Bolivias højland og jungle

En enestående kultur- og naturrejse fra Bolivias uforglemmelige højland til jomfruelig regnskov

 

Udlev drømmen om Amazonas i et område, der er meget mindre besøgt end eksempelvis Brasilien. Quechua-tacana-indianernes ecolodge, som vi benytter, er placeret helt ude i junglen – og er derfor hyggeligt og simpelt.

Lyt til brøleabernes godmorgen-sang og spot caimaner i søen ved lodgen.

 

Få mere naturparadis for pengene ved Titicacasøen og på saltsletterne.

Fælles for udflugterne på denne Bolivia rejse er spektakulære scenerier uden sidestykke. 



  • Tag med ud i den dybe jungle i Madidi Nationalparken i Amazonas
  • Besøg Soløen i Titicacasøen, hvor himmel og vand smelter sammen
  • Fald i staver over et overjordisk smukt panorama i Salar de Uyuni
  • Indfang farverig boliviansk storbystemning i en af verdens "højeste" byer
  • Gå på opdagelse i sølvminebyen, Potosi og charmetrolden i kolonistil, Sucre
1.

Afrejse fra København

Dag 1

Så lyder startskuddet til et boliviansk eventyr. Vi flyver af sted mod Sydamerika.

Mad på flyrejsen inkluderet.

2.

Ankomst til La Paz

Dag 2

Ankomst til La Paz, som ligger i en svimlende højde på små 4.000 meter. Der er indkvartering i den spændende, gamle bydel. Byen er umådelig kontrastfyldt – her passerer vi forbi indianerkvinden med fletninger og bowlerhat og barnet båret på praktisk vis i bylter på ryggen. Den ulasteligt klædte forretningsmand med nypudsede sko ses i selvsamme sekund. Der er et utal af markeder med diverse bolivianske specialiteter såvel som hippe caféer og lækre restauranter. Livet i La Paz inkluderer dermed flere forskellige spændende nuancer. La Paz er også byen, hvor man kan vandre rundt på brostenene og kigge på kolonitidens fingeraftryk i form af farverige huse og lanterner, der hænger fra balkonerne. På El Alto-markedet er der knald på den lokale kolorit, og her er det et møde med den bolivianske aymara-kultur.

Overnatning i La Paz på Rosario La Paz Hotel.

3.

La Paz, byrundtur

Dag 3

Efter morgenmaden tager vi på privat halvdagstur rundt i selve La Paz og tager en afstikker ud til Månedalen. I La Paz tager vi på udflugt i den historiske bydel, hvor flere af gaderne danner ramme for interimistiske markeder, hvor indianske kvinder sælger lidt frugt og grøntsager eller cocablade på deres tæpper på fortovet. På det såkaldte ”heksemarked” sælges alt inden for den indianske overtro. Vi kommer også omkring byens vigtigste og mest interessante kirke, San Francisco-kirken og pladsen Plaza Murillo, som ligger i hjertet af det historiske centrum.

Herefter kører vi ud til Månedalen, der ligger lidt uden for byen. Dalen har fået sit navn efter de eroderede klippeformationer, som har givet området et særegent udseende. Herefter returneres til hotellet.

Overnatning i La Paz på Rosario La Paz Hotel.

Morgenmad er inkluderet.

4.

La Paz på egen hånd

Dag 4

Dagen i dag er til fri disposition. På spadsereture i de snævre gyder kan I få mulighed for at få den bolivianske storbystemning helt ind under huden. På hvert gadehjørne er der fantastiske fotomotiver af indianere i deres dagligdag, men vis respekt. Spørger man venligt først, kan man mod gode ord og betaling enkelte gange få lov til at tage et af de eftertragtede ”people shots”, der tager sig så godt ud i fotomappen derhjemme.

Overnatning i La Paz på Rosario La Paz Hotel.

Morgenmad er inkluderet.

5.

La Paz og fly til Rurrenabaque

Dag 5

I dag flyves mod den vestlige del af boliviansk Amazonas. Ankomst i Rurrenabaque og transport til det centralt beliggende hotel. Byen er en lidt atypisk ”last frontier” by, idet den rent faktisk er ganske hyggelig og charmerende og ikke den spøgelsesby, man måske ville forvente at møde.

