Antal dage: 9
Priser fra: 16.798,-
Rejseform: Individuel rejse

Se priser & book

Italienske godbidder - togrejse til Sicilien

Togrejse gennem Europa - med højhastighedstog og nattog til Sicilien


Togrejsen gennem Europa begynder

Togrejsen til Sicilien starter på Københavns Hovedbanegård. I rykker langt sydpå på førstedagen. Derfor er dette rejsens længste, og den eneste med togskift undervejs. Fra København køres til Hamborg. Og fra Hamburg rejser I med ICE-højhastighedstog med spisevogn til München. I alt tager det 10 timer med DSB og ICE.

I München ligger jeres hotel midt i centrum og ganske tæt på banegården.

Overnatning i München.

Togrejsen gennem Europa begynder

Tog tværs gennem Alperne fra Tyskland til Italien

I har hele formiddagen til at udforske München. Ved frokosttid stiger I ombord på et EuroCity tog, og de kommende timer kan du nyde panoramaet af de majestætiske Alper, der glider forbi vinduet - måske fra togets spisevogn? Snart har I lagt bjergene bag jer, og Verona dukker op.

5 timer med EuroCity.

Overnatning i Verona.

Morgenmad er inkluderet.

Tog tværs gennem Alperne fra Tyskland til Italien

Kultur og vin i Verona

Glem venligst alt om balkonen hvor Julie (ikke) blev kurtiseret af sin Romeo, og koncentrer jer i stedet om byens sande skatte: de krogede gader, smukke piazza’er og skønne broer over floden Adige. En af Veronas største attraktioner er Valpolicella vindistriktet, og på andendagen inviterer vi jer på en cykeltur med guide rundt i området. Undervejs er der naturligvis stop ved udvalgte vingårde, hvor I får lejlighed til at smage på et par fine Amaroner.

Overnatning i Verona.

Morgenmad er inkluderet.

Kultur og vin i Verona

Højhastighedstog til Bologna, hovedstad i Emilia-Romagna

Italien har et af verdens mest moderne netværk af højhastighedstog, og derfor tager det ikke længere end 50 minutter at komme til Bologna, en af Italiens oversete perler. Italienerne kalder Bologna for La Grassa - "den fede". Og det gælder om at passe på vægten her, for byen ligger midt i Italiens spisekammer og byder på de fineste delikatesser, landet kan opbyde.

En lokal insider tager jer med på en vandretur rundt i det kompakte historiske center og byder på smagsprøver på de lokale markeder.

50 min. tog med Italo.

Overnatning i skønne Bologna.

Morgenmad er inkluderet.

Bologna, hovedstad i Emilia-Romagna

Med højhastighedstog tværs gennem Italien til Napoli

Et højhastighedstog bringer jer direkte til Napoli, en af Europas mest farverige, spændende og kaotiske byer.

Napoli og omegn byder på store skatte: Pompeii er et kort hop med et lokaltog, og en udflugt til Amalfikysten er endda en mulighed. Napoli selv har et af verdens vigtigste arkæologiske museer med de største fund fra Pompeii. Byens gader og stræder oplever I sammen med en lokal insider på en privat vandretur. I skal naturligvis have en god pizza - den blev trods alt opfundet her.

4 timer med Italo.

Overnatning i Napoli.

Morgenmad er inkluderet.

Med højhastighedstog tværs gennem Italien til Napoli

Nattog til Messinastrædet til Sicilien mod Palermo

I har hele anden dagen og aftenen til jeres disposition i Napoli.

Vi foreslår en slentretur til Spaccanapoli-kvarterets labyrint af små stræder med interessante specialbutikker, smykkeværksteder og alverdens andre ting og sager: her får I det ægte Italien og i særdeleshed den specielle napolitanske kultur ind under huden. 

Napolis domkirke er opført over mange århundreder med deraf skiftende stilarter, og den er helt sikkert et besøg værd. Byens skytsengel San Gennaro giver varsler til byen og dens indbyggere, når der tages blod fra den: flyder blodet, er det et godt tegn, flyder det ikke, er det et ildevarslende signal om, at der er dårlige tider i vente!

Et stykke længere nede ad Via Duomo ligger det spøjse dukkehospital, hvor gamle dukker repareres og sættes i stand. I gaderne heromkring producerer håndværkere traditionelle såvel som satiriske dukker til byens kendte julekrybber.

Det nationale arkæologiske museum kan prale af den rigeste og mest værdifulde samling af græsk-romerske kunstværker og genstande af arkæologisk art i Italien. Udstillingen er opbygget i flere tematiske sektioner og byder på mere end 3.000 forskellige genstande dateret fra oldtiden til antikken.

Det gamle kongepalads ligger i det historiske centrum ved Piazza del Plebiscito og virker umiddelbart ikke imponerende set udefra. Indefra byder paladset dog på elegante sale og private kongelige gemakker, der alle vidner om det napolitanske hofs rigdom i fordums tid. På slottet forefindes også en samling fra nationalbiblioteket af papyrusruller fra Herculanum, en enestående samling. Herfra kan turen passende fortsætte med kabelbanen op til Vomero-kvarteret, der er det gamle boligkvarter for de bedre stillede familier.

Fra Vomero kvarteret er der vid udsigt over Napolibugten, Vesuv og det nye hippe område ved Porto Santa Lucia, den tidligere fiskerihavn i Napoli, hvor de gamle fiskerhytter nu er erstattet af lækre fortovscaféer, butikker og restauranter.

