hverken Instagram eller andre sociale medier, men klatrer for sin egen skyld. Og nu kan vi i Dansk-Nepalesisk Selskab præsentere Andreas’ første foredrag uden for en snæver bjergkreds i Odense.
Kom og hør om hans ærlige og særlige tilgang til bjergbestigningen og det at være i bjergene, hvor han helst bare bestiger ad svære ruter uden ilt og uden hjælp. Fokus på aftenens foredrag vil være på Annapurna og Kanchenjunga.
Velkommen til endnu en spændende aften i Dansk-Nepalesisk Selskab.
Pris: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr. (Betaling sker i døren, enten kontant eller med MobilePay.)
9. september 2026 · Kl. 19:00
Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde
Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde
Vis alle foredrag