Overnatning i Rurrenabaque på Chalalan Ecolodge.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

6.

Rurrenabaque – Madidi Nationalparken og Chalalan Lodge

Amazonasjunglen

Med motoriseret kano påbegyndes en uforglemmelig regnskovsoplevelse i Madidi Nationalpark, der siden 1995 har dannet beskyttelse for øko-systemer, der strækker sig fra Amazonas til højandet. Nationalparken dækker 1,8 millioner hektar og er hjem for mindst 1.000 fuglearter og næsten halvdelen af alle de pattedyr, der findes i Sydamerika og for mange tusind forskellige plantearter. På turen til Amazonas får vi selskab af internationale rejsefæller.

5 timers spændende sejlads ender i hjertet af Madidi ved Tuichi-flodens bred. Her er der indkvartering på Chalalan Ecolodge, der drives 100% af quechua-tacana-indianere, bosat i landsbyen San Jose de Uchupiamonas. De har opført lodgen efter de traditionelle standarder med lokale forhåndenværende materialer. Al spildevand renses og genbruges, ligesom solenergi benyttes aktivt i driften. Der overnattes i hyggelige og rustikke, men simple hytter. Om aftenen kan man fra den fælles veranda ud til floden skimte caimanernes skinnende øjne i søen og lytte til koncerten fra frøer i tusindvis samt alle de andre eksotiske junglelyde i natten.

Overnatning i Rurrenabaque på Chalalan Ecolodge.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

7.

Chalalan Lodge i Madidi Nationalparken

Dag 7

Disse to dage i junglen vil byde på vandreture med en lokal indiansk guide i den primære regnskov, der omgiver lodgen. Turene giver indsigt i det rige planteliv og indianernes benyttelse af planterne til alt fra dagligdags brug til livsvigtig medicin. Som alle andre steder i verden med tæt regnskov skal man ikke påregne at spotte mange dyr. De er der i massevis, men man ser ofte ikke de sky dyr. Til gengæld kan man høre dem og passeres træer med aber i trækronerne, kvitterer de nogle gange med hidsigt at kaste frugter, små grene og andet efter uromagerne. Vi vil også komme ud at sejle og tage på en mindre gåtur en aften, hvor der er mulighed for at spotte de natteaktive dyr. Derudover vil vi også få indblik i, hvilke projekter det indianske lokalsamfund er involveret i.

Overnatning i Rurrenabaque på Chalalan Ecolodge.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

8.

Chalalan Lodge i Madidi Nationalparken

Dag 8

Overnatning i Rurrenabaque på Chalalan Ecolodge.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

9.

Madidi Nationalpark – Rurrenabaque – La Paz

Dag 9

Efter morgenmaden er der sejlads fra Chalalan i motoriseret kano ad Tuichi floden til Rurrenabaque, hvorfra der er fly tilbage til højlandet og La Paz. Transfer til det velkendte hotel.

Overnatning i La Paz på Rosario La Paz Hotel.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

10.

La Paz – Copacabana ved Titicacasøen

Dag 10

Vi tager med bus til den mægtige Titicacasø ved Copacabana, beliggende på Titicacas sydlige bred. Copacabana er Bolivias pendent til Puno men med den forskel, at Copacabana i århundreder har været målet for utallige pilgrimme, der valfarter til byens helligdomme, såsom hele Bolivias skytshelgen, Nuestra Señora de Copacabana.

Ankomst til hotellet centralt i Copacabana ud på eftermiddagen.

Overnatning i Copacabana på La Cupula Hotel.

Morgenmad er inkluderet.

11.

