Marokko i efterårsferien

Gyldne solnedgange over kystbyen Essaouira, skolebesøg og 1001 Nats Eventyr i Marrakesh og Let vandring i Atlasbjergene – Oplev Marokko med Fagbladet Folkeskolen og antropolog Lise Kloch

 

Duften af kanel og brændte mandler, picnic med udsigt til snedækkede bjergtinder, skumsprøjt fra Atlanterhavet og farverige basarer. Denne skønne rejse kombinerer det bedste af Marokko og giver samtidig en spændende indsigt i marokkansk kultur og hverdagsliv.

I den charmerende fiskerby, Essaouira, nyder vi den afslappede stemning, de hvidkalkede huse og det helt særlige lys, som gennem tiden har lokket kunsterne til fra hele verden. Marrakesh byder på et vidunderligt virvar af gadegøgl, eksotiske dufte og snævre gyder.

 

 

Sidst på rejsen snører vi vandrestøvlerne og oplever Atlasbjergenes fantastiske landskaber og traditionelle berberlandsbyer til fods. Vi besøger desuden en skole og en innovativ organisation, der hjælper udsatte kvinder.

Rejsen er for dig, som er eventyrlysten, men samtidig ønsker at rejse under komfortable og trygge forhold. Der er lagt op til samvær og hygge, og rejsen er også meget velegnet for dig, som rejser alene. Vi overnatter i stemningsfulde riad’er indrettet i klassisk marokkansk stil.

Rejsen arrangeres i samarbejde med Fagbladet Folkeskolen, men er åben for alle med interesse i en aktiv ferie med fokus på kultur og samfund.


1.

Casablanca. Overnatning i Casablanca

casablanca

Vi rejser fra København sidst på dagen og flyver med Lufthansa over Frankfurt til Casablanca.

Vi lander i Casablanca ved midnatstid og kører straks til et hotel og overnatter.

Velkommen til Marokko.

2.

Casablanca - Essaouira. Frokost ved havet. Fæstningsanlægget og den gamle fiskerihavn. Medinaen.

Casablanca - Essaouira. Frokost ved havet. Fæstningsanlægget og den gamle fiskerihavn. Medinaen.

Efter morgenmaden kører vi sydpå til den charmerende havneby, Essaouira. Byen er populær blandt både bohemer, windsurfere, kunstnere og turister og lokker med sin friske havluft og afslappede atmosfære. Palmerne og de hvidkalkede huse med blåmalede døre og vinduer bidrager til den eksotiske stemning.

Portugiserne anlagde en handelsstation i Essaouira tilbage i 1400-tallet, og den sydeuropæiske indflydelse ses stadig i arkitekturen. Området har siden antikkens tid været en vigtig handelsby, og i de små basargader kan man stadig gøre et godt køb. Byens lille ’souk’ (basar) er nem at overskue - selv hvis du er ude på egen hånd. Essaouira er i det hele taget svær ikke at holde af og et fantastisk sted at starte vores Marrokko-eventyr.

Fiskeri er en vigtig indtægtskilde i Essaouira. Efter ankomsten går vi ned til havet, hvor blåmalede fiskerbåde vugger i vandkanten, og hvor fisk og skaldyr serveres i små, interimistiske restauranter. Vi vælger vores egne fisk og skaldyr og får fangsten tilberedt direkte på grillen.

Fra havnen kan vi se Essaouiras imponerende fæstningsanlæg, Skala du port og Skala de la ville, som gennem tiden har beskyttet Essaouira mod udefrakommende fjender. I nyere tid har fæstningsværket dannet en dramatisk kulisse i blandt andet HBO-serien Game of Thrones og i Bille Augusts film Jerusalem. I Port de Peche (fiskerihaven) ser vi bådebyggerne arbejde, og hvis vi er heldige kan vi overvære den store fiskeauktion.

Herefter går vi på opdagelse i den gamle, stemningsfulde bydel (medinaen), hvor kunstgallerier ligger side om side med keramikbutikker og hyggelige spisesteder.Medinaen er en del af Unescos kulturarv. Vi går op på bymuren, der omslutter den gamle bydel og får et fint kig ud over de labyrintiske gyder og hvidvaskede huse.

Der bliver lidt til at shoppe i souk’en eller bare nyde solen og slappe af på en af byens stemningsfulde cafeer. For dem som har lyst, mødes vi igen om aftenen til fællesmiddag.

3.

Essaouira – Marrakesh. Arganolie-produktion. Medinaen og Djema al fna-pladsen

Essaouira – Marrakesh. Arganolie-produktion. Medinaen og Djema al fna-pladsen

Efter morgenmaden forlader vi Essaouira og kører ind i landet med kurs mod Marrakesh. Undervejs gør vi holdt og oplever, hvordan man laver Marokkos berømte arganolie, en vegetabilsk olie udvundet af nødderne fra argantræet. Berberne, som er Nordafrikas oprindelige befolkning, har i årtusinder brugt olien til madlavning. I dag er arganolie kendt i hele verden for sine kosmetiske egenskaber og anvendes blandt andet i hår- og hudpleje.