Først sidst på aftenen vandrer I direkte fra jeres hotel til banegården, hvor en privat to-sengs sovevognskupe med eget bad venter. Nattog kan noget særligt og egen kupé giver rejsen et ekstra krydderi. Toget føres med færge over Messina Strædet, og næste formiddag ankommer I til Palermo, hvor feriens anden del begynder.

Morgenmad er inkluderet.

Nattog til Messinastrædet til Sicilien mod Palermo

Togrejsen tværs gennem Europa ender - velkommen til Sicilien

Ved ankomsten til banegården tages en taxa til Le Terrazze.

Palermo, der på siciliansk hedder Palermu, er hovedstad på Sicilien og Italiens femte største by, efter Rom, Milano, Napoli og Torino, og Europas 30. største. Byens tusindårige historie genfindes i puniske mure, arabisk-normanniske bygningsværker, barokke kirker og nyklassicistiske teatre. Her er kort og godt vidunderligt!

Palermo ligger på en stor slette, der kaldes Conca d’Oro (Gulddalen). Sletten var oprindeligt gennemskåret af mange floder og bække og havde store sumpede områder. Floderne, Kemonia og Papireto, som byen blev grundlagt ved, er i dag forsvundet fra jordoverfladen, men de eksisterer under jorden og løber under nogle gader i det historiske centrum. I voldsomt uvejr bliver disse gader oversvømmet med vand, der strømmer op nedefra. Uden for bymurene løber floden Oreto. Ud over disse tre floder er der mange bække, der er årstidsbestemte og periodevis skaber sumpede områder.

Den frodige slette er omgivet af bjerge og de vintre, hvor deres toppe er dækket med sne, får området et betagende udseende. Monte Pellegrino og Monte Gallo, der i dag begge er naturreservater, ligger ud mod kysten, mens de andre bjerge adskiller Palermo fra øens indre. 

I skal bo på Le Terrazze, en aldeles unik og sjælden perle med kun to værelser, beliggende i Palermos historiske centrum. Giovanni og Magda sørger for en hyggelig, hjemlig stemning i deres fantastiske hjem. Magda er pudsigt nok efterkommer af den danske billedhugger, Bertel Thorvaldsen.

Overnatning i Palermo

Sicilien: Palermo og Le Terarzze

Dagen i vidunderlige Palermo

Palermo er helt vidunderlig: opdelt i otte områder og 25 kvarterer. Le Terrazze ligger i Palermos Centro Storico, der ligger indenfor bymuren fra 1500-tallet. Området er opdelt af to veje, Via Maqueda og Corso Vittorio Emanuele. Herved skabes fire kvarterer:

- Kalsa (Mandamento Tribunale)
- La Loggia (Mandamento Castellammare)
- Il Capo (Mandamento Palazzo  Reale
- Albergheria (Mandamento Monte di Pietà)

Vi anbefaler at gå rundt i Palermos gader og snuse til de utallige cafeer, restauranter samt de mange kulturtilbud, som byen byder.

Overnatning i Palermo.

Morgenmad er inkluderet.

Palermo rejse

Tilbage mod Danmark fra Sicilien

Efter morgenmaden tages en taxa (hotellet kan hjælpe med bestilling) til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Ankomst og velkommen hjem

Morgenmad er inkluderet.

Hvor mange skal i rejse
Periode
Pris
 
10. sep. - 10. dec. 2019
16.798,-

10. jan. - 10. dec. 2020
16.798,-


INKLUDERET

  • Togrejse København-Hamborg
  • Togrejse Hamborg-Palermo med højhastighedstog
  • Flyrejse Palermo-København enkelt på økonomiklasse
  • Bagage på flyrejsen – 1 stk. håndbagage og 1 stk. bagage til check-in
  • CO2-kompensation på flyrejse - læs mere her.
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • Privat transfer banegård til hotel tur/retur i hhv Verona og Bologna
  • Overnatninger i delt dobbeltværelse med morgenmad
  •   1 nat på Art hotel i München 
  •   2 nætter på Albergo Mazzanti i Verona 
  •   1 nat på Hotel Porto San Mamolo i Bologna 
  •   1 nat på Hotel Terminus i Napoli 
  •   2 nætter på Le Terrazze i Palermo 
  • Udflugter jf. program: Cykeltur i Valpolicella, Vandretur i Bologna og Napoli med lokale engelsktalende guider.
  • Moms, særordning for rejsebureauer
  • 10-20% rabat på rejseudstyr i udvalgte udstyrsbutikker
  • 10% rabat på vaccinationer hos Rejseklinikken
  • 24 timers bemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Produktansvarsforsikring
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

 

IKKE INKLUDERET

 

OBS!!! Ovenstående priser er gældende ved bestilling min. 70 dage før afrejse.

Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Forlæng rejsen med 5 dage/4 nætter på Sicilien
Pris fra 3.598 kr./person
Praktisk information

Type: Togrejse i samarbejde med SilverTray gemmen Europa til Sicilien

Tog: Alle strækninger efter Hamborg foregår med højhastighedstog på 2. klasse

Transfers: Private transfers i Bologna og Verona

Hotel: 3-stjernede hoteller (4-stjernet i Napoli) med morgenmad.

Oplevelser: Cykeltur med guide til vingårde i Valpolicella ved Verona. Vandretur med egen guide til madmarkeder i Bologna. Vandring med lokal insider i Napoli.

Forlængelse: Rejsen kan forlænges med ophold i Firenze og Rom undervejs, eller med flere dage i Palermo.

 

Foredrag
Periode
Sicilien
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
22. jan. 2020 kl. 17:30

Sicilien
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
3. mar. 2020 kl. 17:30
Vil du høre mere om rejsen?

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik