deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Himalaya jeepsafari


Spiti og Kinnaur Himalaya for ikke-trekkere. Jeep- og kultureventyr gennem det bedste af Himalaya.

I det nordøstlige Himachal Pradesh ligger Kinnaur og Spitis smukke, vidtstrakte dalstrøg. En stor del ligger over 4.000 m og der er utallige bjergpas over 5.000 m, som kun er åbne fra juni til oktober, hvorfor Spiti er kendt som Det Skjulte Rige. Og selvom dette ikke er en trekkingtur, oplever man alligevel bjergenes særegne og spændende kultur.

Efterhånden som man kommer fra Delhi og nordover gennem de snævre dale og kløfter, bliver landet mere og mere sælsomt og barsk. Den sydlige del af Kinnaur-dalen er frodig og grøn, hvorimod Spiti ligger nord for Himalaya-kæden, hvor der er goldt, tørt og ørkenagtigt akkurat som i Ladakh. Spiti er et lille, tidligere kongerige tæt på grænsen til Tibet og Ladakh. Området har ligesom Kinnaur-dalen af politiske årsager hidtil været totalt lukket for turister.

På køreturen opleves Vesthimalayas vilde, sneklædte tinder, gletschere, floder, sætere og urgamle klostre. Man ser fascinerende bygninger med et stærkt, lokalt præg og en særlig vildskab. Tempelfreskerne her er en enestående buddhistisk kulturskat. I det hele taget er klostrene i Spiti et kapitel for sig.


Pris per person ved 2 rejsende fra København:
1/4-30/9 2011 19.980 kr.
1/10-13/12 2011 samt 11/1-31/3 2012  
   
Pris per person ved 4 rejsende fra København:
1/4-30/9 2011 17.780 kr.
1/10-13/12 2011 samt 11/1-31/3 2012  
   
Kontakt os omkring jule- og nytårspriser  
Dagsplan:
1. dag: Afrejse fra København
2. dag: Ankomst til Delhi
3. dag: Togrejse til Chandigarh og Shimla
4. dag: Shimla
5. dag: Sarahan
6. dag: Kinnaur – Kalpa, i 3.200 meters højde
7. dag: Kanum og Pooh – mod hjertet af Kinnaur
8. dag: Kanum og Pooh – mod hjertet af Kinnaur
9. dag: Spiti – Tabo - hjertet af Spiti, 3.200 meters højde
10. dag: Kaza 3.810 meter – Ki Gompa og Kibber
11. dag: Kaza 3.810 meter – Ki Gompa og Kibber
12. dag:  Over Kunzum La, i 4.551 meters højde, til Losar og Manali
13. dag:  Over Kunzum La, i 4.551 meters højde, til Losar og Manali
14. dag: Manali - hviledag
15. dag: Manali og Delhi samt hjemrejse
16. dag: Ankomst København
 
Praktisk info:
Bedste rejsetid: Juli til september
Type: Kulturrejse med privatchauffør og lokale guider
deler

Et frit og ægte tibetansk land
Kulturelt og geografisk ligner Spiti (og Ladakh) fuldstændig Tibet. Den tibetanske buddhisme eksisterer her i sin folkelige form med mange ritualer, som stammer fra den førbuddhistiske, animistiske religion bön. Magi og mystik er en uadskillig del af hverdagen og hele det rituelle liv er blandt de vigtigste ingredienser i livet.

Buddhistiske chötener, roterende bedemøller og blafrende bedeflag smykker de stier, der fører ind i afsides dale og landsbyer. Befolkningen er yderst gæstfri, trods deres barske liv i omgivelser, hvor der om vinteren kan blive ned til -40 grader.

Kiplings Spiti – i Himalayas mest ukendte afkroge
Hvis man vil tæt på den unikke tibetansk-buddhistiske kultur med herlige landsbyer og klostre og opleve Himalaya på forunderlig vis, er Kinnaur og Spiti et oplagt mål. Her kører man mellem Indien og Tibet i ”mellemlandet” og besøger hver dag fascinerende og kun lidt besøgte landsbyer. Det er et ægte høj-Himalaya man skal igennem, men akklimatiseringsprogrammet er perfekt, så alle kan deltage på denne unikke rejse.

1. dag: Fly København mod Indien
Fra København om eftermiddagen mod Indien med Qatar Airways via Doha.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
 
2. dag: Ankomst til Delhi 
Ved ankomsten til lufthavnen i New Delhi står vores mand klar med et Kipling Travel skilt og kører ind til hotellet.
Delhi er Indiens gigantiske hovedstad med omkring 18 millioner indbyggere. Ikke mindre end otte gange har Delhi været hovedstad i Indiens historie, blandt de mest kendte perioder er Delhi-sultanatet, stormogulerne med deres prægtige byggerier og selvfølgelig under briterne, der flyttede hovedstaden fra Calcutta til Delhi i 1911.
Delhi er primært opdelt i den gamle del, Old Delhi, som er den sydende del med kringlede basarer og leben af den primært muslimske befolkning – og så New Delhi, der er det moderne Indiens svar på en hovedstad med grønne boulevarder, luft, store kontorområder og parlamentet.

3. dag: Togrejse til Chandigarh og Shimla
Om morgenen køres med hurtigtog nordpå til Chandigarh, der er fælles hovedstad for Punjab og Haryana, da begge stater efter indvielsen i 1952 gjorde krav på byen. Nu bebor over 600.000 byen, der er den franske arkitekt Le Corbusiers værk - en strukturelt meget lidt indisk by. Snarere er Chandigarh en vesterlandsk by-arkitekts drøm om en futuristisk base for mennesker i biler i et land, hvor et mindretal har bil. Gaderne krydser hinanden i et velordnet mønster, der leder tanker til New York og deler byen op i 47 blokke – sektorer. Sektor 17 huser et af Indiens travleste indkøbscentre, sektor 19 de fleste restauranter og sektor 20 et interessant arkæologisk museum.

Derefter fortsættes til Shimla, der ligger i 2.100 meters højde. Byen ligger spredt ud over flere kilometer på en lang bjergskråning og har 125.000 indbyggere. Det en dejlig, levende by, der lokalt kan minde om det gamle England, da det meste af den er bygget i ældre engelsk stil, som knapt nok kan findes i Storbritannien nu. Midt i byen er pladsen Scandal Corner, udødeliggjort af Rudyard Kipling. Herfra er der en times gåtur opad til abetemplet Hanuman Jakhu i 2.455 meters højde, hvor der er en flot udsigt ud over byen og de tilgrænsende bjerge. Gammel britisk stil og hinduisme åbenbares side om side i Shimla.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Shimla
Byen er delstaten Himachal Pradesh’s hovedstad og var tidligere sommerhovedstad for hele