Rejser til Indien
- Oplev Indien med eksperterne, eget kontor i Delhi

Indien rejser - Indien med Kipling Travel

Indien - dybt fascinerende og ekseptionelle kultur og natur oplevelser

Indien er ikke bare et utroligt rejseland - men sin helt egen, varieret, alsidigt, en smule forvirrende - og helt fantastisk. Rejs til Indien og oplev Maharajaernes prægtige forter og paladser, farverige hindutempler, buddhistiske klostre, spændende landsbyer og tropisk jungle med eksotisk flora og fauna, Ganges-sletten med Indiens moder og Himalayas pragtfulde bjerge som er blandt nøgleordene for Indien. Oplev ikke mindst den vidunderlige kultur, der er lige så spændende, som landet er varieret geografisk.

Vi er eksperter i rejser til Indien

Vi har arbejdet med Indien knap 30 år og siden 2004 har vi været fysisk tilstede i Indien med vores datterselskab Kipling India Travels i New Delhi. Det gør at vi kan udfolde vores ekspertise på Indien i fuld flor, men selvfølgelig også skabe ekstra tryghed og strukturere rejserne optimalt i forhold til jeres ønsker. Læs meget mere om vores rejser til Indien herunder.

Se Kipling Travels rejser til Indien  Læs mere om Indien

Rejser til Indien

Sorter efter:
Vælg sortering
Praktisk information

Republikken Indien udgør hovedparten af det indiske subkontinent og har 7000 km kystlinje ud til Det Indiske Ocean. Indien grænser sig op til Pakistan, Kina, Nepal, Bhutan, Bangladesh og Myanmar. Indien er et stort land og er landet med de mange forskellige mennesker, skikke og religioner. I Indien er verdens fem hovedreligioner repræsenteret og hinduismen og buddhismen er opstået her.

Indien har med et indbyggertal på over 1 milliard mennesker det næsthøjeste antal indbyggere i verden. Hovedstaden i Indien er New Delhi, som efter Mumbai er Indiens næststørste by og har omkring 13 millioner indbyggere. Der er 23 officielle sprog i Indien, hvor Hindu er det mest dominerende, dog indeholder dette mangfoldige land yderligere mere end 1000 forskellige sprog, som tales af forskellige dele af befolkningen. Engelsk tales dog af de fleste, hvilket er belejligt, når man rejser i Indien. Valutaen i Indien hedder indiske rupies (INR). Når du rejser ind i Indien, er det vigtigt at huske, at det ikke er lovligt at tage rupies med ind eller ud af Indien, hvorfor det skal veksles ved indrejse til landet.

Hos Kipling Travel sørger vi for at arrangere den perfekte Indien-rejse til dig. Vi kan sammensætte pakker, hvor der er styr på alt fra flybilletter til spisesteder. Vi sørger for, at du kommer rundt og oplever alle Indiens skatte. Vi har år efter år rejst rundt i Indien, og vi har derfor et perfekt indgående kendskab til, hvad rejser til Indien kan byde på.


Kombinér eventuel din rejse til Indien med lande som Bhutan eller Nepal for at få en helt unik kulturoplevelse.

 


Klima og rejsevejr i Indien


Visum og vaccinationer til Indien

Indien har fra 26. februar 2016 indført e-visa, hvilket betyder at det nu er muligt at søge visum online via deres hjemmeside.
Dette gøres via link: https://indianvisaonline.gov.in/visa/tvoa.html og kan tidligst søges fra 34 dage før afrejse. 

Inden du går i gang med at søge visum online, skal du sørge for at have følgende klar på din compurter:

  •         en tydelig kopi af dit pas (pdf.format)
  •         et tydeligt pasbillede med lys eller hvid baggrund (jpeg-format)

Så er du klar, gå ind på ovenstående link og tryk på ”e-tourist Visa Application” og følg instrukserne. Når alle felter er udfyldt, bliver du til sidst bedt om at oploade dit pasbillede og herefter kopi af dit pas. Det hele afsluttes med betaling med visa- eller mastercard. Visum koster USD  48,- pr. person for danske statsborgere og er gældende i 30 dage fra indrejse. Herefter får du tilsendt en bekræftelse til den mail, du har oplyst i ansøgningsskemaet, her finder du dit ”Application ID”, som skal bruges, hvis du efterfølgende vil tjekke din status på din visum-ansøgning.

