Kipling’s store Colombia eventyr

Kipling’s store Colombia eventyr

Indianske kulturer, kaffe, Escobar og den i den gamle koloniby Cartagena på den caribiske kyst

 

Nu har Kipling Travel sammensat kulturrundrejsen med dansk rejseleder gennem Colombia fra syd til nord .

Vi starter i Bogotas historiske bydel, inden rejsen går det besynderlige landskab i Tatacoa ørkenen.

Vi skal til det fantastiske arkæologiske område ved San Augustin, som er et af de største i hele Sydamerika. Et enestående vulkanlandskab fyldt med over 500 mandshøje skulpturer fra gamle indianske civilisationer.

Og der er selvfølgelig også en tur til kaffehøjlandet og den smukke gamle by Salento, hvor vi opleve den dejlige og smukke Cocora dal og ligeledes besøge en rigtig kaffefarm.

 

 

Vi skal også til byen Medellin, se og høre om den forvandling som byen har gennemgået de senere år, og vi skal også på en såkaldt Pablo Escobar tur i byen og få et indblik hvorfra narkobaronen Pablo Escobars gennem mange år styrede sit narko imperium

Endelig slutter vi rejsen på den caribiske kyst Sydamerikas i den ultimative koloniby Cartagena, hvor vi skal opleve fortet og de smukke historiske kulisser, som denne by er skabt omkring.

En rejse som er spækket med kulturelle oplevelser, historiske byer fra den spanske kolonitid, gamle indianske kulturer og med en linje op til det moderne Colombia.


1.

Afrejse København og ankomst til Colombia

Dag 1

Afgang fra København til Colombias hovedstad Bogota med ankomst om aftenen

Ved ankomsten til Bogata mødes vi af den lokale samarbejdspartner og kører til hotellet.

Overnatning i Bogota på Hotel Casa Deco.

Mad er inkluderet på flyrejsen.

2.

Ankomst til Bogota – Oplevelser i den historiske bydel

Dag 2

Bogotá, Colombias hovedstad, ligger i ca. 2.600 meter over havet og har en befolkning på omkring 10 millioner, hvis man inkluderer forstæderne. Byen er vokset kolossalt de sidste årtier, og selv om infrastrukturen er blevet forbedret, er trafikken i byen stadig hektisk. Vi skal bo i ”La Candelaria”, som er kolonitidsdelen af byen beliggende midt i Bogotá, tæt på alle de spændende seværdigheder

Efter at have spist morgen er der byrundtur til fods. Vi starter med at besøge de historiske gader i Bogota og Plaza Bolivar – med katedralen, højesteret og kongressen. Herefter besøg til Guldmuseet, som er et af de mest overdådige i verden, med guldstykker samt kunst fra kulturerne i Colombia. Endelig bliver det også til mulighed for at se den værker af verdenskendte kunstner Botero på Boteromuseet. 

Om eftermiddagen er der tur til Monserrate bjerget. Fra byen tager vi med kabelbanen til Monserrate-bjerget hvor en kirke troner på toppen (3100 m). Vi nyder turen til højderne og den fantastiske udsigt over millionbyen.

Overnatning i Bogota på Hotel Casa Deco.

Morgenmad er inkluderet.

3.

Bogota – Tatacoa, ørkenlandskab og stjernehimmel

Dag 3

Fra den hektiske hovedstad Bogota flyver vi til Neiva og fortsætter på nye eventyr ud i Tatacoa ørkenen

Tatacoa ørken har et vildt landskab som taget ud af de vilde vesten. Nederoderede klippelandskaber som vejr og vind har formet til utrolige formationer. Landskabet skifter farve alt efter hvordan solens lys falder, og rundt omkring står grønne kæmpekaktusser spredt i det golde landskab.

På turen omkring i ørkenen tager vi flere stop, så det også bliver til at strække benene i dette unikke landskab. På grund af sin placering tæt ved ækvator og de klare nætter er ørkenen et perfekt sted at opleve stjernehimlen, hvilket vi i aftenens løb gør fra stedets stjerneobservatorium.

Overnatning i Villa Vieja på Yararaka Hotel.

