Dag 1: Zhangjiajie
Ankomst til lufthavnen uden for Zhangjiajie og transport til hotellet beliggende i landsbyen ved det UNESCO beskyttede naturreservat ”Wulingyuan Scenic Area”. Området er endnu ikke ret kendt blandt vestlige turister, hvorfor hotellerne i landsbyen, er skabt til kinesiske turister. Dette betyder, at hotellerne, efter vores mening er blottet for charme, men er funktionelle og velbeliggende. Vores hotel er ingen undtagelse.
Resten af dagen til fri disposition.
Dag 2: Zhangjiajie
Efter morgenmaden tager vi en af parkens shuttle busser til Bailong elevatoren, der bringer os standsmæssigt godt 320 m op på toppen af en af de karakteriske limstenstoppe med fantastisk udsigt over parken. Denne elevator er ligesom hotellerne mere sjælden en køn, men er til gengæld verdens højeste udendørs glaselevator. Efterfølgende sightseeing ved diverse udsigtspunkter, fulgt op af 2 timers let vandring i Shaodaogou dale. Frokost i parken, og efterfølgende små 2 timers vandring langs den 7,5 km lange flod ”Golden Whip Stream”, der regnes for et af de absolutte højdepunkter i parken. Vandet er krystalklart og det omkringliggende landskab besnærende med sine lodrette klippevægge. Sidst på dagen returnerer vi til hotellet i landsbyen efter en begivenhedsrig dag.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 3: Zhangjiajie
I dag besøger vi det spektakulære Tianzi bjerg, opkaldt efter en mand fra Tujia stammen, der førte an i et af egnens bondeoprør. Bjerget udgøres af mere end 2000 seperate kalkstenstoppe, og der er over 100 naturlige platforme, hvorfra man kan nyde udsigten over det smukke og dramatiske landskab, præget af utallige tilsvarende bjergtoppe indhyllet i lavthængende skydække. Man tager svævebanen til topplateauet, og har let vandring på toppen, mellem de forskellige udsigstsplatforme. Efterfølgende besøges Helong Parken, Tianzi Tower, Shentangwan og ”De udødeliges bro”. Ud på eftermiddagen returneres til hotellet i landsbyen.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 4: Zhangjiajie
Dagens oplevelser begynder med maner ved Jiutian grotten, der imponerer med sin 2,5 millioner kvadrat meters størrelse og fantastiske drypstensformationer. Grottens kinesiske navn betyder 9 åbninger, der henviser til de 9 åbninger i loftet, der lukker sporadiske striber af dagslys ned i denne særprægede underjordiske verden. Herefter besøges en af de få, for området, tilbageværende historiske landsbyer, den 500 år gamle Tang dynastis by, Kuzhu. Landsbyen, der ligger smukt og strategisk ved Kuzhu flodens bred, havde sine velmagtsdage gennem Ming og Qing dynastierne. Efter at have udforsket landsbyen er der behagelig sejllads med en af de lokale fiskere på en af deres mindre både. Efterfølgende returneres til hotellet i Zhangjiajie sidst på eftermiddagen.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 5: Zhangjiajie – Fenghuang
Morgenmad og efterfølgende med lokal bus til Fenghuang (den kinesiske pendent til vores phoenix). Byen regnes af mange for at være en af Kinas smukkeste historiske landsbyer med sin sceniske beliggenhed på begge sider af Tuo flodens bred. Fenghuang domineres primært af 2 etniske minoritetsgrupper, Miao og Tujia. Vi får rig mulighed for at slentre rundt i byen og nyde atmosfære og de mange historiske bygninger, bl.a. de karakteristiske huse på pæle, et væld af templer og den gamle restaurarede bymur. Ligeledes findes der i byen et væld af gallerier og mindre butikker og stander med Miao’erne og Tujia,ernes traditionelle kunsthåndværk. Der overnattes i Fenghuang, så vi også kan profitere af den hyggelige aftenstemning i byen.
Morgenmad og frokost.
Dag 6: Fenghuang - Zhangjiajie
På vej tilbage til Zhangjiajie (med lokal bus) besøges det hellige Tianmenshan, der er Hunans vigtigste buddhistiske bjerg. Vi kører med verdens længste svævebane, der spænder over 7540 meter, til toppen af det hellige bjerg, der byder på storslået udsigt over området. Efter oplevelserne på bjerget er der transfer med lokal shuttle bus til lufthavnen.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Inkluderet:
- Alle transfers og transporter i bil eller minibus på privat basis (transfer til Fenghuang vil være i taxa eller offentlig shuttlebus)
- Engelsktalende lokalguider
- 5 hotelovernatninger i delt dobbeltværelse på centralt beliggende turistklasse hoteller
- Morgenmad dagligt
- 5 frokoster og 3 middage som beskrevet i programmet
- Nævnte rundture og sightseeing
- Entreer ved seværdigheder
- Produktsansvarsforsikring og gebyr til rejsegarantifonden
Ikke inkluderet:
- Flyrejse Danmark-Kina retur (vi udarbejder gerne et tilbud på en samlet pakkerejse)
- Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
- Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
- Afbestillingsforsikring (koster 6% af rejsens pris og skal bestilles sammen med rejsen)
- Visum til Kina (ansøgningsskema fremsendes ved bestilling)
- Forplejning udover den nævnte
- Personlige udgifter
- Drikkepenge
- Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”