I formularen under  ”details of reference in India” skriver du Kipling Travels kontor i Indien som reference: Kipling India Travels, Dwarka, New Delhi, Tlf. +91-981 1202174.     

Når dit visum er bekræftet, det tager typisk 3-4 arbejdsdage, får du tilsendt en mail fra ambassaden, dette er dit visum, som skal printes og medbringes på rejsen/under rejsen til Indien sammen med dit pas.

 

Indien og vidererejse til ex. Bhutan eller Nepal
Skal du fra Indien og videre til Nepal eller Bhutan (og retur til Indien), skal du søge om dobbelt indrejse i Indien.

Skal du besøge Andamanerne, Ladakh eller andre ”Sensitive Areas” skal du angive dette i forbindelse med, at du søger visum til Indien. Dit visum til Indien vil herefter også dække Andamanerne for ophold i 30 dage. Dette kan normalt forlænges med yderligere 15 dage ved speciel tilladelse, der fås ved ankomsten til Port Blair.

 

Check altid de aktuelle visumregler inden afrejse – visumregler kan ændres med kort varsel.
Find yderligere information på http://www.indian-embassy.dk/general_consular.html

Relevante visumlinks:
Priser for visum: Den Indiske Ambassade
Online ansøgning af visum: Indian government
Indien FAQ: Den Indiske Ambassade

Har du spørgsmål til proceduren vedr. visum, har den indiske ambassade følgende kontaktoplysninger:
Indian Embassy
Consular & Visa Section
Mandag-fredag 09:00 til 17:30 (telefonen er typisk åben mellem 14:30 og 16:30, men tjek evt. tiderne, da de kan skifte)
Telefon: 3918 2995 samt 3918 2888
Vangehusvej 15
2100 København Ø 

 


Ferie i Indien


Det skal du opleve i Indien


Natur og dyreliv i Indien

 

Kort over Indien

Indien kort - kort over Indien

 

Læs mere om Indien


Læs mere om Indien, bøger om Indien

Lidt spændende læsning fra Indien kunne være nogle af følgende titler.

 

Amitav Gosh: The Hungry Tide* (2004) og The Calcutta Chromosome (1996)
En interessant fortælling fra om livet i floddeltaget syd forCalcutta i grænselandet mellem Indien & Bangladesh.

Aravinda Adiga: The White Tiger* (2008) og Between the Assassinations (2009)
Booker Prize vinder: Dagbog fra en Inder til Kinas premierminister om det at være entreprenør, og hvorfor Indien har en overflod af entreprenør i forhold til Kina.

Arundhati Roy: The God of Small Things* (1997) (De små tings gud)
En fantastisk bog sat i Indiens sydlige delstat Kerala Dominique Lapierre City of Joy (1985) Lapierres berømte bog om Calcutta; filmatiseret i 1992 (se nedenfor)

Gita Mehta: Karma Cola* (1979), Raj (1989) og A River Sutra (1994)
Karma Cola sætter indere og rejsende til Indien under kærlig satirisk behandling. En ustyrlig morsom bog.

Gregory David Roberts Shantaram*
En fantastisk fortælling, der, på trods af sin påstand om fiktion, beskriver forfatterens flugt fra et fængsel i Australien og hans efterfølgende liv i Mumbais slum.

Indra Sinha: Animal's People (2007), Jhumpa Lahiri Interpreter of Maladies (1999)
En fængende novellesamling med fortællinger om og perspektiver på livet fra en indisk immigrant i USA.

John Irving: A Son of the Circus (1994)
En spændende roman i klassisk Irving-stil, men denne gang sat i Indien.

Khushwant Singh: Train to Pakistan* (1956)
En forfærdelig beretning om opdelingen af Indien og Pakistan i forbindelse med Uafhængigheden i 1947.

Pankaj Mishra: The Romantics (2000)
Med udgangspunkt i Varanasi væves en historie om udenlandske rejsendes søgen efter mening i Indiens hellige by og Indernes møde med dem.