Copacabana og Soløen

Peru-Titicaca

Vi besøger den sagnomspundne Solø på den bolivianske side af Titicaca. Turen derud foregår med offentlig båd, men vi har vores private guide med. Da der ingen veje er på øen, vandrer vi mellem de små landsbyer og inkaruiner. Der er blandt andet besøg til Escalera del Inca, inkatrappen, hvor der er en naturlig kilde og en smuk anlagt vandhave. Kilden er livsnødvendig for Yumani-landsbyens beboere, men betød endnu mere for de spanske kolonister, der troede, at de havde fundet kilden til evig ungdom. Fra landsbyen er der et fantastisk view til naboøen La Luna. På nordspidsen af øen lægger båden til i Cha’llapampa, hvor det interessante, minimalistiske museum, der huser fund fra Marka Pampa, en oversvømmet by. Fundene er fisket op ved en arkæologisk udgravning fra 1992, som foregik på 8 meters dybde i søen. Herfra går turen videre til Den Hellige Sten, som man mener, har været brugt til ofringer og henrettelser af inkaer på gale veje. Andre mener, at stenen havde det formål at mane regn fra himlen.

Turen fortsætter til ruinkomplekset, kendt som Soltemplet, der er Bolivias eneste eksempel på den allerfineste stenhuggerkunst fra inka-tiden, som vi kender den fra området omkring Cuzco. Turen ender ved Chincana, der er øens ypperste arkæologiske område med strukturen Palacio del Inca eller blot ”labyrinten” - en mere beskrivende betegnelse for gangen mellem de mange mure og døråbninger. 150 meter herfra er Mesa Ceremonica, ”ceremonibordet”, som man mener, har været brugt til både dyre- og menneskeofringer.

Sidst på dagen sejles tilbage til fastlandet, og der er igen overnatning i Copacabana.

Overnatning i Copacabana på La Cupula Hotel.

Morgenmad er inkluderet.

12.

Copacabana – La Paz og natbus til Uyuni

Dag 12

Efter morgenmaden tager vi på privat halvdagstur til Tiwanaku-ruinerne. Tiwanaku var en vigtig by, og den formodes at have været centrum for et imperium, der eksisterede før inka-tiden. Vi kører senere tilbage til La Paz i privat køretøj. Her har vi et par timer på egen hånd, inden vi sidst på dagen tager med offentlig natbus til Uyuni, hvor vi ankommer næste morgen.

Natbus fra La Paz til Uyuni.

Morgenmad er inkluderet.

13.

Saltsletterne, Salar de Uyuni

Dag 13

Efter turen i natbus ankommer vi til Uyuni, hvor der er transfer til hotellet. Uyuni fungerer som udgangspunkt for det enestående natureventyr, som venter os på verdens største indtørrende saltsø - Salar de Uyuni, Vi har dagen på egen hånd med tid til at hvile lidt inden morgendagens ekskursion, der for mange er et af turens højdepunkter, men vi skal også forvente, at der ligger nogle anstrengende og støvede dage forude.

Overnatning på et simpelt hotel i Uyuni på Hotel Samay Wasi.

Morgenmad er inkluderet.

14.

Salar de Uyuni (Uyuni – San Juan)

Dag 14

Efter morgenmaden besøges Uyunis tog-kirkegård, og herefter kører vi af sted i 4-hjulstrækkere (med 4-6 personer i hver bil) med kurs mod Colchani, en landsby hvis indbyggere lever af saltproduktionen. Her får vi mulighed for at se, hvordan forskellige instrumenter og værktøj bliver brugt til udvindingen af salt. Fra Colchani går turen videre til den mægtige saltslette, Salar de Uyuni. Det særprægede salt-hotel kan vi kigge nærmere på. Konstruktionerne er simpelthen bygget af salt. Turen går videre til Isla Incahuasi, hvor bevoksningen blandt andet består af op til 1000 år gamle kæmpekaktus. Her ved øen spiser vi frokost og begiver os lidt rundt i landskabet.

Turen foregår i selskab med andre, men vi har vores egen engelsktalende guide med. Herefter går turen sydover, og ender ved dagens overnatningssted, et primitivt logi oftest med 6-8 personers sovesale med fælles toilet. Det er yderst primitivt og sommetider også koldt, men disse oplevelser giver oftest de allerbedste minder fra en ellers meget begivenhedsrig rejse.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

15.

