Pakkeliste - Trekking

Nedenfor finder du vores egne erfaringer

Såvel som gode råd fra andre deltagere samt forslag til pakkeliste til standardtrek som Annapurna, Poon Hill, Pyrenæerne osv. Altså ikke høje trekkingture, men typisk i den lettere ende af graderingsskalaen. Det er en erfaringsbase, som du kan nyde godt af. Der kan dog godt være ændringer eller oplysninger, som måske skal præciseres. Du bedes derfor tage disse praktiske oplysninger som en velment hjælp og ikke som 100% fakta.

OBS! Hele dokumentet på 11 sider fremsendes på mail efter bestilling af rejsen.


Generelle overvejelser om udstyr og personlig beklædning

Benyt gerne pakkelisten og kryds af, efterhånden som du pakker. Ved første øjekast kan den måske se voldsom ud. Vi siger, at det normale er i omegnen af 15 kg bagage. Du skal ikke tage for meget med, men på den anden side skal du heller ikke have for lidt varmt tøj med. Listen skal betragtes som den optimale udstyrsliste, men mindre kan også gøre det.

Udstyr der bliver leveret på trekket

  • 2-personers ekspeditionstelte
  • Alt køkkengrej
  • Proviant til tre daglige måltider (der er rigeligt), som, når det er muligt, suppleres med friske indkøb undervejs
  • Der medbringes også toiletpapir, men tag alligevel en ekstra rulle med hjemmefra. Toiletpapir findes ofte ikke i lufthavne og andre steder, hvor vi er vant til det i Vesten
  • Du skal altså kun sørge for helt personlig bagage
  • Der er ikke stole/borde med på trekket, så en siddepude og evt. Thermarest-stol kan varmt anbefales.

Tænk over følgende inden du pakker

  • Hold vægten på et minimum. Tag ikke mere med end højst nødvendigt. Husk at 20 kg er absolut maksimumvægt for din indvejede rygsæk
  • Begræns dine udgifter ved at tjekke, hvad du allerede har af udstyr. Især kan skiløbere bruge meget af skiudstyret på trekking (men ikke støvlerne)
  • Tænk på, om du kender nogen, der har udstyr, de måske er villige til at låne dig
  • Tøj til varmt vejr er ofte lige så vigtigt som det til koldt!

Andre gode råd

Mange har en sovepose, der akkurat ikke er varm nok i højden. En ny sovepose kan være en stor investering til adskillige tusinde kroner. Så en fornuftig og billig løsning kan være at anskaffe sig en fleece-inderpose, der øger komforten med 6-8 grader. Med fleeceposen kan du også nøjes med at sove i den ene del i de lavere områder. På den måde får du faktisk sovepose til alle højder og temperaturer. Vi anbefaler tøj, som kan bæres lag på lag (varmt undertøj, fleece og en skal – noget vindtæt). Vælg også resten af det varme tøj ud med rimelig omhu. Har du gammelt termoundertøj, behøver du ikke også uldent undertøj osv.

Hoved

  • Solhat (husk nakke, næse og ører)
  • Hue (evt ulden)
  • Turtleneck (halsedisse, halstørklæde eller lignende)
  • Solbriller med højt UV-filter

Kroppen

  • Goretex jakke eller tilsvarende vandtæt, åndbar jakke
  • Fleecetrøje eller anden form for varm trøje
  • Svedtransporterende undertøj
  • T-shirts (gerne svedtransporterende)
  • Trekkingbukser
  • Trekkingtrøje/skjorte
  • Shorts
  • Tøj til byerne

Hænder og fødder

  • Vanter/fingerhandsker
  • Vandrestøvler
  • Vandre/kondisko
  • Sandaler
  • Indersokker/vandresokker
  • Vandresokker
  • Kraftige vandresokker

Sovegrej

  • Sovepose (typisk til minus 2-5 grader)
  • Lagenpose
  • Liggeunderlag, Thermarest er at foretrække

Paksæk mm.

  • Rejsesæk eller rygsæk (på vores ture i Nepal udleveres en 100 liter kitbag til alle)
  • Opbevaringssæk til tøj på hotellerne
  • Dagturs rygsæk
  • Pakposer til at holde orden

Generelt

  • Vandflaske, gerne 2 liter i alt
  • Vandrestave, teleskop
  • Solcreme med høj faktor og læbepomade med solbeskyttelse
  • Toiletsager inkl. neglesaks
  • Håndklæde
  • Lommekniv
  • Personlig førstehjælpsudstyr
  • Kamera og stort hukommelseskort
  • Pandelampe med ekstra batterier
  • Dagbog
  • Læsebog
  • Liste med kontaktadresser
  • Pas, penge, flybillet mm.


Rabataftaler

Sidst men ikke mindst anbefaler vi, at du rådfører dig med specialbutikker inden for friluftsudstyr som for eksempel Friluftsland, Eventyrsport og Fjeld og Fritid. De har god erfaring inden for vandre- og bjergture og har det rette vandreudstyr til de fleste ture.

Som Kipling Travel gæst får du 10 % rabat på dit udstyr i følgende butikker: 

  • Friluftsland giver 10 % rabat på rejseudstyr mod fremvisning af rejseplan og rabatkupon.
  • Fjeld og Fritid giver også 10% rabat på udstyr.
  • Bjergkæden giver Kiplingrejsende 10% rabat (gælder ikke elektronik, kajak, kajakudstyr og nedsatte produkter)
  • Eventyrsport giver også 10% på udstyr.

Læs hele trekkingbeskrivelsen til vores Everest base camp trek.