|
|
// Langtang
Gennem den skjulte Langtang-dal til det høje Himalaya på grænsen til Tibet.
Bjergene nord for Kathmandu i Langtang-dalen har det hele og byder på alt det bedste i Nepal: jungle og bjergelve, landsbyer, sæterland, kløfter og det høje Himalaya – en relativ kort vandretur, der for os at se byder på noget nær Nepals bedste tehustrekking.
På hviledagen i Kyanjin Gompa er der mulighed for at gå på Tsergo Ri og derved se en af Nepals mest spektakulære bjergudsigter, med Shisha Pangma 8.046 meter som højeste bjerg.
En af Nepals allerfineste vandreture, hvor både lavland og det høje Himalaya opleves.
Højdepunkter:
- Oplev det klassiske Himalaya i Nepals første nationalpark
- Vidunderlige dalstrøg, landsbyer og ikke mindst det høje Himalaya
- Mulig vandrebestigning af Tsergo Ri, 4.985 meter
- Komplet Nepaloplevelse, alsidig vandring fra jungle til højland
- Meget få turister i sær i forhold til Annapurna
- Tag med Nepal eksperterne til Langtangdalen
Afrejsedato: |
|
5. november 2012 - garanteret med
Vinni Smed og Hans Hjort Hansen |
| |
|
|
| Pris: |
|
12.980 kr. ved bestilling til og med 31. juli
13.980 kr. ved bestilling efter 31. juli |
| Gruppestørrelse: |
|
10-18 deltagere |
| Gradering: |
|
C (lettere middel) |
| Højde: |
|
3.900 meter (mulighed for at gå op i 4.985 meter) |
| Type: |
|
Trekkingtur i gruppe med dansk rejseleder |
| Afrejse fra: |
|
København |
Rejsen dag-for-dag:
|
|
|
1. dag: Afrejse København
2. dag: Ankomst Kathmandu
3. dag: Kathmandu en facinerende hovedstad
4. dag: Kathmandu til Syabru Bensi
5. dag: Jungle med fugle- og dyreliv, Changtang 2.480 m
6. dag: Ghore Tabela 3.040 meter
7. dag: Langtang landsby, 3.500 meter
8. dag: Kyanjin Gompa 3.900 meter
9. dag: Det høje HImalaya, mulighed for at gå op på Tsergo Ri 4.985 meter
10. dag: Gennem Langtangdalen til Thulo Syabru 2.300 meter
11. dag: Bharku og Dunche
12. dag: Gennem Trisulidalen og via Kakani til Kathmandu
13. dag: Kathmandu samt hjemrejse
14. dag: Ankomst København
|
Type:
Trekkingtur i gruppe med dansk rejseleder |
Gradering:
C (middel til lettere middel) |
Højde:
Op til 3.900 meter (mulighed for at gå op i 4.985 meter) |
Gruppestørrelse:
Altid små grupper, 10-18 deltagere |
Afrejse:
København |
Dag-til-dag program:
1. dag: Fra København til Kathmandu
Fra København mod Kathmandu med Qatar Airways via Doha.
2. dag: Ankomst Kathmandu
Ved ankomsten til Kathmandu er der en herlig modtagelse i lufthavnen, hvorefter der køres gennem Kathmandus gader til vores hotel. Leder man efter en by, hvor Østens mystik er hverdag, må Kathmandu komme ind på en af de første pladser – den er ganske simpelthen et herligt angreb på alle sanser. De snævre gader og gyder, basarerne, klostre og templer, gadehandlere og pilgrimme udgør tilsammen hele Asiens fascinerende verden i en og samme by. Og jo, der er forurenet, støvet, alt for megen trafik og den er tæt - men tager man baggader og gyder, får man øjnene op for en forunderlig by.
3. dag: Kathmandu
Vi skal på tur i Kathmandu og se de største seværdigheder som det største hindutempel, Pashupatinath, hvorfra vi vandrer gennem ”hverdags-Kathmandu” til den store buddhistiske stupa, Bhoudanath. Herefter tager vi til det gamle Kathmandu ved Durbar Square.
Gennem gader, gårde og gyder kommer vi langsomt tilbage til hotellet efter en stor rundtur i Nepals levende hovedstad – men helt uden at have set for mange templer eller brugt dagen i bus. Fri om eftermiddagen til egne eventyr.
Morgenmad er inkluderet.
4. dag: Kathmandu til Syabru Bensi
Fra Kathmandu kører bussen ad hovedvejen over udsigtspunktet Kakani og ud af dalen mod Trisuli Bazar. Vejen snor sig ud og ind i den dybe dal og efter otte timers kørsel ankommer den til Dhunche. Herfra fortsættes først gennem Naya Syabru Bensi med forretninger osv. til Bhote Khola (Tibet-floden), som bussen krydser ad en god bro, der fører til Old Syabru Bensi, hvor der er overnatning.
5. dag: Jungle med fugle- og dyreliv til Changtang 2.480 meter
Fra Syabru går det jævnt, men relativt let opad hele dagen. Trekket starter ud på en god, ny sti gennem herlig skov med blandet vegetation. Her lever den lille, vævre røde panda og en del langur-aber. Vejen går langs floden og kommer forbi et par broer for at nå den første lille bygd, Dhomen i 1.620 meters højde, hvor der er et lille smukt vandfald.
Herfra går det videre ad stien fra Thulo Syabru, som fører til Gosainkund. Turen kommer forbi et enormt jordskred på vej ind i en enorm dyb dal, der er starten af selve Langtang. Bevoksningen åbner sig en anelse og der bliver generelt mere tørt. Stien bliver bredere og det bliver nemmere at se de mange aber, der lever i denne del af skoven. Languren er den store, grålige abe og rhesusaben er den lille frække, brune abe. Kort efter går det over en lille, fin, højspændt hængebro, der går over Langmoche Khola. Her i 1.980 meters højde ligger Langmoche, bedre kendt som Bamboo, grundet den store bambusbevoksning, der desværre nu er væk. Videre over selve Langtang Khola, der er en rivende og imponerende flod med store fald og kæmpe boulders. Dalen har ændret sig og er nu en regulær slugt, hvor der er en svalende skygge. På turen passeres småskove af ”sisnu”, nepalesisk brændenælde, men pas på, den brænder som et hvepsestik, men der kan laves en herlig sisnu-suppe af den.
Det sidste af dagens tur går gennem landsbyen Rimche, hvorefter skoven åbner sig og stien fører til Changtang, som ligger i 2.480 meters højde. Changtang er bedre kendt som Lama Hotel på grund af det enlige tehus, der lå her for 15 år siden. Changtang er efterhånden blevet en regulær lodge-by, men den har alligevel bevaret sin egen charme.
6. dag: Ghore Tabela 3.040 meter
Skoven bliver mere åben og byder på flotte kig ind til den store åbne Langtang-dal med høje stejle bjergvægge på begge sider. Landskabet bliver semi-alpint og giver udsigter til de store Himalaya-kæmper og mere end det; udsyn til den grønne skov, den brusende flod og i horisonten til bjerge som Lantgang II og Langtang Lirung.
Herfra går ruten gennem sæterbeboelserne, Gumna Chowk og Chhunama, indtil Ghore Tabela i 2.950 meters højde. Ghore Tabela betyder Hestestaldene og for 50 år siden var dalen beboet af tibetanske Khampaer med deres mange heste. Dalen er ufattelig smuk og fører til åbent land og mod nordøst styrter flere smukke vandfald sig ned ad de store klippesider. Der er tid nok til at gå ud i landskabet og se efter den store smukke Himalaya Thar, hvis man orker det efter en dejlig vandredag.
7. dag: Langtang landsby, 3.500 meter
Kort efter Ghore Tabela bliver dalen bredere og bringer til et smukt stykke med spredte berberisbuske i lærkeskoven. Efterhånden går vejen ind i det tibetanske sæterland med græssende yak-okser og traditionelle stenhuse. Floden løber langt nedenunder og bjergvæggene er stadig imponerende høje. Nær Thangshyap ses de første marker, hvor der dyrkes boghvede, mulla (kæmperadise), kartofler, hvidløg og byg. Kort efter er der en smuttur op til Langtang Gompa, klosteret, beliggende i 3.500 meters højde. Vi kan ikke garantere, at der er åbent, men det lille anneks-tempel er som oftest åbent. Bag klosteret er der klipper, hvor man kan være heldig at finde fine stykker af halvædelstenen granat.
Herfra går det ned til hovedstien og over på den anden side af en lille bæk med nogle vanddrevne bedemøller for at nå til Langtang by i 3.480 meters højde. Langtang er en ganske traditionel bhotia (tibetaner) landsby, dog med den forskel at husene ikke er bygget med flade tage, men med rejsning. Der er indhegnede gårdspladser og beboelse over stalden med tilhørende lagerrum. Foran husene tørres afgrøder og korn og der stables yak-kager til brændsel. Inde i byen vandrer dzopkioer, der er en krydsning mellem yak og okse rundt i gaderne og giver byen en herlig stemning.
8. dag: Kyanjin Gompa 3.900 meter
Terrænet stiger umiddelbart uden for Langtang og efter 10 minutters gang er der igen en blændende udsigt til Tsergo Ri samt ikke mindst til Gangchempo, Tilmans Fluted Peak. Det stiger gradvist og går gennem lange stier med mani-vægge på begge sider. Vejen passerer Mundo og Singdum, for ved Yemphu at gå ned til en lille bæk. Et sidste stykke stejlt ned over moræneaflejringer går til selve Kyanjin Gompa, som er den højst beliggende beboelse i Langtang-dalen.
Der er overnatning i en regulær lodge-landsby – men med udsigter i verdensklasse – et bjergvista næsten 360 grader rundt. Dagen fra Langtang er ikke lang, så der bliver spist frokost ved ankomsten. Da rejsen efterhånden er nået til knap 4.000 meters højde, regnes dagen som en halv akklimatiseringsdag.
Byen Kyanjin Gompa har, som navnet antyder, et lille kloster beliggende 10 minutter fra selve byen. Klosteret hedder egentlig Gyaltzen og byen burde derfor rettelig hedde Kyanjin Kharka (sæter). Klosteret ligger smukt med udsigter til Lirung gletsjeren. Aktiviten i klosteret er ikke stor. Derimod kan det betale sig at besøge den i schweiziske ostefabrik bygget i 1965. Her får man god, fuldfed yak-ost samt herlig yoghurt.
Resten af dagen er til afslapning i de h&os
|