R. K. Naryan: Talkative Man (1983)
En novelle blandt mange af en af Indiens mest prominente forfattere.

Rabindranath Tagore: The Postmaster (1994)
En samling noveller af Indiens nationalpoet og Nobelprisvinder i litteratur 1913. Tagores forfatterskab er omfattende, og dette er blot en bog blandt mange som er blevet oversat fra bengali.

Rohintin Mistry A Fine Balance* (1995) (En hårfin Balance), Such a Long Journey (1991), Tales from Firozsha Baag (1987), Family Matters (2002)
A Fine Balance er en gribende historie om hvor hurtigt et liv i Indien kan forandre sig, hvis forsørgelses-grundlaget pludseligt svigter. Ligesom Shantaram giver bogen et fantastisk indblik i både forsiden og bagsiden af det indiske samfund, som den rejsende sjældent ser. A Fine Balance er Mistrys bedste bog, men alle bøger giver et spændende indblik i forskellige sider af livet i Indien.

Tarun J. Tejpal: The Story of My Assassins (2009)

 

Populær Nonfiktion og faglitteratur

Amartaya Sen: The Argumentative Indian (2005)
Nobelprisvinder i økonomi skriver her for første gang for alvor om sit hjemland Indien.

Arundhati Roy The Algebra of Infinite Justice* (2002), An Ordinary Person's Guide to Empire* (2005), The Shape of the Beast* (2008), Listening to Grasshoppers* (2009)
Roy blev berømt med sin roman The God of Small Things i 1997. Siden da har hun imidlertid brugt sit litterære talent på at skrive bidende kritisk om international politik og indiske samfundsforhold etc.

Barbara & Thomas Metcalf A Concise History of Modern India (2nd edition, 2006)
Akademisk bog om Indiens nyere historie

Holger Kersten: Jesus Lived in India: His Unknown Life Before and After the Crucifixion (1994) 

Mahatma Ghandi: An Autobiography – Or The Story of My Experiments with Truth (1927)

Muhammed Yunus: Banker to the Poor (1998), Creating a World Without Poverty (2007)
Banker to the Poor er en fantastisk beretning om hvordan Yunus udviklede mikrolåns-konceptet og etablerede

Grameen Bank i Bangladesh. Se også hans tale ved overrækkelsen af Nobels Fredspris på: www.nobelprize.org 

Sarah Macdonald: Holy Cow (2004)
Morsomt frontalangreb af virvar og kaos, som rammer hende, da hun flytter til Delhi med sin australske mand, der udstationeres som journalist. Og hvordan hun med tiden kommer til at elske Indien og dets mennesker.

 

Ashram, Yoga og Ayurveda på en Indienrejse

Ashram ophold - mit livs oplevelse til Indien 

Min drøm om at tage til Indien startede, da jeg på tv2 så et program om danskere som blev sendt i en ashram i Indien for at lære om dem selv, og de vigtige ting i livet. Jeg fandt frem til Kipling Travel, og fik planlagt min version af en lignende rejse til Indien. 

Jeg tog af sted d. 3. september. Det var meget vigtigt for mig at turen blev individuel men alligevel kontrolleret. Derfor tog jeg af sted alene og følte også mange gange, at jeg stod Palle alene i verden i et land meget langt væk hjemmefra. Men jeg vidste alligevel, at jeg havde et rejseselskab, jeg kunne kontakte hvis der blev problemer, og at der var nogen til at hente og bringe mig på de forskellige mellemstationer før jeg nåede frem til ashrammen og tilbage igen. 

I flyet var jeg så heldig at støde på en dansk turgruppe som rejste med albatros. Deres guide, John, hjalp mig med at udfylde de forskellige papirer, inden vi landede i Delhi. Han tilbød mig at jeg kunne følges med den på en tur rundt i Delhi dagen efter. Det takkede jeg ja til. Og det var en rigtig god oplevelse. 