Morgenmad er inkluderet.

4.

Landsbyer, smukke landskaber og de store stenstatuer i San Agustin

Dag 4

Fra Villa Vieja skal vi på en længere køretur til San Agustin. Turen går gennem smukke grønne landskaber, hvor vi passerer plantager med kaffe, majs og eksotiske frugter. Der vil være mulighed for at stoppe i de små landsbyer undervejs for en forfriskning og en pause på den til tider bumpede vej. I løbet af eftermiddagen er vi fremme på den hyggelige lodge Akawanka, hvor vi har to overnatninger. 

Overnatning i Villa Vieja på Akawanka lodge.

Morgenmad er inkluderet.

5.

Salento - San Agustin, den store arkæologiske park og jeeptur

Dag 5

San Agustin er regnet for et af ​​de vigtigste arkæologiske steder i Sydamerika. En slags Colombias svar på Påskeøen. Det er et område hvor de to floder Magdalena og Cauca har skåret sig gennem det gamle vulkanske landskab, og hvor gamle civilisationer mødtes for at handle, tilbede og begrave deres døde. Dette har efterladt over 500 mandshøje skulpturer, der står spredt i området. Det er ikke meget vi ved om disse kulturer, da der ikke findes skriftlige kilder om dem og disse samfund forsvandt langt før de spanske conquistadores ankom, men de mange efterladte figurer og skulpturer i landskabet har skabt mange myter og mystik omkring disse kulturer.

Fra morgenstunden besøger vi den arkæologiske park lige udenfor San Agustin, et sted med museum og over 150 skulpturer og gravhøje, som er op til 5000 år gamle. Efter frokost udforsker vi omegnen på en jeep tur gennem området for at besøge nogle af de mere spektakulære figurer, blandt andet den højeste på 7 meter.

Overnatning i Villa Vieja på Akawanka lodge.

Morgenmad er inkluderet.

6.

Popayan, klassisk kolonistilsby og gammelt religiøst centrum

Dag 6

Vi forlader San Agustin i løbet af formiddagen og har en 3-4 timers køretur mod syd foran os til en perle af en gammel kolonistils by Popayan.

Byen er klassisk opbygget med et torv hvor resten af byen bygges ud fra med gader der løber parallelle mellem de hvide huse.

Overnatning på Hotel La Plazuleta 

Morgenmad inkluderet

7.

Popayan, bytur gennem de gamle gader

Dag 7

Vi skal på en bytur og nyde den gamle arkitektur, de brostens belagte gader og de mange smukke kirker i den gamle atmosfærefyldte by. Popayan er også kendt for ceremonier og processioner i påskedagene.

Efterfølgende skal vi nyde den gamle by lidt på egen, her i de skønne omgivelser er der mulighed for at ”få sjælen med”, en skøn atmosfære af skøn gammel historie og kultur.

Overnatning på Hotel La Plazuleta 

Morgenmad inkluderet

8.

Colombias kaffeområde og byen Salento

Dag 8

Rejsen fortsætter ind i Colombias kendte kaffeområde til byen Salento.

Den lille by Salento, der er en af de første bebyggelser i området er bestemt et besøg værd. Den hyggelige og stemningsfyldte koloni by, har mange cafeer og butikker med lokalt kunsthåndværk, ligger i omkring 1800 meters højde. De lave huse er malet i stærke farver står i smukt kontrast til de grønne bjergsider, og vi vil få nogle hyggelige dage her i det grønne højland.

Overnatning i Salento på Salento Plaza

Morgenmad inkluderet

9.

Salento og udflugt til Cocora-dalen

Dag 9

Salento er også indgangen til Cocora dalen. Vi skal selvfølgelig på udflugt ind gennem den grønne dal. En vidunderlig smuk dal, omkranset af høje bjerge og for foden af Tolima-vulkanen. Området er kendt for dets voks palmer (Palma de cera) blandt de højeste palmer i verden og op til 60 meter høje.

Tag vandreskoene med og nyd den dejlige tur gennem dalen, i skovområder og langs floder og små vandløb. Frokost spises undervejs. I løbet af eftermiddagen tager vi retur til Salento, hvor der på en af byens mange små listige steder, bliver tid til at smage den lokale kaffe og nyde omgivelserne mens dagen går på hæld.

Overnatning i Salento på Hotel Salento Real.

Morgenmad og frokostpakke er inkluderet.

10.

Salento - Besøg til kaffefarm

Dag 10

I dag skal vi præsenteres for magien omkring kaffedyrkning og den videre proces til en færdig kop kaffe. Fra Salento kører vi nogle af de små såkaldte “kaffelandsbyer” hvor folk lever af kaffeproduktionen i den ene eller anden form. Vi besøger Hacienda San Alberto som er en af områdets rigtig gode kaffefarme.

Vi skal ud i markerne mellem planterne, høre om processen fra dyrkning til indsamling af bønnerne, inden vi kommer indenfor hvor bønnerne tørres og behandles. Endelig skal vi nyde selvsamme kaffebønne, som hører til de bedste i Colombia. Efter frokost går turen atter retur til Salento, hvor vi nyder aftenen i den hyggelige by.

Overnatning i Salento på Hotel Salento Real.

Morgenmad og frokostpakke er inkluderet.

11.

Medellin, skyline og koloniby

Dag 11

Fra kaffelandet fortsætter vi til en af landet store gamle byer Medellin. Byen var en anelse berygtet i 1980erne på grund af gangsteren Pablo Escobar, der i en periode gjorde byen til kokainens hovedstad, men det var dengang. Det er en både levende og smuk by. Et sted med en moderne skyline, gammel koloniarkitektur, musik, livsglæde og kendt for sit behagelige klima.

Byen har gennem de sidste 20 år gennemgået om omfattende renovering med både nye bygninger der er arkitektoniske mesterværker og mange socialprojekter. En af de nyskabelser som byen er kendt og prisbelønnet for, er et 385 meters udendørs rulletrappe system der løber op ad bjergsiden og forbinder til de fattige kvarterer (Las Comunas), hvor alting tidligere ellers måtte bære op.

I løbet af eftermiddagen tager vi på tur i byen. Vi skal med kabelbane helt til toppen af bjerget for at nyde den fantastiske udsigt. Tilbage i selve byen kommer vi forbi Botero pladsen med 23 store bronze skulpturer af Fernando Botera, der selv stammer fra Medelin. Byen har også et nyt metro system, som vi benytter på vores tur omkring i byen.

Overnatning på Hotel Boutique La Campana

Morgenmad er inkluderet.

12.

Medellin - Pablo Escobar tur

Vi starter dagen en hel speciel Medellin bytur, hvor vi skal i Pablo Escobars fodspor. På turen hører vi historierne om det helt surrealistiske liv, som omgav Pablo Escobar i hans velmagtsdage, hvor han blandt meget, også havde sin egen zoologiske have med dyr importeret fra hele verden. Vi besøger steder i Medellin som har en plads i hans opstigning til og fald som narkobaron. Undervejs møder vi også folk som har arbejdet for Escobar og hører deres version af historien om manden og en periode i Colombias historie, som trods det at den er relativ tæt på, også er en historie der beskriver hvordan Colombia er et land med utrolige og uhyrlige facetter.

Om eftermiddagen vil rejselederen tage gruppen med på en vandretur i den gamle del af Medellin, eller hvis man hellere vil lidt omkring på egen hånd går man det.

Overnatning på Hotel Boutique La Campana

Morgenmad er inkluderet.

13.

Cartagena – Gamle forter og ægte spansk kolonistil.

dag 13

Fra Medellin flyver vi Cartagena der ligger på Colombias caribiske kyst. Sidst på eftermiddagen tager vi på en lille vandretur i den fantastiske gamle bydel og hvorfor ikke tage en Caipirinha-drink på den atmosfærefyldte Café del Mar på den gamle bymur med udsigt over en magisk caribisk solnedgang. 

Overnatning i Cartagena på Hotel Tres Banderas.

Morgenmad inkluderet

14.

