Før afrejse til Sri Lanka

På Sri Lanka venter en imponerende rejse, hvor du kan kombinere badeferie med enestående kultur, og hvor du samtidig kan opleve den frodige natur, som Sri Lanka gemmer på. På denne side får du praktiske informationer om pas & visum, vaccinationer, valuta og sproget, der skal ruste dig, sålede du er klar til at rejse til Sri Lanka med Kipling Travel.

Pas & Visum til Sri Lanka

Sri Lankas myndigheder har oplyst følgende pas- og visumregler, som er gældende for danske statsborgere når de rejser til Sri Lanka. Hvis du er i tvivl om pas- og visumregler, kan du kontakte Sri Lankas ambassade for at få bekræftet nedenstående eller få mere information på undenrigsministeriet

Er der visumpligt ved rejser til Sri Lanka? - Ja det er der. Det er vigtigt at tjekke reglerne for visum og pas ved en rejse til Sri Lanka. Hvis din rejse til Sri Lanka eksempelvis er på under 30 dage, er det muligt at få et turistvisum, som man kan få udstedt ved indrejse i landet. Dog kræver dette, at man registrerer sig i ETA. De følgende punkter, skal du være opmærksom på inden din rejse til Sri Lanka.

Pas til Sri Lanka

  • Dit pas skal være gyldigt i seks måneder efter rejsens afslutning.
  • Danske forlængede pas anerkendes.
  • Danske provisoriske pas anerkendes ved ind- og udrejse. Der kræves stempel fra immigrationsmyndighederne ved udrejse.
  • EU-nødpas anerkendes ved både ind- og udrejse til Sri Lanka.

Visum til Sri Lanka

  • Der er visumpligt når du rejser til landet.
  • Turistvisum op til 30 dage kan udstedes ved indrejse, men kræver forudgående ETA-registrering.

Vaccinationer til Sri Lanka

Sri Lanka er et land i det Indiske Ocean lige under Indien. Sri Lanka er et land med et tropisk klima, hvilket også betyder, at der er risiko for nogle andre sygdomme end i Danmark. Derfor er det vigtigt at blive vaccineret, når man skal på en rejse til Sri Lanka.

Antallet af vaccinationer til Sri Lanka er forskellig afhængig af, hvor lang tid du skal opholde dig i landet. Rejser til Sri Lanka med Kipling Travel varer normalt fra en til fire uger, og nedenstående vaccinationer tager udgangspunkt i en rejse til Sri Lanka på under 4 uger.

Stivkrampe/Difteri

Mange danskere er allerede vaccinerede mod stivkrampe og difteri, da det er en del af børnevaccinationsprogrammet. Det er dog vigtigt at undersøge hvornår du sidst er blevet vaccineret for begge. Vaccinationerne har en varighed på 10 år, og derefter skal fornyes. Hvis disse skal fornyes, bør du vaccineres senest en dag før afrejse.

Hepatitis A

En Hepatitis A vaccination beskytter dig mod leverbetændelse. Mange danskere er allerede vaccineret med Hepatitis A, da det er en primær vaccination. Hepatitis A indebærer to behandlinger, inden afrejse med minimum seks måneders interval - herefter er du beskyttet i 30 - 40 år.

Gul feber

En vaccination mod Gul feber, skal kun tages, hvis du skal til andre land. En vaccine mod Gul feber, skulle tidligere fornyes hvert 10. år, men er nu ændret og varer således hele livet. 

Tyfus

Tyfus skyldes infektion med en særlig form for salmonella-bakterie. Sygdommen er sjælden, men alvorlig og kræver omgående behandling på hospitalet. Det anbefales at du bliver vaccineret 2 - 3 uger før afrejse, men vaccinen kan også tages som kapsel form og bør senest tages 10 dage før rejsen til Sri Lanka. Med vaccinationen er du beskyttet op til tre år og med vaccinen som kapselform er du beskyttet i et år.

Handel med valuta på sri lanka

Valuta på Sri Lanka

Møntfoden på Sri Lanka hedder srilankanske rupees (LKR) og findes i sedler fra 20 til 5.000 og mønster fra 25 cent til 10 rupee. Vekslekursen i forhold til den danske krone er cirka 100 DKK = 2.118 LKR.

Det kan bedst betale sig at veksle til den lokale valuta, hvilket der er mulighed for ved ankomst i lufthavnen eller ved hotellet. Medbring valuta i amerikanske dollars (USD) eller i euro (EUR) og gerne i større sedler, for at få en favorabel valutakurs. Ved udrejse fra Sri Lanka, kan du i lufthavnen veksle valuta tilbage til udenlandsk valuta.

Alle gængse kreditkort, Visa, MasterCard, Diner og American Express, kan benyttes til betaling på hoteller, i større butikker og restauranter.

Sprog på Sri Lanka

I alt tales der syv forskellige sprog i Sri Lanka, men det officielle sprog på Sri Lanka er det indoariske sprog singalesisk, der tales af omkring tre fjerdedele af befolkningen i landet. Af cirka en fjerdedel, især i den nordlige og østlige del af øen, tales sproget tamil - det dravidiske sprog. Mindre grupper taler vedda samt malajisk, en singalesisk dialekt.

Da landet tidligere var en Engelsk koloni, er det engelske sprog anerkendt og tales i vid udstrækning i Sri Lanka. Ved massemedier, administration og handel anvendes der også engelsk. I religiøse sammenhæng benyttes stadig pali og sanskrit.

Børn taler eget sprog