Salar de Uyuni (San Juan – Laguna Colorada)

Dag 15

Vi kommer forbi en militærpost, hvor soldaterne er udklædt efter alle kunstens regler og bevæger os ind i Siloli-ørkenen. Vindens forunderlige kræfter får vi at se, når vi kommer forbi en klippe af sandsten, der står formet som et træ på ganske dekorativ og kunstnerisk vis. Salar de Uyuni byder på surrealistisk sceneri, og dette er blot ét eksempel på det ganske unikke naturfænomen. Dagen byder også på et stop ved Laguna Colorada - den røde lagune. Her er der mulighed for at vandre lidt rundt og forevige de smukke flamingoer, som har tilholdssted i dette område og tæller flere tusinde. Der er en helt fantastisk palet af rødlige nuancer.

Der overnattes i primitivt logi ved lagunen.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

16.

Salar de Uyuni (Laguna Colorada – Uyuni)

Bolivia-Salar-de-Uyuni

Vi forlader nattens logi tidligt om morgenen for at nyde solopgangen ved gejserne, og her føles det nærmest som om, man opholder sig på en anden planet. De spruttende og boblende gejsere er indhyllet i tåge og damp. Videre går turen mod et andet fugtigt element, hvor kroppen kan dyppes i de dejligt varme bade. De kolde omgivelser gør det ekstra lækkert at lune sig i disse hot springs. Vi kører gennem Salvador Dali-ørkenen på vej tilbage mod Uyuni, og vi når også omkring Laguna Verde - den grønne lagune, hvor den karakteristisk kegleformede vulkan Lincacabur tårner sig op ved bredden af lagunen.

Overnatning på et simpelt hotel i Uyuni på Hotel Samay Wasi.

Morgenmad og frokost er inkluderet.

17.

Uyuni – Potosi

Dag 17

Dagen indledes med den smukkeste køretur med offentlig bus gennem højlandets landskab og små indianske landsbyer. Ud på eftermiddagen nås verdens højest beliggende by Potosi i 4.090 meters højde. Byen blomstrede indtil slutningen af det 18. århundrede og var på grund af de enorme sølvforekomster den rigeste by i Latinamerika. Fra minerne i Cerro Rico-bjerget udvandt spanierne kolossale mængder af sølv, og den dag i dag kan vi, trods falmende skønhed, fornemme storhedstiden på de rigt udsmykkede kirker og kolonipalæer. Efter ankomsten til det hyggelige hotel er der tid til en slentretur i det spændende gamle kolonicentrum, som er på UNESCO's liste over verdenskulturarv.

Overnatning i Potosi på Patrimonio Hotel.

Morgenmad er inkluderet.

18.

Potosi

Dag 18

Vi bruger dagen på en privat rundtur i Potosi. De indianske kooperativminer dybt under Cerro Rico er en spændende, men også nervepirrende oplevelse og desuden et sørgeligt møde med de barske realiteter i Bolivia. Den dag i dag arbejder de indianske minearbejdere under så ringe og usikre forhold, at minerne må aspirere til titlen som verdens farligste arbejdsplads. I dag udvindes ikke sølv, men tin, der nu er landets vigtigste metal til eksport. Når man ser på historien, døde arbejderne som fluer og især under det spanske koloniherredømme, var chancen for flere års overlevelse i minerne nærmest lig nul.

Under kyndig vejledning er der mulighed for at komme ned i en af disse miner og få indblik i arbejdsvilkårene under jorden. Dette besøg er selvsagt for de klaustrofobisk anlagte. Fra minen går turen tilbage til Potosis kolonicentrum og et af kontinentets allermest interessante museer, La Casa de la Moneda. Udover at have fungeret som mønttrykkeri helt tilbage fra 1572, har bygningen både fungeret som fængsel og fæstning. I dag er bygningen nænsomt restaureret, og museet huser en spændende samling af alt lige fra mønter til det første damplokomotiv i Bolivia samt en mængde andre historiske skatte.

Overnatning i Potosi på Patrimonio Hotel.

