Inkastien-guide: Vælg den rigtige rute til Machu Picchu

Hvilken rute skal jeg vælge til Machu Picchu? Guide til Inkastierne

At vandre på Inkastien til forunderlige Machu Picchu står øverst på mange eventyrlystne rejsenes liste. Men hvad mange ikke ved, er, at der faktisk findes mere end én inkasti til Machu Picchu, og dermed er der gode muligheder for at tage turen til Inkaernes gamle by, selvom den konventionelle inkasti enten vurderes for hård eller bare udsolgt (der udstedes kun 500 tilladelser til Inkastien om dagen, og det er derfor nødvendigt at booke i meget god tid).

Hos Kipling Travel har vi specialiseret os i at give den bedste oplevelse i Peru og Machu Picchu, og vi har derfor samlet en detaljeret oversigt og beskrivelse af ruterne til inkaernes glemte by.

 

De fleste af vores rejser i Peru involverer nødvendigvis ophold i store højder. Netop derfor er vores rejseruter nøje planlagt til at have en ordentlig akklimatisering, men alligvel kan højdesymptomer forekomme. Højdesyge, kaldet AMS (Acute Mountain Sickness), kan opstå, fordi der er mindre ilt i luften end ved havets overflade. 

Det afgørende er i sidste ende, at man kommer velforberedt til trekkingturen til Machu Picchu. Arrangering og setop samt professionelle guider spiller selvfølgelig også en stor rolle i at gøre oplevelsen til en succes, og her kan vi virkelig gør en forskel!

 

 

Ruterne til Machu Picchu

Her kan du se en oversigt over de seks bedste ruter til Machu Picchu.

 

Inkastien

“Few romances can ever surpass that of the granite citadel on top of the beetling precipices of Machu Picchu, the crown of Inca Land.”

- Hiram Bingham, Lost City of the Incas (Inkaland)

 

Den klassiske sagnomspundne inkasti til Machu Picchu er et 4 dages trek med Kipling Travel - men vær hurtigt ude: ruten er populær, og der udstedes kun et begrænset antal tilladelser dagligt. Af denne årsag bliver tilladelser til Inkastien ofte udsolgt 6-8 måneder før afrejse!

Vejen til Machu Picchu via den klassiske inkasti er umådelig varieret, og undervejs passerer man afsides inkaruiner, farverige indslag fra naturens blomstrende hånd og udsigter af allerhøjeste kaliber, inden det hele kulminerer ved Solporten med den kendte, postkortværdige udsigt til magiske Machu Picchu.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (middel)

Antal dage: 4

Højde (maks.): 4.200 m.

Sovehøjde (maks.): 3.350 m.

Bedste rejsetid: april til oktober (Inkastien er lukket i februar pga. regntiden).

 

Rutens profil:

 

Oplev Inkastien på en aktiv rejse til Peru

 


 

Salkantay trekket

"The mystery of the deep valleys which lie in the quadrant north to north-east of Mount Salcantay have long demanded attention. Separated from Ollantaytambo and Amaybamba by the Grand Canyon of the Urubamba, protected from Cuzco by the gigantic barrier of Salcantay, isolated from Vitcos by deep valleys and inhospitable, high windswept bleak regions called punas, they seem to have been unknown to the Spanish Conquerors and unsuspected by the historians… it appears to have been a terra incognita."

- Hiram Bingham, Lost City of the Incas (Inkaland)

 

Salkantay blev oprindeligt åbnet for turister som en alternativ rute til Machu Picchu for at skåne den klassiske Inkasti. Men Salkantay er meget mere end bare et alternativ til Inkastien, og der er måske i virkeligheden tale om den flotteste trekkingtur til Inkaernes højborg ved Machu Picchu.

Salkantay med Kipling Travel er ægte højlandstrekking med forrygende bjergpanoramaer a la Himalaya, og undervejs er der udsigt til Salkantay-bjerget, der med sine godt. 6.200 meter har lagt navn til ruten. De smukke, åbner landskaber fortsætter hele vejen ned til Inkaruinerne ved Llactapacta, hvor man får det første kig ud over inka-citadellet Machu Picchu. Det bliver næppe flottere.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (middel)

Antal dage: 5

Højde (maks.): 4.600 m.

Sovehøjde (maks.): 3.900 m.

Bedste rejsetid: december til marts (lukket i februar pga. regntiden).

 

Rutens profil:

 

Oplev Salkantay trekket til Machu Picchu 

 


Lares trekket

Lares trekket er både lidt lettere end Inkastien og Salkantay, og her er samtidig færre trekkere. Ruten byder på fantastiske landskaber og små bondesamfund, hvor livet ikke har ændret sig meget siden inkaernes tid. 

