|
|
// Afrikas perler - Uganda og Rwanda rejse
Afrikas perler - Uganda og Rwanda rejse med safari, chimpanser og gorillaer, vulkansøer - klassisk afrikansk kultur og natur
Oplev Afrikas smukkeste landskaber med Nilens udspring ved Murchinsons Falls, Fort Portal og Kibale området i højlandets hjerte med vulkansøer og udsigt mod Rwenzoribjergene – men også Ugandas berømte Queen Eliasbeth National Park – og som en selvfølgelig Afrikas sjældne bjerggorillaer, hvor vi skal på gorillatrekking i Virunga vulkanhøjlandet. Vi slutter ved Kivusøens bred, inden det igen går hjemover mod Danmark.
Kort sagt den store Uganda-Rwandarejse med safari, kultur og natur.
| Pris per person ved 2 rejsende: |
| Kipling Classic |
34.980 kr. |
| Kipling Plus |
47.880 kr. |
| |
|
| Tillæg for gorilla permit, der skal betales sammen med depositum: |
|
| 500 USD ved afrejse før 31. maj, 750 USD afrejse fra 1. juni 12. |
|
| Pris per person ved 4 rejsende: |
| Kipling Classic |
28.380 kr. |
| Kipling Plus |
41.180 kr. |
| |
|
| Tillæg for gorilla permit, der skal betales sammen med depositum: |
|
| 500 USD ved afrejse før 31. maj, 750 USD afrejse fra 1. juni 12. |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Afrejse København – Entebbe/Kampala |
| 2. dag: Ziwas næsehorn og Murchison Falls nationalpark |
| 3. dag: Safari i Murchinson Falls og det store vandfald |
| 4. dag: Murchinson Falls –Hoima og Fort Portal |
| 5. dag: Kibale Forest National Park |
| 6. dag: Rwenzori og Queen Elisabeth National Park |
| 7. dag: Queen Elisabeth NP med kasenyu, Kazinga kanalen og kratersøerne |
| 8. dag: Queen Elisabeth National Parko og Ishasha |
| 9. dag: Queen Elisabeth National Parko og Ishasha, Lake Edward |
| 10. dag: Fra Uganda til Rwanda |
| 11. dag: Afrikas bjerggorillaer - Gorilla trekking |
| 12. dag: Kivusøen og Kigali |
| 13. dag: Kigali med Gisozi Genocide Memorial Centre |
| 14. dag: Hjemkomst København |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: Juli til marts |
| Type: Kulturrejse, safarirejse samt gorillatrekking med engelsktalende guider |
1. dag: Afrejse København – Entebbe/Kampala
Afrejse fra København mod Afrika, hvor vi ved ankomsten indkvarteres nær Victoria søen.
Mad er inkluderet på flyrejsen.
2. dag: Ziwas næsehorn og Murchison Falls nationalpark
Fra Entebbe kører vi nordvest over, tre-fire timer til Ziwa Rhino Santuary. Uganda havde for år tilbage en stor bestand af næsehorn, der alle blev udryddet efter de hårde år med Idi Amin terrorstyre. Men Uganda har siden 2005 genindført næsehorn fra Sydafrika og Kenya i et forsøg på at reintroducere det hvide næsehorn til landet igen. De yngler med flot succes og der er i dag ca. 10 næsehorn i Ziwa, en meget flot arrangeret og beskyttet nationalpark. Det er håbet at de kan formere sig til en bestand på 15 til 20 næsehorn, hvorefter man vil begynde en udsætning i udvalgte nationalparker rundt om i Uganda.
Vi skal på en lille vandretur på en halv til halvanden time i nationalparken og har med rimelig stor sandsynlighed udsigt til de kæmpemæssige dyr. Med lidt held kommer vi ret tæt på næsehornet, men stopper dog omtrent 30-50 meter i behørig afstand. Du kan læse mere om Ziwa her: www.rhinofund.org
Vi fortsætter videre vestover og kommer til Murchison Falls national Park. Murchinson Falls (Barega Falls) er 3.893 km2 og ligger smukt placeret på begge sider af Nilen, hvor den løber ud i Lake Albert. Samlet set er Murchison Falls Protected Area I dag oppe på 5.072 km2 og dermed det største beskyttede område i Uganda.
Murchinson falls er kendt for sine fine safarioplevelser i varierede biotoper og vi får unægtelig nogle store naturoplevelser undervejs.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
3. dag: Safari i Murchinson Falls og det store vandfald
Vi skal tidligt op og på Game Drive i Murchinson Falls National Park. Vi kører primært i området omkring Nilen og deltaet ned mod Lake Albert – begge de bedste steder i nationalparken.