Cartagena – Bytur i den historisk koloniby

dag 14

Formiddagen byder på en byrundtur i Cartagena, der formentlig er den smukkeste og mest berømte og interessante by i Colombia. Både den karakteristiske mur, der omkranser den gamle bydel, og fortet indenfor har plads på UNESCOs verdensarvsliste. Byen blev grundlagt i 1533 og var gennem den spanske kolonitid den vigtigste havneby for Spanien og den primære handelsrute mellem Spanien og kolonierne i Sydamerika.

Det er en romantisk by med bougainvillea-dækkede balkoner, og byen emmer af legender og eventyr. Den yderst velbevarede og renoverede gamle kolonidel og dens forter, slotte og monumenter giver nogle helt fantastiske rammer, hvor historiens vingesus virkelig kan fornemmes. Om eftermiddagen og aftenen er der mulighed for, på egen hånd, at slentre rundt i byens charmerende gader og opleve byen i påskestemning. 

Overnatning i Cartagena på Hotel Tres Banderas.

Morgenmad er inkluderet.

15.

Cartagena - hjemrejse

dag 15

Vi har den første del af dagen i Cartagena til oplevelser, indkøb eller hvad man måtte have på hjertet. Midtpå eftermiddagen vil der være transport til lufthavnen i Cartagena for fly til Europa.

Mad ombord i flyet er inkluderet

16.

Ankomst til København

*** FORLÆNGELSE TIL SANGUARE RESERVA NATURAL PÅ DEN CARIBISKE KYST

Forlæng rejsen med 4 dage/ 3 nætter til det hyggelige sted Sanguare der ligger på kysten sydvest for Cartagena. 

Strandhotellet ligger i et naturmæssigt smukt område i ”Golfo de Morosquillo”  Her er tropisk skov på land, fin badestrand og mangrove områder med et rigt dyreliv. Der er rige muligheder for aktiviteter som snorkling, vandreture, cykling, windsurfing og anden sejlads. Det charmerende sted har en rustik atmosfære og et befriende lokalt og original præg. Der er i alt 11 værelser med plads fra 2 til 4 personer.
De kulinariske oplevelser vil være et fusions køkken af indisk, afrikansk, spansk og libanesisk mad, hvor alt godt fra havet er den vigtigste bestandel. Generelt kan der forventes en del regn i september og oktober derfor kan vi ikke anbefale ophold i Sanquare Reserva Natural i disse måneder.

Se Sanquare video her

 

14. dag - Cartagena – Sanguaré

Privat transfer fra Cartagena til Sanguaré (ca. 3 ½ time). Under regntid er trasnfer med båd, de sidste 45 min.

Inkl. frokost og aftensmad.

 

15. dag - Sanguaré

Dagen fri.

Inkl. morgemad, frokost og middagsmad

 

16. dag - Sanguaré

Dagen fri.

Inkl. morgemad, frokost og middagsmad

 

17. dag - Sanguaré – Cartagena

Privat transfer til Cartagena. Under regntid er de første 45 min. med båd.

Inkl. Morgenmad

 

Priser
Sorter efter:
Vælg sortering
Pris per person
8. februar 2018
Ledig
22.998,-


INKLUDERET

  • Flyrejse København – Bogota – København med KLM på økonomiklasse
  • Lufthavnsskatter og –afgifter
  • 2 indenrigsflyvninger i Colombia Bogota – Neiva, Medellin - Cartagena
  • Dansk rejseleder
  • Transporter i bus/bil
  • Hotelovernatning i delt dobbeltværelse på charmerende turistklasse
  • 2 nætter på Casa Deco eller lignende i Bogota (turistklasse)
  • 1 nat på Villa Vieja i Tatacoa
  • 2 nætter på Akawanka lodge i San Augustin
  • 2 nætter på La Plazuela i Popayan
  • 3 nætter på Salento Plaza eller lignende i Salento , turistklasse
  • 2 nætter på Hotel Boutique La Campana i Medellin
  • 2 nætter på Tres Banderas eller lignende i Cartagena (turistklasse)
  • Måltider som nævnt i dag til dag program
  • Engelsk talende lokalguider.
  • Ture, udflugter og entreer ifølge dag til dag program
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

