|
|
// Inkastien - trekking på den klassiske Inkasti
4 dage på den sagnomspundne inkasti til Machu Picchu.
Afrejse i mindre international gruppe. Dette er det klassiske trek, der især efter den effektive begrænsning af antal besøgende, er blevet meget attraktivt igen. Ruten er umådeligt varieret og undervejs passeres gamle inkaruiner, som eksempelvis Winiwayna, inden kulminationen nås ved Solporten med den kendte udsigt over Machu Picchu med Huyna Picchu i baggrunden. Efter de nye regler er det desværre ikke længere muligt med 5 dages turene. I sommermånederne især skal dette trek bestilles mindst et halvt år i forvejen.
| Pris per person ved 2 rejsende fra Cuzco (ekskl. fly Kbh.): |
| Inkastien - trekking på den klassiske inkasti i 2012: |
3.680 kr. |
| |
|
| Kontakt os omkring jule- og nytårspriser |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Cuzco - Inkatrekket begynder |
| 2. dag: Wuayllbamba camp – Pacaymayo Camp |
| 3. dag: Pacaymayo Camp – Wiñayhuayna |
| 4. dag: Wiñayhuayna – Machu Picchu – Aguas Calientes - Cuzco |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: April til oktober |
| Gradering: C |
| Højde: 2.300-4.200 meter |
| Type: Trekkingtur i mindre internationale grupper |
1. dag: Cuzco - Inkatrekket begynder
Eventyret begynder tidligt. Allerede omkring kl. 06:30 om morgenen er der afgang mod første kontrolpost og startsted for vandreturen på Inkastien til Machu Picchu. Omkring tre timers kørsel via landsbyerne Yucay og Urubamba til Pisca q’uchu, eller blot 82 km-mærket, som stedet også kaldes, i 2.600 meters højde. Her skal alle vandreturister registreres og alle guider skal undersøges. Man vil være sikker på, at alt foregår korrekt, efter trekket har været truet på sin eksistens som følge af et kolossalt miljøsvineri, primært begået af rygsæksturister, som har gået uden guide, eller guider, der ikke har været deres opgave voksen.
Fra 82 km-mærket er der 42 km. vandring gennem bjerge og dale, floder og subtropiske skove til det sagnomspundne Machu Picchu. Denne første dag foregår i fladt terræn med meget begrænsede stigninger. Der slås lejr i dalen ved Kusichacafloden i Wuayllbamba camp i 3.100 meters højde, hvor der er overnatning i telt.
Frokost og aftensmad er inkluderet.
2. dag: Wuayllbamba camp – Pacaymayo Camp
I dag bliver den hårdeste dag på trekket. Turen går op gennem Warmihuañusca, Den Døde Kvindes pas, på 4.200 meter. At stoppe op undervejs og nyde det fabelagtige alpine sceneri og de smukke grønne dale med llamaerne og alpacaerne, der går og græsser, falder helt naturligt, idet man lige må have vejret for hver godt 50-100 skridt på den lange stigning op til passet. Herefter kommer en stejl nedstigning af gamle inkatrapper, ned til lejren ved Pacaymayo i 3.500 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
3. dag: Pacaymayo Camp – Wiñayhuayna
Fra lejren er der en enestående udsigt til flere alpine toppe at vågne op til. Dagens vandring er i kilometer trekkets længste, men også den mest interessante, kulturelt set. Første mål er Runky Raccay passet i 3.950 meters højde. På vej op til passet passeres inkaruinen Runkuracay, Den Ovale Bygning, der formodentlig har været en kombineret vagt- og forsyningsbygning. Fra passet starter nedstigningen og i 3.600 meters højde er de spændende Sayacmarcaruiner. Det var oprindelig en kontrolpost, hvor stierne samles på vej til Machu Picchu. Herefter vandres gennem smuk tågeskov på vejen til nok et pas, nemlig Phuyuptamarca, Byen Over Skyerne, i 3.670 meters højde. Herefter forceres en endeløs række af inkatrappetrin op til Inti Pata-ruinerne, opført på terrasser på en bjergside i 2.850 meters højde. Herfra fører stien til det helt unikke ruinkompleks beliggende på bjergsiden ved Wiñayhuayna, oversat til For Evigt Ung. Her i 2.700 meters højde er campen.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
4. dag: Wiñayhuayna – Machu Picchu – Aguas Calientes - Cuzco
I dag er dagen for turens mål og klimaks efter de sidste dages strabadser; solopgangen over Machu Picchu. Denne bliver set fra Inti Punku, Solporten, som er endestationen for inkastien over ruinerne.