Det bedste område for game drives er lige omkring Nilen ned mod deltaet ved Lake Alberts bredder. Vi kan være heldige at ret store flokke af uganda kob og vandbuk samt koantilope (hartebeest) samt giraffer, antiloper, flodheste, bøffel, elefanter og nilkrokkodille. Men også dyrenes konge, løverne, der til alletider tiltrækkes af de mange byttedyr i området. Det er nær Ugandas bedste sted at se løve. Fuglelivet er ligeledes ganske enestående, ornitologer flokkes om Uganda, da der er endemer og sjældne arter.
Men Murchinsons største oplevelse er alligevel nok den cirka tre timers bådtur på Nilen ned mod foden af Murchison Falls. På første del er det Afrika med stort A – dyreliv og frodige banker, der næsten er jungle de tætte steder. Dyrene kommer ned for at drikke og de gigantiske krokodiller er altid lurende lige under overfladen.
Vi sejler hen mod selve vandfaldet, der er hele 43 meter højt. Gennem en blot 6 meter smal kløft, presses Albert Nilen ud og forvandles fra flod til en frådende og brusende kaskade af vand. Det er ufattelig smukt, og for de friske er der en times vandretur til toppen af vandfaldet. Det er ikke specielt hårdt, men foregår dog alligevel på lerstier med stigninger her og der. Det er en skøn oplevelse og toppen af Murchinson Falls er ikke mindre – her kommer man helt tæt på og kan se forvandlingen og ned i vandfaldet, der klart er et af Afrikas allerflotteste.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
4. dag: Murchinson Falls –Hoima og Fort Portal
Vi skal virkelig gennem Afrika i dag; det er en lang – men smuk og oplevelsesrig køredag. Vi kører langs Lake Albert og stopper flere gange og oplever Uganda på landet. Der er skiftevis skov, agerland, bygder og landsbyer indtil vi når Hoima. Herfra går det Kagadi og videre mod Ugandas højland ved Rwenzoribjergene. Vi stopper i Fort Portal, en hyggelig by ved foden af bjergene og fortsætter til lodgen i højlandet.
Myten om Nilens sande kilde, Månebjergene, inspirerede flere opdagelsesrejsende i 1800 tallet til at søge efter dem men det lykkedes hverken Stanley eller Baker at finde noget på trods af flere ekspeditioner i området. Det var Stanley som i 1888 opdagede de sagnomspundne Månebjerge ved et tilfælde. Det kan virke mærkeligt at det kunne være så svært at finde en bjergekæde på over 100 km længde og med toppe på over 5.000 meter, men det skyldtes formentlig at bjergene er indhyllet i tåge i en stor del af året.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5. dag: Kibale Forest National Park
I Ugandas højland ligger den smukkeste natur, og Kibale må gå under betegnelsen Ugandas smukkeste jungle og skovområde.
Vi er i ca. 1.300 meters højde og området er kendt for sin fine bestand af chimpanser, som alle gerne vil se. De skønne menneskeaber er legesyge og virker ikke specielt generet af os – de leger upåagtet videre eller spiser og hviler. Men faktisk er her ikke mindre, end 13 abearter som den sjældne I’hoestes abeudover sort, hvid og rød colobus, galago (bushbabies), potto og den gråskægget mangabey med videre. Der er masser af andre dyr i nationalparken og det er en skøn dag i Ugandas højland.
Er man på opgraderingen til Ndali Lodge, får vi den mest fortryllende udsigt til vulkan kratersøerne i området – og her er mulighed for masser af korter eller længere vandreture. Vi kan desuden besøge krydderhaverne med kakao og vanilieproduktion.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6. dag: Rwenzori og Queen Elisabeth National Park
Efter morgenmaden tager vi – såfremt man har lyst - på en godt fire timers vandretur i de lavere Rwenzoribjerge. Vi vandrer i nærheden af Kazingo og forsøger at møde et af områdets medicinmænd. I alt er der ca. 5 km, det går op og ned, men er i sig selv ikke en hård vandretur – og en fantastisk oplevelse. Vi spiser frokost i vildnisset undervejs og drager om eftermiddagen videre sydpå og krydser ækvator.
Vi ankommer til Queen Elisabeth National Park, Ugandas mest populære nationalpark på 1.978 km2. Her er skiftevis åben savanne, lidt som man kender det fra Kenya og Tanzania, men også fine skovområder og sumplandskaber, kanaler, kratersøer og klipper.
Queen Elisabeth National Park er hjemsted for 95 forskellige arter pattedyr, heraf 10 primater og 20arter rovdyr. For ornitologer er det et paradis, ikke mindre end 610 fuglearter er registreret – flere, end nogen anden nationalpark i Afrika.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7. dag: Queen Elisabeth National Park med kasenyu, Kazinga kanalen og kratersøerne
Vi starter morgenen med game drive i kasenyi området, hvor vi holder øje med klassikerne som løver, kafferbøffel, elefanter, ugandakob og andre antiloper. Det er en flot morgen i Safari-Afrika.
Efter frokost skal vi på en meget flot se
|