Trekket går over flere bjergpas, og turen starter i Cusco, hvorfra der køres til lares. Lares er den eneste by i området, der har nogenlunde gode turistfaciliteter, deriblandt hoteller og termiske bade, der trækker områdets få turister til byen.

Fra Lares starter selve trekket, som først går til den lille by Cuncani og herefter op til rutens første bjergpas i 4.000 meters højde, hvorfra der er gode udsigter til den 5.700 meter høje snehvide top Silver Cross. Fra passet går det nedad og trekkets første lejr er i landsbyen Quishuarani.

På anden dagen fortsætter trekket til landsbyen Cancha Cancha. Ruten prydes af udsigter til sneklædte bjergtoppe, et vandfald og grønne bakkelandskaber, og trekkets andet bjergpas passeres i 4.500 meters højde. 

Tredje dagen er sidste trekking dag. Ruten går gennem varme dale og klippelandskaber og slutter i Huaran, hvorfra der køres til Ollantaytambo. Herfra går toget til Aguas Calientes.

På fjerde dagen går turen fra Aguas Calientes til Machu Picchu og om eftermiddagen afgår toget tilbage til Cusco.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (middel)

Antal dage: 4

Højde (maks.): 4.700 m.

Sovehøjde (maks.): 3.800 m.

Bedste rejsetid: maj til september

 

Rutens profil:

1. Cusco - Quishuarani 3.700 meter                                   Maks. højde: 4.000 m.       Sovehøjde: 3.700 m.      Distance: 13 km.       Tid: 6 timer

2. Quishuarani - Cancha Cancha 3.800 meter                  Maks. højde: 4.700 m.       Sovehøjde: 3.800 m.      Distance: 13 km.       Tid: 8 timer

3. Cancha Cancha - Aguas Calientes 2.040 meter            Maks. højde: 4.400 m.       Sovehøjde: 2.040 m.      Distance: 7 km.         Tid: 4 timer

4. Machu Picchu - Cusco

 

 


Ausangate trekket

Ausangate trekket er et ægte højlandstrek, der byder på flere høje bjergpas, dybe dale og tyrkisblå søer.

Turen starter med en ca. fire timers køretur fra Cusco til Upis, hvor der overnattes i 4.400 meters højde. På anden dagen starter selve trekket, der går over første bjergpas, Arapa Pass, i 4.850 meters højde. Fra passet går stien ned gennem Puqa Q'ocha dalen, hvor der slås lejr i 4.600 meters højde.

På tredje dagen går ruten over endnu et bjergpas, Apacheta. Fra toppen af passet i 4.850 meters højde er der udsigt over Laguna Ausangateocha. Stien fortsætter ned til søen og herefter går det igen op til dagens andet bjergpas, Palomani, der med sine 5.118 meter er trekkets højeste punkt. Der slås lejr i dalen ved Pampacancha.

Fjerde dagen går gennem klippelandskaber, inden det er tid til at krydse rutens sidste bjergpas, Jamba Pass i 5.071 meters højde. Herfra går ruten ned til landsbyen Pacchanta, hvor der slås lejr. I landsbyen er der adgang til termiske bade og fantastiske udsigter til Ausangate bjerget. 

Femte dagen byder på en køretur til Ollantaytambo. Herfra går toget til Aguas Calientes.

På sjette og sidste dag går turen fra Aguas Calientes til Machu Picchu og om eftermiddagen afgår toget tilbage til Cusco.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (middel)

Antal dage: 6

Højde (maks.): 5.118 m.

Sovehøjde (maks.): 4.600 m.

Bedste rejsetid: april til oktober

 

Rutens profil:

1. Cusco - Upis 4.400 meter                                       Maks. højde: 4.400 m.       Sovehøjde: 4.400 m.      

2. Upis - Puqa Q'ocha Sø 4.600 meter                      Maks. højde: 4.850 m.       Sovehøjde: 4.600 m.      Distance: 12 km.       Tid: 6 timer

3. Puqa Q'ocha - Pampacancha 4.470 meter          Maks. højde: 5.118 m.       Sovehøjde: 4.470 m.      Distance: 13 km.        Tid: 7 timer

4. Pampacancha - Pacchanta 4.300 meter              Maks. højde: 5.071 m.       Sovehøjde: 4.300 m.      Distance: 23 km.        Tid: 7 timer

5. Pacchanta - Aguas Calientes 2.040 meter           Maks. højde: 4.300 m.       Sovehøjde:2.040 m. 

6. Machu Picchu - Cusco

 

Oplev Ausangate inkastien på en aktiv rejse til Peru

 


Inkastien KM 104

Inkastien KM 104 er en light-udgave af den klassiske Inkasti, hvor der kun trekkes en enkelt dag. Trekket går via den sidste del af den klassiske Inkasti, og trekket giver derfor mulighed for at gå gennem Solporten til Machu Picchu, det absolutte højdepunkt på den klassiske Inkasti, uden at gå hele ruten og slå lejr undervejs. Tilladelser til KM 104 er lettere at få og bliver udsolgt markant senere end tilladelser til den klassiske Inkasti.

