|
|
// Stammefolk og kultur i Burma
Har du gennem årerne nynnet med på sangen ”Oh, den vej til Mandalay” og drømt om det eksotiske Burma – så er det nu dine drømme kan blive til virkelighed.
På denne rejse besøger vi de klassiske steder som Kongebyerne omkring Mandalay, Nyaung Shwe ved Inlesøen, der er en autentisk landsby med en skøn blanding af hestevogne, trishaw og oksekærrer der triller af sted godt læsset med grøntsager samt vidunderlige Bagan.
Turen er krydret med et herligt møde med minoriteter i det tidligere lukkede Kyaing Tong. Fantastisk trekking i skønne naturoplevelser med bjerglandskaber og hyggelige landsbyer med en nysgerrig og imødekommende befolkning.
- Den graciøse og guldbeklædte Shwedangon Pagode
- De gamle kongebyer udenfor Mandalay - Amarapura, Saigaing og Ave
- Moderat trekking blandt minoriteter og autentiske landsbyer i Kyaing Tong
- Sejltur på Inlesøen gennem flydende landsbyer og tomathaver
- Bagans mere end 2200 pagoder og temler fra 1100 tallet
- Din egen lokale engelsktalende guide med på hele rejsen
| Pris per person ved 2 rejsende fra København: |
| 1/1-30/9 2012: |
|
| Kipling Classic |
23.380 kr. |
| Kipling Plus |
24.780 kr. |
| Kipling Budget |
22.280 kr. |
| |
|
| 1/10 2012 - 30/4 2013: |
|
| Kipling Classic |
25.880 kr. |
| Kipling Plus |
26.980 kr. |
| Kipling Budget |
24.280 kr. |
| |
|
| Pris per person ved 4 rejsende fra København: |
| 1/1-30/9 2012: |
|
| Kipling Classic |
20.980 kr. |
| Kipling Plus |
22.480 kr. |
| Kipling Budget |
19.980 kr. |
| |
|
| 1/10 2012 - 30/4 2013: |
|
| Kipling Classic |
23.380 kr. |
| Kipling Plus |
24.580 kr. |
| Kipling Budget |
21.780 kr. |
| |
|
| Tillæg for enkeltværelse på fx Kipling Budget: |
2.680 kr. |
| |
|
| Kontakt os omkring jule- og nytårspriser (der kan forekomme tillæg) |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Fly København |
| 2. dag: Ankomst Yangon |
| 3. dag: Yangon byrundtur og Shwedagon Pagoden |
| 4. dag: Fly til Mandalay og byrundtur |
| 5. dag: Amarapura, Sagaing og Ava – de gamle kongebyer |
| 6. dag: Mingun og eftermiddagen til egne eventyr i Mandalay |
| 7. dag: Fly til Kyaing Tong – minoriteter og trekking |
| 8.-9. dag: Trekking til autentiske landsbyer og minoritetsgrupper |
| 10. dag: Markedsbesøg i Kyaing Tong og fly til Heho og Inlesøen |
| 11. dag: Inlesøen med flydende tomathaver |
| 12. dag: Egne eventyr på Inlesøen eller i Nyaung Shwe og fly til Bagan |
| 13. dag: Bagan - blandt templer og pagoder i hestevogn |
| 14. dag: Mount Popa og Bagan |
| 15. dag: Fly til Yangon samt hjemrejse |
| 16. dag: Ankomst København |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: Oktober til marts |
| Type: Individuel kulturrejse med lokal engelsktalende guide |
| Hvornår skal rejsen bestilles: Den voksende efterspørgsel på rejser til Burma og et begrænset udbud af hoteller betyder, at vi anbefaler du bestiller din rejse i rigtig god tid. |
1. dag: Fly København
Vi flyver fra København med Qatar Airways via Doha og Bangkok, hvor vi skifter fly og flyver videre til Yangon.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
2. dag: Ankomst Yangon
Vi ankommer over middag til Yangon, hvor vi bliver mødt af vores repræsentant der står klar med et Kipling Travel skilt i lufthavnen. Vi kører til vores hotel og har resten af dagen til egne eventyr i Yangons gader.
Burmas hovedstad, Yangon, der ligger i det frugtbare Ayeyarwaddy Delta, kan bedst beskrives som en charmerende by med en noget trist og forfalden skønhed. De smukke bygninger fra kolonitiden, har ikke har været malet i årtier og bygningerne er nedslidte og har mosbegroede balkoner og husmure. Dette blandet med en skøn duft fra gadekøkkenerne og de smukke akacietræer, giver byen en dejlig stemning bag facaden.
Det er ikke kun ved daggry, at gadebilledet præges af kronragede orange eller bordeaux klædte munke og nonner i lyserøde klæder og orange farvede bukser - der spadserer gennem gaderne med deres sorte risskåle og smukt dekorerede papir parasoller som skygger mod solens stråler.
3. dag: Yangon byrundtur og Shwedagon Pagode
Efter morgenmaden besøger vi blandt andet Botahtaung Pagode der trods en rekonstruktion er en skøn blanding af en stupa og et tempel, Sule Pagode byens vartegn og byens største marked, Bogyoke Marked. På det 70 år gamle marked, Bogyoke Aung San, der er opkaldt efter Aung San Suu Kyis far, finder du et lokalmarked krydret med spændende souvenirs som laquerware, antikviteter, træfigurer i sandeltræ, silke, guld, Shan-skuldertasker, marionetdukker og klassiske papir parasoller (markedet er lukket hver mandag og på nationale helligdage).
I løbet af dagen besøger vi en af byens lokale teashops, der er en institution hvor sladder udveksles og politik samt aktuelle emner diskuteres. Bestil en kop grønte samt et udvalg af sukkerholdige friturestegte lokale kager. Vi skal også en kort tur rundt i gaderne i trishaw, der stadig primært benyttes som transportmiddel af lokalbefolkningen, hvilket er en skøn kontrast til mange andre lande i østen, hvor cykeltaxier primært er bevaret for turismen.
Sidst på dagen besøger vi et af Østens vidundere Shwedagon Pagoden, der er mere end 2500 år gammel og landets mest betydningsfulde tempelkompleks og et meget besøgt pilgrimssted for buddhister fra hele verden. Dets 98 meter høje gyldne stupa er beklædt med 80 tons guld og ædelsten. Området er et stort kompleks af templer, pagoder og pavallioner, hvor troende munke messer buddhistiske vers og burmesiske familier er på udflugt i deres fineste klæder og medbragte mad. Her hersker en stemning af harmoni og lykke og det kan være en storslået oplevelse at træde ind i dette univers. Det er sjældent af få en oplevelse af disse dimensioner og samtidige ikke møde ret mange vestlige turister.
Morgenmad er inkluderet.
4. dag: Fly til Mandalay og byrundtur
Tidlig morgenmad og transfer til lufthavnen for fly til Mandalay. Ved ankomsten til Mandalay kører vi til hotellet og slapper af inden vi om eftermiddagen skal udforske byen.
Rudyard Kiplings ”Oh, den vej til Mandalay” vil utvivlsomt være i manges erindring og vække drømmen om at besøge dette sagnomspundne land. Digtet fra sidst i 1800-tallet handler om en engelsk soldat der drømmer sig tilbage Mandalay og hans burmesiske svundne kærlighed. Mandalay var den sidste kongelige hovedstad i en kort periode fra 1860 til 1885, indtil briternes erobring.
Vi besøger Shwenandaw klosteret, der foruden at være et flot eksempel på et traditionelt burmesisk trækloster også bringer minder tilbage til det gamle Mandalay palads. Kuthodaw pagoden med over 700 indgraverede stentavler, der tilsammen udgør buddhisternes ”bibel” Tripitaka (kendt som verdens største bog). Der er estimerede beregninger på, at det vil tage en person 450 dage at læse det samlede værk.
Vi afslutter en lang og spændende dag fra toppen af Mandalay Hill, hvor vi har en formidabel udsigt over de disede Shan bjerge, Mandalay palads og byen samt Ayeyarwady floden.
Morgenmad
|