Klosterophold Palermo - med Tine Kragh.

Med Tine Kragh som underviser træder du ud af masseturismens søgelys, og kommer rundt til nogle af Siciliens mindre kendte, historiske og maleriske steder.


Vi rejser med morgenflyet fra København mod Palermo, hvortil vi ankommer kort før middag. Herfra køres til klosteret Collegio di Maria di Palermo at Giusino i Palermo, der vil være vores charmerende opholdssted de næste 7 nætter.

 Klosteret ligger med perfekt beliggenhed midt i den historiske bydel nær katedralen. Her oplever vi et autentisk “helle” fra byens pulserende liv, et sted hvor vi kan trække os tilbage og nyde freden og roen, mens vi fordøjer dagens oplevelser. Klosteret ligger helt centralt i den gamle bydel, her lever byens indbyggere deres eget liv, lidt tilbagetrukket fra turismens vante stier.

Om aftenen nyder vi den Sydlandske stemning og spiser på de mange markeder eller restauranter. I Palermo spiser man seafood i lange baner, men også andre spændende Sicilianske retter med masser af grøntsager, pasta, is og kager- og vinen er god og til at betale.

Kurset arrangeres i samarbejde med Kunstskolen Kreativt Netværk, læs alt om kurset og rejsen på https://kreativt-netvaerk.dk/tegnekursus-palermo-sicilien-italien/

Dag 1

Palermo er på mange måder en helt speciel by, som tilmed ikke er særlig turistet. På dette kursus vil du derfor opleve en smuk og levende by, med en rig og mangfoldig historie.

Sicilien er gennem århundreders erobringer påvirket af fønikere, grækere, spaniere, normannere og romere. De har alle efterladt sig kulturelle spor, og derfor er Palermo et af de steder i verden hvor man finder den største koncentration af forskelligartet kunst og kultur.

Foruden kunst, kultur og arkitektur, er byen fyldt med brogede markeder, dejlig street-food, pulserende liv, fest, og karismatisk skønhed. Du vil undervejs få et godt indblik i de livlige og imødekommende Sicilianeres dagligdag i byen, som på samme tid er oldgammel og helt ny. Tine Kragh er i årenes løb kommet meget i byen, den tiltaler hende både som kunstner, kunsthistoriker og livsnyder.

Dag 2

Som noget af det første på kurset skal du nyde det pulserende søndagsliv omkring domkirken og et par af byens andre pladser og torve, mens du tager fat på arbejdet i skitsebogen.

Det store marked Vucceria bliver også en af dine første oplevelser. Her kommer du helt tæt på Sicilienerne når de handler ind til den store søndags-middag i familiens skød.

Byens havn er også et studie værd – Tine ved hvor det er godt at sidde og arbejde, mens du nyder det brogede, eksotiske liv og den særlige stemning som altid kendetegner en aktiv havn. Siden oldtiden har hele verden mødtes her, tiltrukket af Siciliens skønhed, gæstfrie og festlige beboere, og ikke mindst de skønne madvarer.

Dag 3

Et par af byens museer er altid et must når vi rejser ud for at opleve kunst og kultur. Tine udvælger de væsentligste set med kunstner- og kunsthistoriker-øjne, Caravagios kunst og indflydelse kommer vi ikke udenom.

En af dagene tager vi ud af byen for at arbejde i en lille bjergby 10 km fra Palermo. Her finder vi en af de smukkeste kirker i verden, dekoreret med over 6000 m2 byzantinske mosaikker. Du finder ro og inspiration overalt i stedets skønhed, også kirkens klostergård kalder på søgende sjæle og kreativt nærvær.

Tilbage i Palermo skal du også opleve Normaner paladset, Teatro Massimo, og en Romersk villa, der ligger ved en af Palermos smukkeste parker som er fuld af palmer – og du kommer omkring Maradona, endnu et ægte Siciliensk marked.

Tine tager dig også med på en skitsetur til kirkerne San Cataldo og Chiesa del Gesu, hvor arkitektur, ro og skønhed er på dagsordenen.

Du har en fridag midt på ugen til egne oplevelser og shopping. Hvis du har lyst til en lille udflugt kan du tage toget ud af byen og besøge byen Cefalu. Den lille by ligger smukt ud til vandet med den fineste normanske kirke og byzantinske mosaikker – og en dejlig badestrand.

Du kommer til at mærke den særlige, afslappede Sicilianske stemning i byen, mens Tine fortæller om kunsten og kulturen, og du får god tid og ro til at fordybe dig i skitsebogen. Alle kan være med, kurset handler ikke om klassisk tegning i traditionel forstand, mere en måde at være i nuet på – og at tegne fordi du har lyst til at udtrykke dig, mens du nyder nærværet, stemningen, stedet, og menneskene omkring dig.

Tine er en erfaren underviser, og på dette kursus kombinerer hun på fineste vis sin passion for kunsten med kulturhistorien, når hun indfører dig i Siciliens kulturhistorie, og du derefter arbejder med at tegne, og udtrykke dine oplevelser i skitsebogen.

At tegne bringer dig i en tilstand af koncentration og tilstedeværelse som du måske sjældent oplever i en hurtig og til tider stresset verden. At udforske skønne steder i Palermo og derefter tegne dem, skaber specielle og uforglemmelige minder, observeret fra en helt ny vinkel. Din skitsebog fyldes med personlige tegninger, eventuelt krydret med dagbogslignende notater, filosofiske overvejelser, og hvad du ellers bliver inspireret af i dit arbejde.

Vi afslutter en forhåbentlig fantastisk uge og rejser mod København med ankomst først på aftenen.

Afrejse
Pris
 
2. maj. - 9. maj. 2020
11.998,-


INKLUDERET

 OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

IKKE INKLUDERET

  • Rejseforsikring (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)
  • Afbestillingsforsikring (koster 6% af rejsens pris og skal bestilles sammen med rejsen)
  • Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Eventuelle udflugter og entréer udover det nævnte
  • Lokal turistskat (EUR 2-3 per person/per nat)
  • Forplejning
  • Drikkevarer
  • Personlige udgifter
  • Kursusmateriale skal medbringes hjemmefra
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Praktisk information

Gruppestørrelse: Max. 12 deltagere

Type: Tegnekursus i gruppe med dansk underviser

Vejret: Palermo

 

Tine Kragh er Cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns universitet med fokus på italiensk kunst, kirkekunst og formidling. Som kunstformidler har Tine været tilknyttet blandt andet på Thorvaldsens museum og Kastrupgårdsamlingen.

Tine debuterede som kunstner på Charlottenborgs forårsudstilling i 1989, og har siden udstillet i Danmark, Frankrig og Italien – blandt andet i Vatikanet Paladser i Rom, senest i 2017. Tine udfører også udsmykningsopgaver, og har blandt andet skabt en større udsmykning i Tivoli i København i 1999.

At rejse med kunsten er ikke fremmed for Tine. Som kunstner har hun selv haft flere legatophold, blandt andet på klostrene San Cataldo, Amalfi og San Silvestro, Fabriano i Italien, på Ørslev Kloster og Løgumkloster i Danmark, samt på Fundation Danoise i Paris. .

Tine har en bred undervisningserfaring, både som kunstformidler, foredragsholder, og som kunstner. Hun har desuden selv boet i Italien i flere omgange, blandt andet i Mazara del Valllo på Sicilien.

Tine er en erfaren rejseleder, og hun glæder sig til at vende tilbage til et af de steder hun holder allermest af, for at dele sin viden og glæde ved kunsten, kulturen og historiens vingesus, i og omkring Mazara del Vallo – med foredrag og skitseblok.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik