Marokkos juveler

Oplevelsesbombardement i Marokkos Imperiebyer

 

Marokkos juveler går blandt andet til imperiebyerne Casablanca, Fez og Marrakesh. Der er tale om et sandt sansebombardement af farver, dufte og lyde garneret med slangetæmmere, gøglere, basarer og berberlandsbyer.

Tilbage til Marokko

 

Vi rejser med privatchauffør og engelsktalende lokalguider rundt til Marokkos store kulturskatte og oplever dermed optimal frihed samtidig med, at vi ser alle de store seværdigheder.



  • Marokkos Gyldne Trekant med Casablanca, Fes og Marrakech
  • Over Atlasbjergenes berberlandsbyer
  • Saharas sandklitter og klassiske beduinlejre
  • Kultur og natur i Nordafrikas smukkeste naturområder
  • Udflugter med guide og entreer er selvfølgelig inkluderet i rejsens pris
1.

Fly København til Casablanca

Dag 1

Vi flyver fra København direkte til Marokkos største by Casablanca, hvortil vi ankommer om aftenen. Casablanca er Marokkos økonomiske metropol. Det er her industrien blomstrer, gallerierne viser det nyeste inden for moderne kunst, og modedesignerne har et kig mod den øvrige verden. Hvad der engang var en gammel pirat-rede er forvandlet til en moderne og fremsynet arabisk by.

Overnatning i Casablanca

2.

Casablanca til Rabat og Meknes

Dag 2

Morgenen starter med en besøg i den imponerende moské Hassan II, én af verdens største og Marokkos eneste fungerende moské, hvor ikke-muslimer har adgang. Moskéen ligger omgivet af havet og er intet mindre end gigantisk. I det smukt dekorerede bederum er der plads til 25,000 bedende og hele 80,000 i de ydre områder.

Herefter starter vi vores rundrejse, og kører nordpå langs kysten til Rabat – lillebroderen til Casablanca. Rabat er dog noget mindre hektisk og meget mere charmerende med sine palmeomkransede boulevarder og smukke kolonistilsbygninger. Vi gør holdt ved Kasbah’en, som er Rabats ældste bydel, hvor de små hyggelige stræder indbyder til at slentre rundt og indsnuse atmosfæren. Herfra kører vi videre østover til Meknes, der lidt ufortjent er forblevet i skyggen af de større imperiebyer Fez, Rabat og Marrakech. Meknes var Marokkos hovedstad i 1700-tallet og dermed en af de gamle kongebyer. Overnatning i hjertet af Meknes nær Lahdim pladsen, der sidst på dagen præges af gøglere, slangetæmmere og små spændende madboder.

Overnatning i Meknes

Morgenmad inkluderet.

3.

Fra Meknes til Chefchaouen – den blå by

Dag 3

Efter morgenmaden venter den lokale guide for en by-rundvisning i Meknes. Her besøger vi bl.a. Moulay Ismail Mausoleum, der er en af byens smukkeste og mest imponerende bygninger, opført til minde om den store sultan. Moulay Ismail er i dag højt respekteret og mange valfarter til mausoleet, på trods af, at han var en grusom regent under sit styre sidst i 1600-tallet.

Herefter kører vi et godt stykke nordover, til den blå by Chefchaouen. Undervejs kommer vi igennem de store frugtbare sletter i nord, der i århundreder har brødfødet hele Marokko, og passerer små berber landsbyer smukt beliggende i den frodige dal ved foden af Rif bjergene. Her finder vi Chefchaouen. Omkring år 1500 ankom et stort antal muslimske og jødiske fordrevet fra Spanien hertil, hvilket i høj grad har været med til at give byen sit andalusiske præg. Chefchaouens helt unikke særkende er de pastelblå huse, døre og vinduer, der sammen med de små, snørklede gader giver byen en ganske særlig stemning. Gå på opdagelse i den smukke medina, hvis overskuelige størrelse gør, at du aldrig for alvor kan fare vild, men blot kan slentre rundt og se, hvad der dukker op rundt om det næste hjørne. Mange traditionelle håndværk bliver stadig udøvet i byen, og du vil kunne se eksempler på flere varer, der ikke produceres andre steder i Marokko end lige her. Specielt kendt er Chefchaouen for deres uldtøj samt vævede tæpper.

Overnatning i Chefchaouen på et hyggeligt marokkansk hotel

Morgenmad inkluderet.

4.

Chefchaouen – den blå by

Dag 4

I dag skal vi med lokal guide ud og udforske det smukke område.
Vi mødes med den lokale guide og går til den Spanske Moské, der ligger på en bakketop med vid udsigt ned over Chefchaouen og det omgivende landskab. Den Spanske Moské blev bygget af spanierne til den lokale befolkning i 1920’erne, men er aldrig rigtig blevet benyttet til formålet.

Fra den smukke udsigt går vi mod Ras El-Maa, en kilde der brusende vælder ud fra bjerget og leverer livsvigtigt drikke- og badevand til Chefchaouen. Om morgenen vil du kunne se byens kvinder flokkes her for at vaske tøj. Vi fortsætter igennem de charmerende stræder og ser dagliglivet udfolde sig ved det lokale grøntmarked – og ser mændene gå rundt iført egnens særegne kutter, der en mørk nattetime kunne henlede tankerne til Umberto Ecos ”Rosens Navn”. Også kvinderne er iført specielle stråhatte med kulørte kvaster.

Resten af dagen er fri til egne oplevelser.

Overnatning i Chefchaouen

Morgenmad inkluderet.

5.

Fez – på opdagelse i den gamle kongeby

Dag 5

En tidlig start i dag, hvor vi kører mod Fez. Over middag ankommer vi Fez, hvor vi indkvarteres i centrum af Fez’ medina på et historisk riad. Et riad er et traditionelt marokkansk hus eller palads bygget op omkring en indre gårdsplads. Der er en særlig magisk stemning på disse riads, med typisk arabisk møblering, smukke udskæringer, små terrasser med siddearrangementer, planter og fontæner. Der vil ofte også være en møbleret tagterrasse, hvor specielt aftenerne er helt fantastiske med udsigten over medinaens oplyste terrakottafarvede bygninger.

Om eftermiddagen bliver vi hentet af den lokale guide, der vil tage os på en spændende byrundtur i Fez. Når vi træder ind i Fez’ labyrintiske gyder føles det som at træde ind i en anden tidsalder. Æsler og muldyr er den eneste form for transport i disse snævre og stejle gader. De mest vidunderlige dufte kommer fra medinaen, hvor der handles parfumer og krydderier i alle afskygninger – og den mest fæle lugt fra skind garverierne, hvor mænd står i kemikaliebade og træder læder, som de har gjort i århundreder. Her er minareter, moskéer, gadekøkkener og et broget folkeliv. Hvad der ved første øjekast ligner en blindgyde, munder ud i den mest vidunderlige plads med fontæner og lyden af rislende vand.

Vi besøger Fez’ historiske og religiøse seværdigheder, samt Chaouwara garverierne, der er et af byens mest markante vartegn. De omgivende gader bugner af læderhandler, hvorfra man kan kigge ned over de mange ildelugtende bassiner, hvor der garves, farves og forarbejdes. Selvom det hele kan virke lidt kommercielt, så er det givetvis her, at vi vil finde det bedste og største udvalg af lædervarer i Marokko.

Overnatning i Fez

Morgenmad og aftensmad inkluderet.

6.

Atlasbjergene til Sahara og overnatning i beduin lejr

Dag 6

I dag starter vi tidligt ud for en fuld dags kørsel, hvor vi skal krydse den spektakulære Atlas bjergkæde frem mod kanten af Sahara. Vi vil møde et meget varieret landskab i dag, startende ud med de frodige marker i nord, mod de gradvist højere Atlas bjerge, inden vi når frem på den anden side af bjergkæden til randen af Saharas ørken. Hold godt udkig, der er en god mulighed for at se berber aben undervejs. Berber aben er en haleløs makak abe, der lever omkring skovområderne i Atlasbjergene – det er i øvrigt også denne abe art, der lever på Gibraltar, og således er Europas eneste vildtlevende primat.

Sidst på eftermiddagen ankommer til vil Sahara ørkenen, hvorefter vi nu fortsætter en lille times tid ud i ørkensandet på kamelryg, mens en fantastisk solnedgang farver det omgivende ørkensand i gule, orange og røde nuancer. Ved ankomst til ørken lejren, vil vi blive varmt modtaget og nyder en kop mynte thé omgivet af Saharas imponerende sanddyner.

Der vil blive tilberedt en traditionel marokkansk middag under stjernerne. Slap af og nyd lyden af stilhed under den stjerneklare himmel. Vi overnatter i telt i beduin lejren, kun omgivet af sand og den klareste stjernehimmel. Vi bor i to-personers telte med rigtige senge og privat toilet/bad, her skal ikke forventes luksus, men til gengæld er oplevelsen stor.

Overnatning i ørkenen i beduin-telte.

Morgenmad og aftensmad inkluderet.

7.

Sahara, Todra kløften og Dadel kløften

Dag 7

Vi står tidligt op for at se den fantastiske solopgang kaste sine mange nuancer over de omgivende sanddyner – et storslået syn. Vi spiser morgenmad i lejren, inden vi på kamelryg rider tilbage til vores bil i Merzouga, hvorfra turen fortsætter mod Dades.

Landskabet skifter nu og vi kører igennem stenørken til det bjergtagende landskab ved Todra Gorge, hvor floden igennem århundreder har skåret en dyb kløft igennem klippesiderne. Kløften er som en grøn oase med palmetræer og det livgivende vand strømmende igennem. Efter frokosten fortsætter vi til Dades kløften, der er del af det store frugtbare dalområde Todra & Dades valley, der løber langs Dades floden. Vi overnatter i Dades kløften på et lokalt riad, bygget i egnens karakteristiske okkerfarvede ler.

Overnatning i Dades

Morgenmad og aftensmad inkluderet.

8.

Dadel kløften

Dag 8

Dagen i dag er til fri rådighed. I kan vælge at tilbringe dagen på det skønne hotel med en bog ved poolen, eller arrangere med chaufføren at I kører til den nærliggende by og kigger på det lokale liv. Eller vandre en tur lange floden i bunden af Dades kløften omgivet af de dramatiske klippevægge.

Overnatning i Dades

Morgenmad og aftensmad inkluderet.

9.

Langs ruten med de 1000 kasbah’er til Marrakech

Dag 9

I dag skal vi køre ad den historiske rute med de 1000 kasbah’er mod Ourzazate og Marrakech. Overalt hvor der igennem tiderne har været værdifulde handelsvarer at forsvare (guld, krydderier, slaver) er disse karakteristiske fæstnings-lignende paladser blevet bygget, så byens regerende familie kunne stå imod eventuelle angribere.

Det er også her, vi finder ”Valley of the Roses” – eller ”Rosendalen”, der er fyldt med vildtvoksende roser. I maj måned plukker landsbyernes kvinder op mod 700 tons rosenblade, som på det lokale destilleri omdannes til parfumeret rosenvand.

Ved middagstid er vi fremme i Ourzazate, hvor filmselskabet ”Atlas Studios” har benyttet de fantastiske omgivelser til flere store film optagelser; bl.a. Gladiator og Lawrence of Arabia. Lidt uden for byen besøger vi ”Ait Ben Haddou”, der er én af de mest spektakulære og interessante Kasbah’er – og en gang et af de vigtigste stop på Karavaneruten mellem Sahara og Marrakech. Bygningerne i Ait Ben Haddou er forbundne med snævre stisystemer, gange, gyder og gader, og dette er muligvis den smukkeste Kasbah i Nordafrika. Vi indtager frokosten her i Ait Ben Haddous magiske atmosfære.

Herfra går turen nu videre vestover mod Marrakech. Vi skal krydse Atlas bjergkæden, og har fantastiske udsigter mod de store bjerge, når vi kører over passet Tizi n’Tichka i godt 2200 meters højde. Sidst på dagen er vi fremme i Marrakech og indlogeres på et historisk riad i gåafstand til Djemaa el-Fna pladsen og det store basarområde souk’en.

Efter indkvartering er det tid til, på egen hånd, at komme ud og udforske byen, der om noget må være indbegrebet af 1001 nats eventyr. Pladsen Djemaa El-Fna er byens omdrejningspunkt, her er et eksotisk virvar af gøglere, håndværkere, kunstnere, historiefortællere, medicinmænd og slangetæmmere. Som mørket falder på, dukker små madboder med inciterende dufte op overalt. Indtag en plads på bænken ved siden af de andre spisende og prøv Tanjia (langtidsstegt lam), Harira (kikærte) suppe, grillet fisk, couscous, tajine (stuvninger), snegle eller måske fårehoveder for de sande eventyrlystne. Måltidet akkomponeres som vanligt af thé, der fås i mange spændende smagsvarianter.

Overnatning i Marrakech

Morgenmad er inkluderet.

10.

Marrakech - sightseeing

Dag 10

Her til formiddag skal vi med lokalguide ud at opleve de små afkroge af Marrakech og få en idé om de mange facetter, som byen indeholder. Herefter er I rustet til på egen hånd at kaste jer ud i byens mangfoldigheder af eksotiske oplevelser.

Overnatning i Marrakech

Morgenmad inkluderet.

11.

Marrakech – fridag på egen hånd

Dag 11

Start dagen med at opleve byens berømte basarområde. Når du træder ind i souk’ens labyrintiske gyder, træder du ind i en anden tidsalder og man kan nemt forledes til at tro, at man er faldet ind i eventyret om Ali Baba og de fyrretyve røvere.
Den bedste måde at opleve det gigantiske souk område på er ved at lade dig fare vild – følg din indskydelse og lad nysgerrigheden bestemme om du drejer til højre eller venstre ved det næste hjørne. Hvad der ligner en blindgyde, munder ud i den mest vidunderlige plads med fontæner og lyden af kobbersmedenes hamren. Her findes alt hvad hjertet begærer; krydderier, traditionelle klædedragter, sko og marokkanske lamper – udvalget er enormt, og det er blot at lade sig rive med. Husk at prutte om prisen – det er en sport i sig selv og bestemt en del af oplevelsen.

For historisk og arkitektonisk interesserede er Marrakech ligeledes et sandt overflødighedshorn:

• Koutoubia Moskéen er den største i Marrakech og er et imponerende skue (ingen adgang indenfor for ikke-muslimer). Der er et smukt haveanlæg ved moskéen, med offentlig adgang for alle.

• Bahia Paladset er opført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med brug af Marokkos ypperste kunstnere og er dækket med utallige smukke gulv-til-loft udsmykninger. Paladset består af op mod 60 sammenhængende bygninger med mere end 160 værelser og en 8000 m2 stor have. Paladset bruges stadig til royale begivenheder og bliver i den forbindelse lukket helt af for besøgende, ellers er der normalt adgang til en del af paladset.

• Saadian mausoleet er det imponerende gravkammer for op mod 60 familiemedlemmer af Saadi dynastiet. Det består af 3 kamre, hvoraf det mest berømte er kammeret med de 12 søjler, der imponerer med marmor, fine stukkatur arbejder og udskæringer belagt med 24 karat guld.

• Ben Youseff Madrassaen grundlagt i 1400-tallet har været én af de største islamiske skoler i hele Nordafrika og menes at have huset helt op mod 900 teologiske studerende ad gangen. Den indre gårdsplads er rigt dekoreret med inskriptioner og geometriske mønstre udført i cedertræ, marmor og stuk. Madrassaen lukkede som undervisningssted i 1960 og genåbnede derefter som et historisk mindesmærke i 1982.

• Marrakech er endvidere kendt for sine mange haver, hvoraf den smukkeste nok er Majorelle haven, der blev skab i 1920 af en fransk kunstner af samme navn. De klare indigoblå bygninger står smukt mod de mange tropiske planter i enorme potter og krukker.

• Og så er der den nye bydel i Marrakech (Ville Nouvelle), der byder på både gallerier, caféer, restauranter og mere moderne former for butikker.

Når du mæt af oplevelser og indtryk trænger til en pause, så søg ind på ét af de mange te huse og nyd en uforskammet sød mynte thé, mens folkelivet udfolder sig foran dig fra din plads i skyggen. Med sukkerdepoterne fyldt op, er du igen klar til at kaste dig ud i eksotiske og farverige oplevelser.

Overnatning i Marrakech

Morgenmad inkluderet.

12.

Hjemrejse Marrakech til København

Dag 12

En fantastisk rejse igennem Marokkos juveler lakker mod enden. Vi kører til lufthavnen og flyver hjem mod Danmark.

Morgenmad er inkluderet.

Priser
Sorter efter:
Vælg sortering
15. september - 10. december 2018
14.498,-
13.498,-

16. december 2018 - 9. januar 2019
Kontakt os
Kontakt os

10. januar - 16. juni 2019
14.498,-
13.498,-

(Tillæg kan forekomme på jule- og nytårsrejser samt vinter- påske og efterårsferie)


INKLUDERET

  • Flyrejse København-Casablanca // Marrakech-København med Air Maroc på økonomiklasse
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • Transfers og transport i egen bil med privatchauffør
  • Privat engelsktalende lokalguide hvor nævnt 
  • Overnatning i delt dobbeltværelse inkluderet morgenmad
  •   1 nat på hotel Le Lido i Casablanca
  •   1 nat på Riad Felloussia i Meknes
  •   2 nætter på Hotel Khalifa i Chefchaouen
  •   1 nat på Riad Jamai i Fes
  •   1 nat i beduinlejr i eget telt med privat toilet/bad i Merzouga
  •   2 nætter på hotel Chez Pierre i Dades
  •   3 nætter på Riad Anya i Marrakech
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • Rundture og sightseeing som beskrevet i programmet
  • De nævnte udflugter med guide og entreer er inkluderet i rejsens pris
  • På kamelryg i Sahara ørkenen
  • 10 % rabat på rejseudstyr i udvalgte udstyrsbutikker
  • 24 timers bemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Produktansvarsforsikring
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

IKKE INKLUDERET

TILKØB

Praktisk information

Bedste rejsetid: September - maj

Type: Individuel kulturrejse med privatchauffør samt rundture i alle byer med guide og entreer ved seværdigheder

Individuel tilpasning: Dette er en Kipling skræddersyet rejse med daglig afrejse. Den kan desuden forlænges eller forkortes, dvs. tilpasses efter ønske

Vejret: Se vejret i Marokko her

 

Vil du høre mere om rejsen?

Vælg
Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

CAKEPHP - 1 uge

Hjemmesiden bruger denne cookie til at huske den besøgende. På webshops bruges den fx. til at huske brugerens kurv.

CakeCookie[vmcmsPersonalizedNodes] - 5 år

Hjemmesiden sætter denne cookie, for at huske hvilke sider der er blevet vist, for senere at kunne fremhæve disse sider.

catalog-travel-ids - 180 dage

Denne cookie bruges til at huske hvilke rejser der er blevet tilføjet kataloget.

Cookie-indstillinger

CakeCookie[vm-gdpr] - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-Indstillinger.

CakeCookie[vm-gdpr-accept] - 1 måned

Angiver om cookie-indstillinger er blevet gennemgået / accepteret.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

gwcc - 90 dage

Google Website Konvertering af opkald.Google Analytics samler oplysninger, der gør det muligt for at forstå interaktioner med Googles websteder og i sidste ende forbedre brugeroplevelsen for bedre at kunne betjene dig som bruger.

Google Tag Manager

_dc_gtm_UA-# - Slettes når browseren lukkes

Bruges af Google Tag Manager til at kontrollere opstarten af Google Analytics-koden. # = ID fra Google Analytics.

Facebook Pixel

fr - 118 dage

datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke, om browseren understøtter cookies.

IDE - 1 år

Bliver brugt af Google til at registrerer og sende information omkring hjemmesidens brugere og deres handlinger efter de har fået vist reklamer, for bedre at kunne vise reklamer til den enkelte bruger

OptinMonster

_omappvp - 11 år

OptinMonster bruger denne cookie til at se om brugeren har besøgt hjemmesiden før.

_omappvs - Slettes når browseren lukkes

OptinMonster bruger denne cookie til at se om brugeren har besøgt hjemmesiden før i sessionen.

om-session-pageviews - Slettes når browseren lukkes

OptinMonster bruger denne cookie til at tælle antallet af sidevisninger.

om-session-start - Slettes når browseren lukkes

OptinMonster bruger denne cookie til at se hvor langt tid brugeren bruger på en side.