Det er derfor en tidlig morgen, som starter kl. 4.00 i lommelygternes skær vandres det sidste stykke mod Solporten og den fantastiske solopgang, hvis vejret tillader det. Efter solopgangen er der omkring 1 km. ned til selve ruinkomplekset, hvor der venter en spændende rundvisning, inden horderne af turister dukker op længere op ad formiddagen.
Machu Picchu blev først opdaget af amerikaneren Hiram Bingham i 1911 og er for mange den allerstørste seværdighed på deres Sydamerika-rejse. Dette Inka-citadel har en guddommelig placering og nydes bedst fra Solporten over Machu Picchu, hvor inkastien slutter. Her, fra dette klassiske udsigtspunkt, er det kendte view af Macchu Picchu, omkranset af skovklædte grønne bjergtoppe, der rejser sig fra Urubambadalen, snedækkede tinder længere ude og sukkertoppen Huayna Picchu lige bag ruinerne. Dette view er i afdelingen ”verdensklasse” og selv ikke den dårligste fotograf vil kunne tage bare et halvdårligt fotografi.
Der er stor tvivl om Machu Picchus eksakte funktion, selv om placeringen i sig selv er naturlig for et fæstningsværk, men arkæologer er enige om at inkaernes hellige geografi og astronomi også har spillet en væsentlig rolle i placeringen.
En engelsktalende guide fører gennem dette kolossale ruinområde og fortæller om de mange forskellige syn og teorier, der hersker blandt såvel sagkundskab samt menigmand om dette unikke sted.
Først på eftermiddagen kører bussen ned til landsbyen Aguas Calientes ved jernbaneskinnerne nedenfor ruinerne. Herfra går det med tog på backpacker-klasse tilbage til Cuzco.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Inkluderet:
- Togrejse på 2. klasse Aguas Calientes-Cuzco
- Transfer og transport på delebasis i mindre gruppe på 2-8 personer
- 3 overnatninger i 2 personers telt
- Morgenmad, frokost og aftensmad som beskrevet ovenfor
- Lokal engelsktalende trekkingguide og bærere
- Alle tilladelser og trekking permits
- Entreer ved seværdigheder
- Produktansvarsforsikring og gebyr til rejsegarantifonden
Ikke inkluderet:
- Flyrejse Danmark-Peru retur (vi udarbejder gerne et tilbud på en samlet pakkerejse)
- Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
- Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
- Afbestillingsforsikring (koster 6% af rejsens pris og skal bestilles sammen med rejsen)
- Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
- Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Sydamerika – Peru og Bolivia, Ecuador og Galapagos
Oplev de mest intense og spændende egne af Sydamerika og vores rejser i Peru og Bolivia med Machu Picchu, Titicacasøen, bjergene og Iknakulturen, Salar de Uyuni efterfulgt af fantastiske Ecuador med vulkanerne, Amazonas og ikke mindst livsdrømmen – Galapagos - beliggende 1.000 km ud i Stillehavet til det absolutte mekka for naturelskere, Galapagos øerne. Galapagosøerne som de fleste kender fra Darwin’s ”Arternes oprindelse”, byder på enestående møder (også helt tæt på) med de unikke dyr.
| Dato: |
|
26. Oktober 2011 - kl. 19:30 |
| Sted: |
|
| | |