Morgenmad er inkluderet.

19.

Potosi – Sucre

Gammel-indianer-ved-Titicaca

Bolivias officielle hovedstad er målet for dagens kørsel. Vi kører i bus til landets smukkeste by beliggende i en dal omkranset af lave bjerge i 2.790 meters højde. Byen er også på UNESCO’s liste over verdenskulturarv og er en koloniidyllisk oase med sine rene, hvide udtryk. Om eftermiddagen er der byrundtur i det gamle kolonicentrum, hvor historien fra byens storhedstid under spansk herredømme indsnuses.

Overnatning i Sucre på Hostal Colonial.

Morgenmad er inkluderet.

20.

Sucre – La Paz

Dag 20

Højlandseventyret lakker så småt mod enden, men inden hjemrejsen får vi et herligt gensyn med La Paz. Der er transport til lufthavnen i Sucre og videre flyvning til La Paz og transport til vores hotel.

Overnatning i La Paz på Rosario La Paz Hotel.

Morgenmad er inkluderet.

21.

La Paz – hjemrejse

Dag 21

Dagen er kommet, hvor turen har nået sin afslutning – oven på tre ugers fantastisk rundrejse med fokus på Bolivias naturscenerier.

Morgenmad er inkluderet.

22.

Ankomst til København

Vi ankommer til København i løbet af dagen.

Priser
Sorter efter:
Vælg sortering
15. august - 10. december 2017
35.998,-
32.698,-

11. december 2017 - 9. januar 2018
Kontakt os
Kontakt os

10. januar - 23. juni 2018
36.998,-
32.998,-

24. juni - 14. august 2018
37.998,-
34.498,-

15. august - 10. december 2018
36.998,-
32.998,-


INKLUDERET

  • Flyrejse København-La Paz t/r med British Airways og American Airlines
  • Lufthavnsskatter og afgifter på den internationale flystrækning
  • Flyrejse La Paz-Rurrenabaque retur og Sucre-La Paz på økonomiklasse
  • Privat transfer og transporter med privat bil og chauffør
  • Turistbus La Paz-Uyuni, Uyuni-Potosi og Potosi-Sucre
  • Motoriseret kano Rurrenabaque-Chalalan retur
  • Overnatninger i delt dobbeltværelse inkluderet morgenmad
  •    5 nætter på Rosario La Paz Hotel i La Paz
  •    4 nætter på Chalalan Ecolodge i Rurrenabaque
  •    2 nætter på La Cupula Hotel i Copacabana
  •    1 nat i natbussen mellem La Paz og Uyuni
  •    2 nætter på Hotel Samay Wasi i Uyuni
  •    2 nætter på primitivt logi i 6-8 personers sovesalg i Salar de Uyuni
  •    2 nætter på Patrimonio Hotel i Potosi
  •    1 nat på Hostal Colonial i Sucre
  • Nævnte rundture, udflugter og sightseeing med lokal engelsktalende guide
  • Kun udflugterne i Madidi Nationalpark og Salar de Uyuni foregår i mindre international gruppe
  • Entreer ved seværdigheder
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

IKKE INKLUDERET

  • Indenrigsskatter og –afgifter 
  • Ekspeditionsgebyr (145,- pr. faktura)
  • Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales). Obs. Vær opmærksom på, at forsikringen skal dække kulturrejser, der går over 4.000 meter
  • Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”

TILKØB

  • Tillæg for enkeltværelse: 5.698,-

 

Kontakt os omkring jule- og nytårspriser. 

Praktisk information

Bedste rejsetid: April til oktober

Type: Individuel kulturrejse med privatchauffør samt rundture i alle byer og nationalparker med guide og entreer ved seværdigheder

Individuel tilpasning: Dette er en Kipling skræddersyet rejse med daglig afrejse. Den kan desuden forlænges eller forkortes, dvs. tilpasses efter ønske

 

Foredrag

Peru – Inkariget og Machu Picchu

21. oktober 2017 · Klokken 15:00 - 15:30

Øksnehallen. Sal E

Vil du høre mere om rejsen?

Vælg