Turen starter som udgangspunkt i Cusco, men det er også muligt at starte i Ollantaytambo. Der er afhentning på hotellet i Cusco kl. 5 om morgenen, helt som ved den klassiske Inkasti, eller kl. 8 i Ollantaytambo. Herefter går turen med tog til KM 104, hvor trekket starter i 2.151 meters højde. 

Første stop på ruten er de velbevarede arkæologiske ruiner Chachabamba, 2.270 m., og herefter går turen til de smukke Wiñay Huayna ruiner, der ligger på den klassiske Inkasti. Herfra følges den klassiske Inkasti gennem Inkastiens absolutte højdepunkt: udsigt til Machu Picchu gennem Solporten. Vandringen går gennem solporten om aftenen og giver udsigt til solnedgang over machu Picchu. Dette er anderledes end den klassiske Inkasti, hvor vandringen gennem Solporten finder sted ved solopgang.

Der overnattes på hotel i Aguas Calientes. Næste morgen går turen til Machu Picchu med bus tidlig morgen. Der er afgang fra Aguas Calientes til Cusco (og Ollantaytambo) om eftermiddagen.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: B+ (let middel)

Antal dage: 2

Højde (maks.): 2.650 m.

Sovehøjde (maks.): 2.040 m.

Bedste rejsetid: april til oktober

 

Rutens profil:

1. Cusco - Aguas Calientes 2.040 m.                                Maks. højde: 2.650 m.       Sovehøjde: 2.040 m.        Distance: 12 km.       Tid: 6 timer

2. Aguas Calientes - Machu Picchu - Cusco                    

 

 


Choquequirao trekket

Choquequirao trekket går til det velbevarede men sjældent besøgt inkaruiner, Choquequirao, og videre til Aguas Calientes og Machu Picchu. Trekket findes også som et 4 dages trek, hvor Choquequirao ruinerne besøges og herefter går turen tilbage til Cusco ad samme rute. Choquequirao trekket er kendetegnet ved mange lange, stejle op- og nedstigninger.

Trekket til Machu Picchu starter tidlig morgen i Cusco med en køretur til Cachora, hvor trekkingstøvlerne snøres i 2.800 meters højde. Herfra går det stejlt nedad det meste af dagen, og der slås lejr på stranden ved Playa Rosalina. Dagen efter går det støt opad til Choquequirao, som ligger i 3.050 m. Ruinkomplekset er mindre end Machu Picchu men lignende i stil og med markant færre besøgende.

På tredje dagen vandres der op til toppen af Choquequirao, hvorfra der er udsigt udover ruinerne. Dagen slutter ved Maizal, og den efterfølgende dag er en hviledag ved Maizal.

På femte dagen går det stejlt opad, og for første gang på ruten krydses 4.000 meter-grænsen. Dagen efter byder på endnu mere opstigning, og trekkets højeste punkt nås i ca. 4.800 meters højde ved Yanama passet.

Ruten har nu peaket højdemæssigt, og det begynder for alvor at gå nedad mod varmere og fugtigere dale og bakkelandskaber. Trekket går til de relativt nyopdagede Inkaruiner Llactapata, der igen kræver en opstigning, og videre til byen Aguaa Calientes. Trekket når her sin ende, og dagen efter går vejen til Machu Picchu, inden blikket igen vendes mod Cusco om eftermiddagen.

 

Praktiske oplysninger

Sværhedsgrad: C+/D- (middel/hård)

Antal dage: 9

Højde (maks.): 4.800 m.

Sovehøjde (maks.): 3.800 m.

Bedste rejsetid: april til oktober

 

Rutens profil:

1. Cusco - Cachora - Playa Rosalina 1.550 m.                Maks. højde: 2.850 m.        Sovehøjde: 1.550 m.        Distance: 12 km.        Tid: 6 timer

2. Playa Rosalina - Choquequirao 3.050 m.                   Maks. højde: 3.050 m.        Sovehøjde: 2.970 m.        Distance: 14 km.        Tid: 7 timer

3. Choquequirao - Rio Blanco - Maizal 2.970 m.           Maks. højde: 3.270 m.        Sovehøjde: 2.970 m.        Distance: 18 km.        Tid: 9 timer

4. Maizal

5. Maizal - Yamana - Cachina Pampa 3.800 m               Maks. højde: 4.200 m.        Sovehøjde: 3.800 m.        Distance: 17 km.        Tid: 8 timer

6. Chachina Pampa - Totora 3.700 m.                             Maks. højde: 4.800 m.        Sovehøjde: 3.700 m.        Distance: 20 km.        Tid: 9 timer