Ved ankomsten til Marrakesh, bliver vi indlogeret i et traditionelt riad, som er et lille gæstehus indrettet i klassisk marokkansk stil.

Marrakesh er med sine snirklede basargader, fine gårdhaver og smukke haveanlæg indbegrebet af 1001 Nats Eventyr. Vi bor lige i hjertet af medinaen. I gåafstand til den berømte Djema al fna-plads samt souk’en (basarområdet), hvor vi kan shoppe alt fra skønne lanterner og tæpper til krydderier og farvestrålende keramik. Sammen går vi på opdagelse og suger alle de eksotiske indtryk til os. Vi slentrer gennem de labyrintiske gyder, hvor der smedjes, farves garn og bages fra små, traditionelle værksteder.

Sidst på dagen drikker vi en dampende kop myntete på en af byens mange tagterrasse-cafeer og nyder solnedgangen over den gamle bydel.

Aftenen bruger vi på den centrale plads Jemaa El Fna, der hver aften forvandler sig til et kæmpe udendørs marked med gøgl, slangetæmmere og hundredvis af madboder. Her bliver der rig mulighed for at prøve kræfter med de lokale specialiteter og opleve lokallivet på nærmeste hold.

4.

Marrakesh. Haveanlægget Jardin Majorelle. Frokost i kvindeorganisationen Amal. Bahia-paladset

Marrakesh. Haveanlægget Jardin Majorelle. Frokost i kvindeorganisationen Amal. Bahia-paladset

Efter morgenmaden går turen til Marrakesh’ nye, franske bydel (Ville Nouvelle), som med sine brede boulevarder og moderne arkitektur står i skærende kontrast til medinaens snævre gader og spraglede gadeliv. Vi besøger den smukke Majorelle-have, der blev grundlagt i 1922, og som fra 1980 blev drevet af den franske modedesigner Yves Saint Laurent. En ikonisk blåmalet villa udgør et fantastisk bagtæppe til havens mange kaktusser, palmer og ceriserøde bougainvilleaer. Vi går en tur i haven og kigger også inden for i det lille museum, der rummer en fin samling af berbisk kunsthåndværk.

Der venter os en ganske særlig oplevelse, når vi efterfølgende besøger ngo’en Amal, en organisation der arbejder for at forbedre forholdene for udsatte kvinder i Marokko. Organisationen træner kvinderne i at lave mad og drive restaurant og dermed giver dem mulighed for at kunne klare sig selv økonomisk. Og vi bliver inviteret med til bords! Vi skal nemlig spise vores frokost her i ngo’en og nyde kvindernes dejlige, hjemmelavede mad. Samtidig bliver vi klogere på kvinders levevilkår i Marokko og om, hvilke udfordringer, kvinderne står over for i hverdagen.

Marokkanske kvinder er i dag juridisk sikret på mange områder og har ret til forældremyndighed, arv, skilsmisse, ejendomsret. Der er forbud mod børneægteskaber, og lavalderen for ægteskaber er 18 år. Men der er stadig meget langt til ligestilling, og der er mange mangler lovgivningsmæssigt. Heldigvis har Marokko et stærkt civilsamfund, hvor organisationer som Amal hjælper de mange kvinder, som kæmper for den daglige overlevelse og retten til personlig frihed og selvstændighed.

Efter det spændende besøg, kører vi tilbage til den gamle bydel, hvor vi kigger forbi Bahia-paladset, som imponerer med smukke mosaikker og elegante gårdanlæg. Resten af eftermiddagen er der tid til at udforske Marrakesh på egen hånd eller slappe af på vores hyggelige riad. Man kan tage på marked eller fx besøge den ældgamle, smukke koranskole, Ali Ben Youssef Medersa, som engang var den største i Nordafrika. For dem som har lyst mødes vi om aftenen og spiser middag sammen.

5.

Marrakesh – Imlil, Atlasbjergene. Skolebesøg. Overnatning i bjerg-riad

Atlasbjergene kulturrejse

Vi tager afsked med Marrakesh og kører sydpå og op i Atlasbjergene til Imlil (1740 meter over havet).

Undervejs besøger vi en skole. I Marokko er skolegang obligatorisk for de 6-13 årige, men der er mange, der aldrig kommer i skole, og omkring 30% af marokkanerne kan ikke læse eller skrive. Besøget gør os klogere på det marokkanske skolesystem og er en unik mulighed for at komme tæt på den marokkanske hverdagskultur.

I Imlil bliver vi indlogeret på et enkelt, men meget charmerende bjerg-riad. Faciliteterne er begrænsede, men her er masser af hjerterum, og udsigten til Atlasbjergenes sneklædte tinder er helt formidabel.

Vi går en tur sammen i Imlil. Den lille by er base for de mange besøgende, der hvert år kommer til Atlasbjergene for at vandre, nyde de skønne omgivelser og for at bestige Nordafrikas højeste bjerg, Jebel Toubkal (4167 meter).

6.

