deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Den store Rajasthan rundrejse


Maharajaernes land med paladser, ørkenlandskaber og enestående kultur.

Der er ingen tvivl om, at man i Rajasthan møder et af Indiens mest farverige folk, Rajput'erne. De er stolte, høje og smukke mennesker, som siges at kunne spore deres slægt tilbage til den hinduistiske mytologis heltedigte: Ramayana og Mahabharata. Rajasthan er Maharajaernes bolig - et stykke spændende indisk historie med store slag, forter og paladser. Farverne i de prægtige byer er brune, røde og gule som ørkenens klipper og sand.

På denne rejse oplever du den store rundtur – alle Rajasthans største seværdigheder – der er mange transporter, men oplevelserne er i særklasse.


Pris per person ved 2 rejsende fra København:
11/1-31/5 2012:  
Kipling Classic 17.480 kr.
Kipling Plus 20.980 kr.
Kipling Budget  14.380 kr.
   
Pris per person ved 4 rejsende fra København:
11/1-31/5 2012:  
Kipling Classic  15.880 kr.
Kipling Plus  19.380 kr.
Kipling Budget 12.780 kr.
   
Sommertillæg i perioden 16/7-15/8 2012 på 1.000 kr.  
Dagsplan:
1. dag: Afrejse fra København
2. dag: Ankomst til Delhi og rundtur i både New og Old Delhi
3. dag: Mod Rajasthan og Jaipur
4. dag: Jaipur og Amber Fort
5. dag: Shekawati, Mandawa og Navalgarh
6. dag: Bikaner og Junagar Fortet
7. dag: Jaisalmer ved Thar-ørkenens ende
8. dag: Jaisalmer ved Thar-ørkenens ende
9. dag: Jodhpur - Den Blå By
10. dag: Jodhpur - Den Blå By
11. dag: Udaipur
12.dag: Udaipur
13. dag: Pushkar - hindu pilgrimsby
14. dag: Rantambhore Nationalpark
15. dag: Rantambhore Nationalpark
16. dag: Fathepur Sikhri og Agra
17. dag: Kører til Delhi og hjemrejse
18. dag: Ankomst København
 
Praktisk info:
Bedste rejsetid: September til april
Type: Kulturrejse med privatchauffør og lokale guider
deler

1. dag: Fly København
Fra København mod Indien med Gulf Air via Bahrain.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
 
2. dag: Ankomst til Delhi og rundtur i både Old og New Delhi
Vi ankommer tidlig morgen i Delhi. Ved ankomsten til lufthavnen i New Delhi står vores mand klar med et Kipling Travel skilt og kører ind til det centralt beliggende hotel. Vi hviler og tager efter en sen morgenmad på tur i Delhi.

Delhi er Indiens gigantiske hovedstad med omkring 13 millioner indbyggere. Ikke mindre end otte gange har Delhi været hovedstad i Indiens historie, blandt de mest kendte perioder er Delhi-sultanatet, stormogulerne med deres prægtige byggerier og selvfølgelig under briterne, der flyttede hovedstaden fra Calcutta til Delhi i 1911.

Vi har sammensat vores helt egen rundtur i Delhi for at give mulighed for, at se og opleve den forskelligartede og hektiske millionby på bedste vis.

Vi starter ud med Old Delhi ved Indiens største moské, Jama Masjid - der blev opført i 1658. Herfra kører vi med cykelrickshaw gennem de hektiske kvarterer, der er indbegrebet af Indien—de trange og menneskefyldte gader og stræder. Kører igennem hovedbasaren Chandni Chowk, hvor mylderet af mennesker, busser, rickshaws, butikker og lugte kan være noget af et kulturchok i denne tæt befolkede del af Indien.
Herfra kører vi sydøst gennem byen mod Yamuna-floden og til Humayuns gravmausoleum. Den prægtige bygning er fra midten af 1500-tallet, opført af Humayuns hustru og er et af de tidlige eksempler på stormogulernes storladne byggestil.

Som noget specielt er Sikhernes hellige gyldne tempel, Gurudwara Bangla Sahib, nær Connaught Place. Det er New Delhis svar på Sikhernes gyldne tempel i Amritsar.

Sidst på dagen kører vi gennem New Delhi der rummer grønne områder, prægtige boulevarder, præsident parlamentet, India Gate og fine butikker ved det imponerende Connaught Place.
Morgenmad er inkluderet.

3. dag: Mod Jaipur
Fra Delhi køres vestover og ud i det golde, varme landskab på grænsen til Rajasthan. Efter en flot køretur ankommer man til Rajasthans hovedstad, Jaipur. Byen kaldes også Den Lyserøde By, efter at hele byen blev malet rosa til ære for Prins Albert, der kom på officielt besøg i 1853.
Efter ankomsten opleves det centrale Jaipur, der med sin enorme bymur tager sig imponerende ud. Jaipur blev grundlagt i 1727 af Jai Singh 2. efter at han forlod det store fort Amber. På hovedgaden i den gamle bydel kan man bl.a. se det arkitektoniske vidunder Hawa Mahal, også kaldet Vindenes Palads, som har været harems-udkigspost. Derfra går turen videre til det astronomiske observatorium, som Jai Singh grundlagde i 1728. Vi kan også anbefale et besøg i Jaipurs basarer.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Jaipur
Følgende morgen køres 11 km. uden for Jaipur til det imponerende, gigantiske og eventyragtige Amber Fort. Det er et gigantisk skydeskjul, der nærmest sejler på vandet som en enorm båd ved Moata søen. Ved foden af fortet stiger man op på elefanter og rider op ad trapperne til fortet. Her ses audienshallerne og Kali-templet i det labyrintiske fort.
Morgenmad er inkluderet.

5. dag: Mod Shekawati, Mandawa og Navalgarh
Fra Delhi kører vi vestover og ud i det golde, varme landskab på grænsen til Rajasthan.
I trekanten mellem Delhi, Jaipur og Bikaner, som dækkes af halvørkenen, ligger Shekhawati. Allerede i 1400-tallet blev flere småbyer vigtige handelsposter på karavaneruterne i Nordindien, men deres betydning aftog, da nye handelsstationer dukkede op ved kysterne. Shekhawati er et af de områder, der ikke er domineret af turismen – man er tæt på det oprindelige Nordindien. Shekhawati er bedst kendt for sine Havelis, so