7. Totora - La Playa 2.320 m.                                             Maks. højde: 3.700 m.        Sovehøjde: 2.320 m.        Distance: 6 km.         Tid: 4 timer

8. La Playa - Aguas Calientes 2.040 m.                            Maks. højde: 2.750 m.        Sovehøjde: 2.040 m.        Distance: 19 km.        Tid: 6 timer

9. Aguas Calientes - Machu Picchu - Cusco

 

 


Højder i Andesbjergene

Cusco i Peru ligger i 3.400 meters højde og La Paz i Bolivia i 3.650 meter. Det er derfor vigtigt, at du tager det roligt de første dage og drikker rigeligt med vand. De fleste af vores gæster vænner sig til højden i løbet af et par dage, og det er de færreste, der oplever voldsomme symptomer i disse højder, da de fleste påvirkes mest fra omkring 3.600 meter og opefter. De lokale bruger coca, hvilket kan være med til at bekæmpe symptomerne, så du kan prøve coca-te og coca-bolcher.

Der er altid nogle, der føler de lette symptomer som hovedpine, appetitmangel og søvnløshed, men det går ofte hurtigt over. De sværere symptomer inkluderer træthed, svær hovedpine, svimmelhed og opkastning. Årsagen til disse symptomer er bl.a. ødemdannelser (vandansamling i kroppen, specielt lungerne og hjernen). Ved svære symptomer og hvis du er tvivl om symptomernes karakter, bør du søge læge.

Er du på en individuel rejse, anbefaler vi, at du taler med din lokale guide. Er du på rundrejser med dansk rejseleder, bør du tale med rejselederen, inden det evt. bliver alvorligt. Vær ærlig og rolig – lidt hovedpine er almindeligt.

Der forskes livligt i problematikken omkring menneskers tilvænning til højder, men man kender endnu ikke nøjagtigt til mekanismerne omkring højdesyge. Man ved, at det ikke direkte har noget med kondition eller alder at gøre, og at det kan ramme selv den mest veltrænede - og det gør det i særdeleshed, hvis man overbelaster sig selv i stor højde.

Du kan evt. medbringe medikamentet Diamox, der til en vis grad kan forebygge og afhjælper milde højdeproblemer.

 

Coca te mod højder

Overalt i Andesbjergene i Peru drikkes coca-te, og på mange af vores hoteller er der gratis adgang til te og coca-te dagen lang. I forhold til højdetilvænning i f.eks. Cusco, giver det ekstra god mening at drikke coca-te, der mest af alt smager henad urte- og paderokke-te. Dels skal man gerne drikke rigeligt med væske i højden, og dels har cocaen en gavnlig effekt på akklimatiseringen - så inkaernes gamle vidunderurt har bestemt sin berettigelse.

 


Praktisk information

Sæsoner og vejret ved Machu Picchu og Inkastien

Vandresæsonen på Inkastien er skiftende. Helt overordnet kan man sige, at sæsonen går fra maj til oktober, men året kan godt inddeles yderligere:

  • Vinter: december til marts: den våde periode, specielt februar er en strid omgang, og Inkastien er lukket.
  • Forår: april til juni: Inkastien bliver bedre og bedre.
  • Sommer: juli og august: den absolutte højsæson - vær ude i meget god tid for at få tilladelser til den klassiske Inkasti.
  • Efterår: september til november: Sæsonen aftager stille og roligt.

 

Gennemsnitstemperaturer i Cusco

Cusco Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør 160 133 108 44 9 2 4 8 22 47 79 120
Maks. temp. 19 19 19 20 20 19 19 20 20 21 21 21
Min. temp. 7 7 6 5 3 1 0 2 4 6 6 7

Børn på Inkastien

Nogle sælger vandring på Inkastien ned til 12 år og yngre. Det vil vi dog ret kraftigs fraråde, og du kan ikke umiddelbart tage børn under 15 år med på Inca Trail med Kipling Travel.

Børn akklimatiserer typisk langsommere end voksne og måske endda dårligere - og de kan have svært ved at forklare sympoter på højdesyge, der ultimativt kan føre til lungeødem og/elelr hjerneødem. Derfor bør du nøje og ret seriøst overveje, om du vil udsætte dit barn for den store højde i så tidlig en alder - højderne er kort sagt ikke til at spøge med.

Fra ca. 15 år kan vi tilgengæld godt anbefale trekket til Inkastien. Vi gør det på vores gode akklimatiseringsformer med optimal højdetilvænning, som også kommer de voksne til gode, og understøtter derved den sikkerhedsmargen, der bør være i bjergene, og som gør rejsen meget bedre. 

Tal med os - højdeeksperterne - vi kan i den grad øge sandsynlighed for, at du gennemføre din drømmerejse og får en bedre oplevelse!

 

Trekking på Inkastien i Peru