Bagmati - Fremtiden for Kathmandudalens hellige flod

Bagmati - Fremtiden for Kathmandudalens hellige flod

 

Bagmati - Fremtiden for Kathmandudalens hellige flod 

Velkommen til et spændende møde om Bagmatiflodens forvandling fra Kathmandus åre, til Kathmandus tåre – og nu forhåbentlig forvandlingen tilbage til tidligere tiders skønhed.

I foråret 2016 tog de to landskabsarkitekter Oskar Frelin og Jens Hansen Holm på en to måneders studietur til Nepal for at indsamle viden til deres speciale om floden Bagmati, der jo snor sig igennem Kathmandu.

Ud fra de mange undersøgelser, interviews og registreringer langs floden, formede der sig et billede af en by, hvis flod er i en kritisk økologisk tilstand, og en hovedstad, som desperat mangler grønne områder. Specialet resulterede i et konkret bud på, hvordan Kathmandu kan udvikle sig til en grønnere og mindre forurenet hovedstad med udgangspunkt i flodens centrale placering og det netværk, den skaber i byen.

Med udgangspunkt i deres speciale vil Jens og Oskar berøre og diskutere nogle af de udfordringer, som Kathmandu står over for i fremtiden, herunder hvordan byen kan styres i en sundere og mere bæredygtig retning, og ikke mindst hvilken betydning politik og kultur har for beslutninger, der for os danskere kan synes så indlysende.

Tag gerne en gæst med til mødet!

 

Tid: Mandag den 19. februar 2018, kl. 19.30

Sted: Medborgerhuset, Danasvej 30B, 1910 Frederiksberg C

 

Pris: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.  Betaling sker i døren, enten kontant eller med MobilePay.

OBS: Tilmelding nødvendig

 

Dato:

16. februar 2017 · Klokken 19:30 - 12. december 2017 · Klokken 23:04

Sted:

Medborgerhuset, Danasvej 30B, 1910 Frederiksberg C


Lukket for tilmeldinger.

Vis alle foredrag