Klassisk safari og Victoriasøen
Antal dage: 12
Priser fra: 25.998,-
Rejseform: Individuel rejse

Se priser & book

Klassisk safari og Victoriasøen

Oplev Lake Manyara, Ngorongoro, Serengeti og imponerende Lake Victoria med Kipling Travel

 

Efter de klassiske safarioplevelser i Lake Manyara, Ngorongoro og Serengeti fortsætter vi vestover til Mwanza, den største havneby ved Victoriasøen, smukt beliggende på en lille halvø omgivet af klipper.

 

Den mægtige Victoriasø, den næststørste i verden, er omkranset af både KenyaTanzania og Uganda. 95 % af søen ligger dog i Tanzania. Det funklende blå vand skinner i mange nuancer afhængig af vejrforholdene, og solnedgangene er utrolige.



  • Unik kombination af klassisk safari i Tanzania og den mægtige Victoriasø
  • Sejltur på Victoriasøen – Afrikas største sø
  • Indblik i lokalbefolkningens hverdag og livet som fisker
  • Store safarioplevelser i Ngorongoro, Serengeti og Lake Manyara
  • Ofte privat safari i bil med engelsktalende guide/chauffør
1.

Afrejse mod Afrika, Kilimanjaro Airport, Tanzania

Dag 1

Afrejse fra København mod Kilimanjaro Airport, hvor vi ankommer efter midnat. Ved ankomsten til Tanzania står vores mand klar med et Kipling Travel skilt i lufthavnen. Transfer til Hotel Springland i Moshi, der ligger i skyggen af Kilimanjaro, som nærmeste nabo til Afrikas mægtigste bjerg.

Mad på flyrejsen er inkluderet.

2.

Ankomst Kilimanjaro Airport og Moshi

Dag 2

Der er mulighed for at nyde dagen ved poolen på hotellet eller tage en tur til Moshi, der er en herlig by med masser af lokale butikker og små markeder.

Overnatning i Moshi på Hotel Springlands.

3.

Fra Moshi til Lake Manyara

Dag 3

For at komme til safarilandet og Manyara køres udover det afrikanske sletteland, skiftevis ad grusveje og fine asfaltveje. Det går gennem storslåede naturscenerier med flotte vulkaner og herlige små Masai-landsbyer. Nær vejkanten starter safarien allerede, da der ofte ses giraffer i små flokke. Endelig køres gennem Makuyuni og Great Rift Valley.

Lake Manyara er et enestående reservat på 330 km2. Med klippebjergene som dramatisk kulisse findes ved den lavvandede sø enorme kolonier af skovstorke og pelikaner, mens store flokke af flamingoer farver søbredderne lyserøde. Bedst kendt er Lake Manyara dog for dets træklatrende løver – en meget anderledes oplevelse end de passivt hvilende flokke, vi ser andetsteds. Desuden har søen en meget stor bestand af flodheste, der her har bedre forhold end noget andet sted. Lake Manyara omgives af frodig skovsavanne med et væld af fugle. Området er beskrevet af flere forfattere, blandt andet i Hemingway’s Afrikas Grønne Bjerge.

Efter safarien kører vi til safarihotellet Highview, som ligger nær landsbyen Karatu, hvor vi overnatter.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

4.

Ngorongoro-krateret – Serengeti Nationalpark

Dag 4

Turen fortsætter op i verdens måske mest berømte vildtreservat, Ngorongoro-krateret. Kraterbunden er stort set cirkelrund og er 14 km i diameter. Det er et vidtstrakt fladt område med græssavanne, skov og den flotte Makat-sø med tusinder af flamingoer. Her lever omkring 20.000 pattedyr inden for kraterkanten. Med det samme ses bøfler, zebraer og klippespringer, gazeller og forskellige antiloper. Desuden er der stor sandsynlighed for at se elefant, næsehorn, den sjældne plettede hyæne, sjakal, løve, vortesvin og gnuer. Vi kan være heldig at se leopard og af fugleliv kan hurtigt nævnes lærker, pibere, trapper, strudse, krontraner og hjejler. Ved Ngorongoro foretages en lille vandretur – en helt anden og fascinerende måde at opleve området på.
Efter en lang køretur når vi frem til vores telte i Serengeti Wild CampTurner Springs Wild Camp eller Ikoma Wild Camp. At overnatte i stationære telt-lejre er nok den ultimative safarioplevelse. Her føler vi virkelig, at vi ligger "midt i det hele". Vi falder i søvn og vågner igen til savannens lyde – en hel fantastisk naturoplevelse.

Overnatning i Wild Camp.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

5.

Serengeti Nationalpark – storslået safari

Dag 5

Turen fortsætter ind til verdens bedste safariområder, op ad den stejle vestvæg til det frodige, grønne og meget smukke Mbulu-plateau. Serengeti-reservatet kaldes blandt masaierne "Den Store Åbne Plads" og er måske verdens bedste område for storvildt! Dette enorme reservat består af 14.763 km2 savanne (og går mod nord over i den lige så velkendte Masai Mara i Kenya), der er levested for kæmpeflokke af gnuer, zebraer, antiloper, ko-antiloper og topier.

Årligt begiver over 2 millioner græsædende dyr (hvoraf 75 % er gnuer) sig på vandring i søgen efter græs – en farefuld færd på omkring 800 km. I den korte tørtid i december-februar findes flokkene i Serengetis sydlige del, hvor de har kælvet. Når græsset efterhånden visner og er ”gnavet til bunds” af de store mængder dyr, vandrer skarerne i maj til september mod nord – gamle og unge i én enorm karavane på en rejse fyldt med farer. Denne overflod af føde følges af Serengetis mange løver – samt af geparder, der udnytter vidderne til hurtigt sprint for at fange byttet. De sidste rester af ådslerne er hurtigt borte, når hyæner, sjakaler, gribbe og ørne har været på færde. Også leopard er almindelig her, men langt sværere at se – det sker dog oftere end andre steder i Afrika, at den plettede kat opdages som en lang hale, der hænger ned fra et træ. En ekstra bonus er de 535 fuglearter, som lever her. Et er at se denne ufattelige vandringsdrift på fjernsynet – noget helt andet er at opleve dette bevægende eventyr udfolde sig for øjnene af en. Ingen forlader Serengeti upåvirket.

Overnatning i Wild Camp.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

6.

Mwanza City ved Victoriasøen

Dag 6

I dag går turen til Mwanza, den største havneby ved Victoriasøen, beliggende i det sydøstlige hjørne. Mwanza ligger på en lille halvø omgivet af klippefyldte bjerge. Mange steder vil vi også kunne se store granitblokke i de mærkeligste former stikke op af vandet. Byen er præget af stor aktivitet, dette ikke mindst på grund af jernbanen, som transporterer varer som kaffe, te og bomuld fra oplandet den lange vej ud til kysten. Ved havnen er der også livlig aktivitet, eftersom fiskeri selvfølgelig er den vigtigste indtægtskilde i området. I byen besøges det spændende fiskemarked, hvilket giver en indsigt i kulturen og dagligdagen i området.

Overnatning i Mwanza Hotel Tilapia.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

7.

Victoriasøen – Afrikas største ferskvandssø

Dag 7

Den mægtige Victoriasø, den største ferskvandssø i Afrika og den næststørste i verden, er omkranset af både Kenya, Tanzania og Uganda. 95 % af søen ligger dog i Tanzania. Det funklende blå vand skinner i mange nuancer afhængig af vejrforholdene, og solnedgangene er utrolig stemningsfulde – her er i det hele taget en helt speciel stemning. Omkring søen er naturligvis et utrolig rigt fugleliv, et mekka for enhver fugleelsker. Måske ses også de små sjove wallabies (små kænguruer) og en variation af flagermusarter. Dagene bruges på en 2 timers byrundtur i Mwanza, hvor vi besøger det lokale marked og de smukke kolonibygninger. Vi skal selvfølgelig også på en sejltur på søen – hvor vi passerer fiskemarkeder, iagttager lokalbefolkningens daglige gøremål og får et indblik i deres hverdag.

Efter nye spændende oplevelser kører tilbage til vores hotel

Overnatning i Mwanza Hotel Tilapia.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

8.

Victoriasøen og Serengeti Nationalpark

Dag 8

Vi forlader Victoriasøen og kører tilbage mod Serengeti, hvor vi har endnu et par dages storslåede safarioplevelser.

Overnatning i Wild Camp.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

9.

Serengeti Nationalpark – savanne med Afrikas storvildt

Dag 9

I Serengeti venter der altid nye og spændende oplevelser. Arealet er stort set det samme som Danmark, og de endeløse landskaber og savanneområder får enhver til at gibbe. Der er mulighed for at se leopard, som er et udpræget nattedyr og meget sky. Især omkring Seronera er den set mange gange. Derudover lever verdens hurtigste dyr geparden i Serengeti. I maj/juni begynder vandringen, hvor 1½ million gnuer, og 250.000 zebraer er ledsaget af et stort antal gazeller og antiloper.

Overnatning i Wild Camp.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

10.

Safari i Serengeti via Ngorongoros højland til Karatu

Dag 10

Vi tilbringer dagen på Serengetti sletten. Dyrelivet og de store vidder gør, at vi altid oplever noget nyt – ikke to gamedrives er ens.

Overnatning i Karatu på safarihotellet "Highview Hotel". Opgrader evt den sidste nat til Ngorongoro Sopa Lodge, der ligger med en fantastisk udsigt over Ngorongoro krateret.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

11.

Karatu-højlandet og hjemrejse

Dag 11

Hvis tiden tillader det, skal vi tidlig morgen på en gåtur i Karatu-højlandet, hvor vi ser en kaffeplantage og en landsby, inden der køres mod Moshi og Hotel Springlands. Her tilbringer vi resten af dagen/aftenen og spiser middag, inden vi sen aften kører i lufthavnen. En begivenhedsrig rejse slutter – det er blevet tid til at tage afsked med Tanzania og vende næsen hjemad.

Det er også muligt at forlænge turen med nogle dage på strandene på Zanzibar – ring og hør nærme

Værelse på Hotel Springlands er til rådighed indtil afrejse.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

12.

Hjemrejse samt ankomst til København

I løbet af formiddagen ankommer vi til København.

Mad på flyrejsen er inkluderet.

Priser
Sorter efter:
Vælg sortering
11. december 2017 - 9. januar 2018
Kontakt os
Kontakt os

10. januar - 28. februar 2018
28.998,-
27.498,-

1. marts - 20. juni 2018
27.598,-
25.998,-

21. juni - 20. august 2018
28.998,-
27.498,-

21. august - 10. december 2018
27.998,-
26.498,-

(Tillæg kan forekomme på jule- og nytårsrejser samt vinter- påske og efterårsferie)


INKLUDERET

  • Flyrejse København- Kilimanjaro retur med Turkish Airlines på økonomiklasse
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Safarirejse i landrover/safari-bus med 2-7 personer
  • Garanteret vinduesplads på safarien
  • Al lokal transport som beskrevet i programmet
  •   3 nætter på Springland i Moshi i dobbeltværelse (inkl. tidlig check-in ved ankomsten/sen check-ud på hjemrejsedagen)
  •   4 nætter i Wild Camp på Serengeti i store canvastelte med privat bad og toilet
  •   2 nætter på Highview safarihotel i Karatu i delt dobbeltværelse
  •   2 nætter på Hotel Tilapia i Mwanza i delt dobbeltværelse
  • Alle måltider på safarituren, som beskrevet i programmet
  • Chauffør og lokal, engelsktalende safariguide på safarirejse jf program
  • Bådtur på Victoriasøen samt byrundtur i Mwanza
  • Afgifter og tilladelser til reservater
  • 24 timers bemandet nødtelefon under hele rejsen
  • VAT/turistskat indført per 1. juli 2016
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

IKKE INKLUDERET

  • Ekspeditionsgebyr (145,- pr. faktura)
  • Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)
  • Visum til Tanzania (fås ved ankomsten i lufthavnen)
  • Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter
  • Drikkepenge (beregn ca. 30 USD pr. safaridag for hele bilen)
  • Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamburg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet” 

OPGRADERING

  • Ngorongoro Sopa Lodge - sidste nat på safarien: 1.698,- pr. person ved 2 rejsende og 1.298,- pr. person ved 4 rejsende

TILKØB

Praktisk information

Bedste rejsetid: Juli til primo april (rejsen er mulig hele året, der er regntid medio april til medio juni samt i mindre grad i november)

Type: Safari med lokale safariguider

Vores lodges: Tanzania

Individuel tilpasning: Dette er en Kipling skræddersyet rejse med daglig afrejse. Den kan desuden forlænges eller forkortes, dvs. tilpasses efter ønske

 

Tilkøb af ballonflyvning over Serengeti

Ballonsafari - se video her

Fantastisk ballonsafari, hvor vi flyver henover Serengetisletten. Det er en usædvanlig smuk og fantastisk oplevelse. Efter flyveturen er der Champagnebrunch på Serengeti. Der skal bestilles i meget god tid, da ballonsafarierne ofte er udsolgt lang tid i forvejen. Prisen er høj, men oplevelsen endnu højere. Læs mere her.

Migrationskort

Migrationskort

Kort over den store Østafrikanske vildtvandring

Foredrag

Afrika: Kilimanjaro, safari i Tanzania og Zanzibar

10. januar 2018 · Klokken 19:30 - 21:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Afrika: Kilimanjaro, safari i Tanzania og Zanzibar

7. marts 2018 · Klokken 19:30 - 21:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Afrika: Kilimanjaro, safari i Tanzania og Zanzibar

21. marts 2018 · Klokken 19:30 - 21:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Vil du høre mere om rejsen?

Vælg