I ashrammen: 

Jeg blev modtaget meget venligt i ashrammen. Man bliver nok også grebet lidt af stemningen, men jeg havde en stor følelse af virkelig at blive ”passet godt på”. Folk var ikke bare endnu en turist i rækken hver person blev ”målt og vejet” og personalet i ashrammen vurderede hurtigt om du var der af de rigtige årsager eller om det bare var et billigt sted at bo. Mit værelse var primitivt men jeg fandt hurtig ud af at det var et af de bedre værelser. Man vendte sig hurtigt til forholdene, med kolort, beskidte gader, fattige mennesker osv. 

Min hverdag i ashrammen blev hurtigt til en fast rytme. Kl. 6:15 var der chanting i yogahallen. Det blev en uundværlig del af morgenen. Derefter fulgte 1 ½ times yoga. Der var ikke nogen fast yogalærer på stedet. I den periode jeg var der var der 2 piger fra henholdsvis Sydamerika og syd Afrika. Men eftersom jeg aldrig havde prøvet at dyrke yoga før havde jeg ingen forudsætninger for at bedømme hvor kompetente de var. Derefter fulgte morgenmaden og så var der faktisk ikke flere aktiviteter tilknyttet ashrammen før efter frokost. Jeg brugte så tiden på at maile hjem og gå lange ture op langs floden og besøge byerne i omegnen. Men jeg vil sige at de 3 uger var nok tid til at udforske Rishikesh og omegn. Kl. 16 var der så en yogalektion mere efterfulgt af en times bøn ved floden fra kl. 18. der samledes alle fra ashrammen og også fra andre dele af byen det en utrolig oplevelse og den blev en vigtig del af aftenen. Derefter fulgte aftensmaden var det nærmest kollektiv godnattid ved 21- tiden. 

Jeg tilbragte en hel del tid sammen med yogalæreren fra Sydafrika. Hun var nede for at hjælpe med et tsunamie projekt som ashrammen havde stablet på benene. Vi tog en dag til et kendt spabad oppe i bjergene. Det var total luksus, meget stor kontrast til ashramlivet. Det var en super oplevelse og der var enormt smukt helt oppe i bjergene. 

Alt i alt var det en super fed tur. Jeg har lært utrolig meget om mig selv selvom det kun var en lille måned. Bare at stå alene i et fremmed land så langt hjemmefra gjorde meget for mig. Jeg vil rigtig gerne af sted igen men ikke nødvendigvis til Indien, men det har bestemt givet mig blod på tanden. 

 

Kort om Indien:

Maharajaernes prægtige forter og paladser, farverige hindutempler, buddhistiske klostre, spændende landsbyer og tropisk jungle med eksotisk flora og fauna, Ganges-sletten med Indiens moder og Himalayas pragtfulde bjerge er blandt nøgleordene for Indien. Og ikke mindst den vidunderlige kultur, der er lige så spændende, som landet er varieret geografisk.

Indien har ikke mindre end 26 UNESCO World Heritage Sites, hvoraf hele 20 er menneskeskabte. I Indien er verdens fem hovedreligioner repræsenteret og hinduismen og buddhismen er opstået her. Og Indien er landet med de mange forskellige mennesker, skikke og religioner.
Mødet med Indiens menneskemasser er dog stadig en overvældende oplevelse. Der er over en milliard, hvoraf omkring næsten 800 millioner er hinduer. På trods af hindu-majoriteten, er hinduismen ikke officiel religion, da Indien er en verdslig stat. Hinduismen er ikke en religion, der umiddelbart lader sig forstå, den er snarere en livsform, som for den troende er en del af hverdagen - en del af hver eneste handling. Men der er også en stor muslimsk befolkning, sikher, buddhister og jainer - alt sammen med til at gøre Indien til verdens mest farverige land.

Indien kan opleves på kryds og tværs, men man bliver aldrig færdig. I programmet her finder du rejser i hele Indien - der er Nordindien med de klassiske destinationer, de flotte Hills Stations, Himalaya fra Ladakh over Spiti og Garwahl-Kumaon til Sikkim. Men også Ganges-sletten og Sydindien med Tamil Nadu og Kerala. For ikke at nævne Goa.


Kort sagt - Indien har det hele - tag med Kipling Travel til Indien, vi har eget kontor i Delhi!