Eventyr i Rajasthan med Kipling Travel

Eventyr i Rajasthan med Kipling Travel

Med dank rejseleder gennem Indiens mest farverige provins Rajasthan

 

Her møder vi Østens spændende mystik, smukke maharaja paladser og fantastiske ørkenforter.

Mændene har store moustacher og kvinderne er klædt i de smukkeste sarier. I skal ud til ”Verdens ende” i Jaisalmer, der ligger på kanten af Thar ørkenen.

Rejsen går til fantastiske byer, templer og de specielle lokale kulturer i byerne Bikaner, oasebyen Jodhpur og den hellige by Puskhar.

 

 

I oplever den lokale dagligdag, besøger markeder og basarer og ser hvordan livet udfolder sig herude i og på kanten af ørkenen.

Rejsen indeholder også det klassiske Indien med Den lyserøde by Jaipur og Agra med Indiens måske mest berømte seværdighed, Taj Mahal. 

Rajasthan rejsen er i sandhed et eventyr.


  • Historiske perler som Amber Fort og den glemte kongeby Fatehpur Sikhri
  • Eventyragtige og fortryllende Taj Mahal
  • Til fods gennem Cochins hyggelige historiske gader
  • Backwaters sejlads i husbåd gennem skønne kanal-landsbyer
  • Afslapning på Kovalamstranden i det sydlige Kerala
  • Vi er eksperter på Indien og har eget kontor i Delhi
  • Rejs med privatchauffør, der er til rådighed fra kl. 8-21
  • Guider og alle entreer inkluderet - oplev optimal frihed på rejsen

1.

Afrejse Danmark

Dag 1

Afrejse fra Danmark. Flyskifte undervejs og ankomst til Delhi lidt over midnat.

Mad på flyrejsen er inkluderet

2.

Delhi – bytur i gamle Delhi

Delhi rundtur

Ved ankomsten til lufthavnen i New Delhi bliver vi modtaget og kørt til hotellet, hvor værelset selvfølgelig er klar fra ankomst, så I kan hvile jer efter den lange rejse. Efter morgenmaden, tager vi på tur i Delhi.

Delhi er Indiens gigantiske hovedstad med snart 20 millioner indbyggere. Ikke mindre end otte gange har Delhi været hovedstad i Indiens historie. De mest kendte perioder er Delhi-sultanatet, stormogulerne med deres prægtige byggerier og selvfølgelig under briterne, der flyttede hovedstaden fra Calcutta til Delhi i 1911.

Vi har sammensat vores helt egen rundtur i Delhi for at give mulighed for, at se og opleve den forskelligartede og hektiske millionby på bedste vis.

Med start i Old Delhi ved Indiens største moské Jama Masjid, der blev opført i 1658, kører vi med cykelrickshaw gennem de hektiske kvarterer, der er indbegrebet af Indien—de trange og menneskefyldte gader og stræder. Turen går igennem hovedbasaren Chandni Chowk, hvor mylderet af mennesker, busser, rickshaws, butikker og lugte kan være noget af et kulturchok.

Videre mod New Delhi der rummer grønne områder, prægtige boulevarder, parlamentet, India Gate og fine butikker ved det imponerende Connaught Place. Vi besøger Sikhernes hellige gyldne tempel Gurudwara Bangla Sahib, der er New Delhis svar på Sikhernes gyldne tempel i Amritsar.

Undervejs spiser vi frokost på en hyggelig restaurant, og får lidt ro på i en næsten rolig oase midt i den hektiske storby. Sidst på dagen er vi tilbage på hotellet.

Overnatning i Delhi på Hotel Godwin Deluxe.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

3.

Fantastiske Shekawati - Nawalgarhs Havelier

Shekawati-Mandawa

Fra Delhi drager vi ud i det golde, varme landskab i ørkenstaten Rajasthan. Her i trekanten mellem Delhi, Jaipur og Bikaner, et område dækket af halvørkenen ligger regionen Shekhawati. Allerede i 1400-tallet blev flere småbyer i området vigtige handelsposter på karavaneruterne i Nordindien. Shekhawati er et af de områder, der ikke er domineret af turismen, og her er I tæt på det oprindelige Nordindien. Vi kører byen til Nawalgarh kendt for sine Havelis, der er smukt dekorerede huse med flot udskårne balkoner i sandsten. De blev opført af købmandsstanden, da handlen blomstrede i området. Ofte ser husene ikke ud af meget på ydersiden, men indervæggene er meget smukt bemalede, blandt andet for at skabe en god atmosfære for de kvindelige indbyggere, men også for at give lidt liv til en undertiden noget trøstesløs egn. Kunstnere kom ofte fra fjernere egne for at udføre udsmykninger, og det var kun fantasien som satte grænser for deres udtryk, hvilket klart fornemmes, når man står midt i det hele. Religiøse motiver blandes med scener fra hverdagslivet, dyr og landskaber. Vi skal også til et besøg til Nawalgarh’s gamle fort, som i sin tid var det centrum hvorfra områdets maharajaer styrede egnen.

Overnatning i Nawalgarh på Roop Niwas Kohti

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

4.

Nawalgarh til den gamle handelsby Bikaner

junagarh fort

Næste stop på vores vej gennem Rajasthan er Bikaner, der også ligger på den klassiske handelskaravanerute og er en middelstor ørkenby med 450.000 indbyggere. Vi skal omkring i den gamle bydel, som har flere rigtig spændende og interessante hindu- og jaintempler. Oppe over byen ligger det pompøse Junagar Fort, et af Rajasthans mest velholdte forter, som vi besøger efterfølgende.

Overnatning i Bikaner på Lallgarh Palace

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

5.

Fra Bikaner gennem Thar ørkenen til Den Gyldne Stad Jaisalmer

Jaisalmer

Dagen startes med en lang, flot køretur på 6-8 timer, der går vestover gennem Thar-ørkenen til Jaisalmer kaldet Den Gyldne Stad. Byen ligger midt i Thar-ørkenen og ganske tæt på Pakistan. Landskabets farver er skiftet fra de rødlige nuancer til gyldne, smukke ørkenfarver med gyldne sandsten og gulligt sand.
Jaisalmer blev grundlagt i 1156 af fyrste Roa Rawal Jaisal, der byggede fortet Sonar Quila på en knap 100 meter høj klippe. Selve Jaisalmer er omgivet af en 5 km lang ringmur. Grundet den gode beliggenhed på karavaneruten til Persien, Egypten og Arabien blev borgerne i Jaisalmer ganske velstående, hvilket man kan se på de mange smukke Haveli’s.

Befolkningen er, som alle andre steder i Rajasthan, farverige med flotte, røde og gule turbaner, hvilket gør Jaisalmer til et eksotisk sted udover det normale. Der er langt herud, men oplevelserne er absolut det hele værd.

Overnatning i Jaisalmer på Nachana Haveli

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

6.

Jaisalmer små markeder og fort. Tur i smukke ørkenlandskaber

Dag 6

Efter morgenmaden er der rundtur i Jaisalmer. Her oplever vi livet i ørkenbyen på intens vis. Jaisalmers smalle gader kan ikke udforskes for meget. De små farverige markeder, smalle gyder og gader fører jer op til byens mægtige fort. Fra fortet nyder vi det prægtige bygningsværk og udsigten.
Der er også tur til de berømte Sam Sand Dunes i den mægtige ørken, hvor dem der er friske kan få en ørkentur på ryggen af ”ørkenens skibe”, som dromedaren kaldes.

Overnatning i Jaisalmer på Nachana Haveli

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

7.

Gennem Thar-ørkenen og oplevelser i ”Den Blå By” Jodhpur

Dag 7

Vores Rajasthan-færd fortsætter mod vest til byen Jodhpur, en samlet tur på omtrent 4-6 timer. Byen kaldes Den Blå By, da brahminerne har malet deres huse i en skrap blå farve, hvilket har givet Jodhpur dette tilnavn. Den specielle by og beliggenheden på grænsen til Thar-ørkenen giver endnu engang uforglemmelige indtryk, i oplevelsen af Jodhpurs mange lyde, de stærke farver og den helt specielle stemning!
Byen er også et sted hvor John Cleese har huseret, da en filmudgave af Rudyard Kiplings Junglebogen blev indspillet i netop Jodhpur med Cleese i en af hovedrollerne.

Overnatning i Jodhpur på Ratan Villas

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

8.

Basar, marked, Rajastahns største fort og den livlige oase by Jodhpur

Jodhur

Som andre indiske ørkenbyen er Jodhpur opført omkring et fort. Merhrangarh fortet er Rajastahns største, har en 10 km lang ringmur og er meget velholdt. Fra fortets top er der en betagende udsigt henover de blålige huse og ud til de rødlige sandklitter i baggrunden.

Andre gode seværdigheder er basaren, Umaid Gardens og det imponerende og flotte Umaid Bhawan fort fra 1920'erne, et fort som nu er både hotel og privatbolig for Maharaja-familien i Jodhpur. Jodhpurs Babu basar byder på indkøb i særklasse, specielt i kitsch-klassen, og de mange butikker med møbler og kunsthåndværk gør de fleste bløde i knæene.

Overnatning i Jodhpur på Ratan Villas

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

9.

Jodhpur mod pilgrimsbyen Puskhar

Pushkar

Midt i et meget smukt landskab og lidt vest for Slangernes Bjerge ligger en af hinduernes vigtigste pilgrimsbyer, den berømte Pushkar med små 14.000 indbyggere. En by bygget op omkring Pushkar-søen med et utal af templer (måske mere end 400) og et mylder af troende på pilgrimsfærd.  En tur i byens centrum er Indien, når det er bedst, mest farverigt, hektisk, eventyrlig og labyrintisk. Sanserne bombarderes konstant og heftigt. Blandt de vigtigste pilgrimsmål er et af Indiens to Brahma-templer og de 52 Ghats, som er ved søen. På turen besøger vi templer og nyder den levende by.

Overnatning i Pushkar på Jagat Palace

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

10.

Puskhar til Jaipur, Rajasthans hovedstad

Pushkar

Vi har endnu en pæn strækning foran os, for at nå frem til Rajasthans hovedstad, Jaipur. Byen kaldes også Den Lyserøde By, efter at hele byen blev malet rosa til ære for Prins Albert, der kom på officielt besøg i 1853.
Jaipur blev grundlagt i 1727 af Jai Singh efter at han forlod det store Amber Fort uden for den nuværende Jaipur. Og helt i maharajaens ånd, skal vi overnatte på et herligt lille paladshotel.

Overnatning i Jaipur på Mandawa Haveli

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

11.

Jaipur, eventyr fortet Amber, harem, observatorium og Jaipur mad

Jaipur

Dagen starter tidligt med at køre de små 11 km ud til det imponerende, gigantiske og eventyragtige Amber Fort. Vi ser Paladsbjerget fra Moata søen, og skal herefter op til Amber Fort og få indtryk af hvordan Maharajaernes storladne levestil udfoldede sig. Vi skal omkring i et imponerende byggeri med utallige gårdhaver og audienshaller, rislende og kølende vandbassiner. Alt i alt smukt og fantastisk.

Efterfølgende går turen til det centrale Jaipur, der med sin enorme bymur virker storslået. På hovedgaden i den gamle bydel ser vi bl.a. det arkitektoniske vidunder Hawa Mahal, også kaldet Vindenes Palads, som har været harems-udkigspost. Derfra går det videre til det astronomiske observatorium, som Jai Singh grundlagde i 1728.

Sidst på eftermiddagen skal vi på en særlig Jaipur food-tour, en udflugt som samtidig er vores middag, med et udvalg af hvad det lokale køkken byder på af spændende retter.

Overnatning i Jaipur på Mandawa Haveli

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

12.

Kongebyen Fatehpur Sikhri og Det Røde Fort i Agra

Dag 12

Efter morgenmaden fortsætter turen ind i delstaten Uttar Pradesh til Agra. Her er Indiens måske største kulturelle attraktion, det mægtige gravmonument Taj Mahal. Det tager sig smukt ud både i den rødlige morgendis, i middagssolens skarpe sollys og i de dybe varme farver om eftermiddagen.

Undervejs skal vi også se kongebyen Fatehpur Sikri. Den glemte kongeby ligger mellem Agra og Jaipur og er en speciel oplevelse. Byerne Fathepur og Sikhri blev samlet under den store kejser Akbar's regering i 1570-86 og gjort til stormogulernes hovedstad. Kilderne i byen tørrede dog hurtigt ind og uden varsel blev byen forladt og står i dag som en fuldstændig velbevaret mogul-stad – en spøgelsesby. Det er en fantastisk oplevelse at vandre mellem de klassiske bygningsværker i smuk, rød sandsten som blev overladt til vildnisset på grund af vandmangel.

Fremme i Agra skal vi nyde udsigten og solnedgangen ned over Taj Mahal.

Overnatning i Agra på Atualyaa Taj

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

13.

Agra, Taj Mahal fra morgenstunden – Delhi

Dag 13

Vi starter dagen med et besøg til Taj Mahal i forbindelse med at solen står op over Agra. Taj Mahal er gjort af en anden verden, berusende smukt og et kulturelt Mount Everest, som vi godt tør påstå, rører enhver. Der hersker en forunderlig ro i de store haver omkring Taj Mahal på trods af de utallige turister, hvoraf de fleste nok er indere. Taj Mahal er opført af kejser Shan Jahan i perioden 1632-1647 og er bygget primært i persisk stil. At kalde det verdens smukkeste og mest harmoniske bygningsværk er ikke helt ved siden af; bygget som det er i tindrende hvidt marmor med mosaikker af indlagte halvædelstene og så bedårende i sin fuldkommenhed. Beliggende ned til Yamuna-floden, ligger det uanselige mausoleum for Taj Mahals grundlægger, der aldrig nåede at fuldføre et lige så imponerende projekt - en kopi af Taj Mahal i sort marmor på flodens modsatte side. En sand orientalsk oplevelse, der brænder sig ind i nethinden.

Men Agra kan byde på mere end Taj Mahal. Der er også det flotte Red Fort, et gigantisk fort, der ligger ud til Yamuna-floden med udsigt til Taj Mahal.

Efterfølgende er der transport til Delhi for middag og hvile lidt inden vi kører til lufthavnen sidst på aftenen.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

 

Forlæng evt. rejsen med en afslappende badeferie ved Goa's dejlige badestrande enten på Terra Paraiso eller Galaxy Beach Resort, se priser nedenfor.

14.

Afrejse fra Delhi

Indienrejse

Afrejse i løbet af natten for fly hjem til Danmark og efterfølgende forventer ankomst sidst på formiddagen.

Morgenmad er inkluderet.

Priser
Sorter efter:
Vælg sortering
Pris per person
16. februar 2018
Ledig
17.998,-


INKLUDERET

IKKE INKLUDERET

  • Ekspeditionsgebyr (145,- pr. faktura)
  • Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)
  • Afrejse med fly fra f.eks Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Visum til Indien
  • Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge (beregn ca. 90-100 USD til hele rejsen)
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”

 


FORLÆNGELSE TIL GOA:

  • Hotel Terra Paraiso med morgenmad inkl. fly og transport: 5.498,- pr person
  • Hotel Galaxy Beach Resort med morgenmad inkl. fly og transport: 7.198,- pr person
    Inkluderet:
    Indisk indenrigs flybillet til Goa
    Transport til og fra hotel
    6 overnatninger i dobbelværelse
    Morgenmad

TILKØB

  • Enkeltværelses tillæg: 3.898,-
Praktisk information

Gruppestørrelse: 10 og maximum 18 deltagere

Type: Kultureventyr med dansk rejseleder

Fysisk form: Dete er en klassisk kulturrundrejse og kræver ikke særegen god fysik for at kunne deltage, men det skal samtidig bemærkes at det en forudsætning at man er i almindelig god fysisk form og for at kunne besøge de mange steder spændende undervejs, skal man kunne gå og klare sig ved egen hjælp. 
Hvis du er meget dårligt gående, har brug for rollator eller kørestol, er denne rejse ikke egnet til dig.

Vejret: New Delhi

Kipling i Indien:
Kipling Travel har siden 2005 haft kontor i New Delhi, hvorfor vi har meget nær føling med udviklingen i Indien samt selvfølgelig den fantatsiske kultur og natur

Foredrag

Indien

11. oktober 2017 · Klokken 17:30 - 19:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Indien

10. januar 2018 · Klokken 17:30 - 19:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K