Vandretur i Atlasbjergene (4-5 timer). Picnic i berberlandsby. Overnatning i bjerg-riad

Essaouira – Imlil, Atlasbjergene. Krydderihave i Ourika-dalen. Overnatning i bjerg-riad

Vi nyder morgenmaden fra udsigtsterrassen på vores hyggelige riad. Herefter er det tid til at hoppe i vandrestøvlerne (eller bare sko, der er gode at gå i). Foran os har vi ca. 4-5 timers vandring. Turen foregår i kuperet terræn i let tempo, og alle i almindelig fysisk form kan være med. Vi holder pauser undervejs og tager os god tid til at nyde de fantastiske udsigter.

Landskabet omkring Imlil er spektakulært, og det er ikke tilfældigt, at scener fra storfilmen Syv år i Tibet er optaget i området. Ved frokosttid gør vi holdt i en traditionel berberlandsby, der er smukt beliggende med udsigt ned gennem Mizane-dalen. Her er der dækket op til picnic i solen, og vi får mulighed for at prøve en række lækre, lokale specialiteter. Efter frokosten forsætter vi vandreturen og er tilbage ved vores riad midt på eftermiddagen.

7.

Imlil – Casablanca. Hassan II-moskeen. Middag og hjemrejse

Dag 7

Hen ad formiddagen forlader vi vores skønne bjergoase og kører tilbage mod kysten og Casablanca.

Byen, der blev verdensberømt med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman i filmen Casablanca, er en smeltedigel af folkeslag og er Marokkos kulturelle og økonomiske centrum. Vi nyder den kosmopolitiske stemning og besøger blandt andet den fantastisk smukke Hassan II-moske, der ud over at være et arkitektonisk mesterværk også er særlig, da den er åben for ikke-muslimer.

Vi spiser middag sammen og sidst på aftenen kører vi til lufthavnen.

8.

Hjemrejse og ankomst til København

Vi flyver fra Casablanca lidt over midnat og lander i København om morgenen.

 

Velkommen hjem!

Priser
Sorter efter:
Vælg sortering
Pris per person
12. oktober 2018
Ledig
10.998,-


INKLUDERET

OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

IKKE INKLUDERET

 

Enkeltværelsestillæg: 1.875 kr. 

Praktisk information

 

Type: Kultur rundrejse med dansk rejseleder

Små grupper: 12-19 deltagere

 

Riad

En riad betyder hus eller palads på arabisk og er bygget op omkring en lille indre gårdhave med små vandbassiner, der sikrer et behageligt klima i de hede sommermåneder. Mange riad’er har fine tagterasser med citrontræer og lave møbler, man kan slænge sig i.

Riad’erne har som regel et begrænset antal værelser, sammenlignet med almindelige turisthoteller, og alle værelserne er forskellige både i forhold til størrelse og indretning.

Afhængig af rejsegruppens størrelse bliver vi indlogeret på ét eller flere forskellige riad’er i nærheden af hinanden. 

 

 

Fagbladet Folkeskolen

 

Rejsen arrangeres i samarbejde med Fagbladet Folkeskolen, men er åben for alle med interesse i en aktiv ferie med fokus på kultur og samfund.

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

CAKEPHP - 1 uge

Hjemmesiden bruger denne cookie til at huske den besøgende. På webshops bruges den fx. til at huske brugerens kurv.

CakeCookie[vmcmsPersonalizedNodes] - 5 år

Hjemmesiden sætter denne cookie, for at huske hvilke sider der er blevet vist, for senere at kunne fremhæve disse sider.

catalog-travel-ids - 180 dage

Denne cookie bruges til at huske hvilke rejser der er blevet tilføjet kataloget.

Cookie-indstillinger

CakeCookie[vm-gdpr] - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-Indstillinger.

CakeCookie[vm-gdpr-accept] - 1 måned

Angiver om cookie-indstillinger er blevet gennemgået / accepteret.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

gwcc - 90 dage

Google Website Konvertering af opkald.Google Analytics samler oplysninger, der gør det muligt for at forstå interaktioner med Googles websteder og i sidste ende forbedre brugeroplevelsen for bedre at kunne betjene dig som bruger.

Google Tag Manager

_dc_gtm_UA-# - Slettes når browseren lukkes

Bruges af Google Tag Manager til at kontrollere opstarten af Google Analytics-koden. # = ID fra Google Analytics.

Facebook Pixel

fr - 118 dage

datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke, om browseren understøtter cookies.

IDE - 1 år

Bliver brugt af Google til at registrerer og sende information omkring hjemmesidens brugere og deres handlinger efter de har fået vist reklamer, for bedre at kunne vise reklamer til den enkelte bruger

OptinMonster

_omappvp - 11 år

OptinMonster bruger denne cookie til at se om brugeren har besøgt hjemmesiden før.

_omappvs - Slettes når browseren lukkes

OptinMonster bruger denne cookie til at se om brugeren har besøgt hjemmesiden før i sessionen.

om-session-pageviews - Slettes når browseren lukkes

OptinMonster bruger denne cookie til at tælle antallet af sidevisninger.

om-session-start - Slettes når browseren lukkes

OptinMonster bruger denne cookie til at se hvor langt tid brugeren bruger på en side.