 

IKKE INKLUDERET

  • Ekspeditionsgebyr (145,- pr. faktura)
  • Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)
  • Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Forplejning udover den nævnte samt personlige udgifter
  • Drikkepenge (beregn USD 90-100 p.p. til hele rejsen)
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”

FORLÆNGELSE

  • Badeferie forlængelse til Sanquare Reserva Natural på den caribiske kyst: fra 5.998,- (per person når 2 personer deler et dobbelt værelse)

    Forlæng rejsen med 4 dage/ 3 nætter til det hyggelige sted Sanquare der ligger på kysten sydvest for Cartagena. 
    Prisen inkluderer:
    3 nætter på Sanquare Reserva Natural 
    Helpension
    Transport fra Cartagena t/r

    Prisen inkluderer ikke:
    Ture og aktiviteter
    Drikkevarer

    • Der er ikke dansk rejseleder på forlængelsen

TILKØB

  • Tillæg enkeltværelse: 3.498,-
Praktisk information

Gruppestørrelse: 10-18 deltagere

Gruppestørrelse - altid små grupper:
Som altid kører vi med små grupper. På denne rejse vil der maksimalt være 18 deltagere. Dette giver en større fleksibilitet end på grupper på 20-30 deltagere, hvor der går megen tid med logistik, og hvor det kan være svært sågar at høre guiderne. Derfor mener vi klart, at det er et kvalitetsstempel at tilbyde små grupper.

Fysisk form: Der kræves ikke nogen særegen god fysik for at kunne deltage på kulturrejsen, men det skal samtidig bemærkes at det en forudsætning at man er i almindelig god fysisk form og for at kunne besøge de mange steder spændende undervejs, skal man kunne gå og klare sig ved egen hjælp. 
Hvis du er meget dårligt gående, har brug for rollator eller kørestol, er denne rejse ikke egnet til dig.

Bedste rejsetid:  Hele året, men der kan forventes mere nedbør i sep-okt og april-maj (traditionelt set er det regntid).

Type: Kultureventyr med dansk rejseleder

Vejret: 

  • Bogota: 15-24 grader
  • Kaffeområdet: 20-27 grader.
  • Cartagena og kyst: 27-35 grader. 

Colombia er et frodigt og grønt land, så nedbør kan forventes året rundt, specielt i regntiden (se under bedste rejsetid).

 

Colombia - et rejseland?

Colombia - et rejseland?

Vi er klar over, at mange danskere ikke umiddelbart forbinder Colombia med et rejseland – kan det virkelig passe, at det er en destination, som er et besøg værd? Til det kan vi kun svare med et rungende ja. For selv om vi naturligvis er bevidste om, at Colombia stadig har ry for at være et farligt land – og da også har været en usikker destination tidligere – så er det i dag et land, hvor sikkerheden er optimeret, og forholdene for turister er forbedret markant. Narkobaronernes kronede dage er ovre, og den colombianske befolkning hilser de nye tider velkomne. I danskernes bevidsthed vil Colombia formentlig fortsætte med at frembringe associationer knyttet til kriminalitet, også selv om situationen i dag er stabil. Vi vil gerne forsøge at bidrage til at ændre Colombias image. Vi tror ganske enkelt på landet som en spændende destination. Colombia er en slags Sydamerika i ét land, her får I simpelthen hele paletten. En palet som tilmed krydres af en uspoleret stemning. 

En blakket fortid, men lys fremtid

Kipling Travel er faldet pladask for Colombia, men vi tror også, at andre vil få øjnene op for det sydamerikanske land, som er en ægte usleben diamant. Derfor kan vi da anbefale, at I når at få jeres Colombia-oplevelse, inden alle andre opdager paradiset. Colombia har i en marketingkampagne bevidst valgt at spille på landets kriminelle omdømme ved at erklære ”the only risk is wanting to stay”. Den udmelding kan vi kun bekræfte.

Foredrag

Peru – Inkariget og Machu Picchu

21. oktober 2017 · Klokken 15:00 - 15:30

Øksnehallen. Sal E

Colombia

5. december 2017 · Klokken 19:30 - 21:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K