Rejsebrev - Tanzania og Zanzibar

Rejsebrev - Tanzania og Zanzibar

Skrevet af:

Stor og hel unik oplevelse

 

Just hjemvendt fra 6 dages safari i Tanzania og 6 dage på Zanzibar. Det har været en stor og helt unik oplevelse og fantastisk at have fået den sammen som familie hvor både ung og ældre har følt sig fornøjet. 

 

I efteråret 2016 besluttede min familie at vi skulle på safari. Vi var 8 i rejsegruppen med yngste deltager på 22 år og ældste på 83 år.

Der var en del betænkeligheder inden rejsen blev bestilt. Kommer man til at kede sig når man skal køre i bil i så mange timer ? Er 6 dages safari for meget ? Oplever man andet end dyr ? Møder man bare lidt af den afrikanske kultur ? 

 

Vi mødte ved Kipling en imødekommenhed og forståelse og vore spørgsmål blev taget seriøse. Vi fik yderst kompetent rådgivning til vores rejse, og alt fungerede 100% under rejsen. 

 

Vores første dag i Moshi på det lokale marked hvor vi mødte den nye kultur gav en rigtig god start og føling med at vi nu var i Afrika. Vi afprøvede vores afrikanske gloser og fik smil og grin når vi fik sagt tak istedet for goddag og omvendt.

De næste dage tilbragte vi i vores safaribil.  Køretur ud over fantastisk landskab hvor Masaierne vandrer med deres kvæg, markeder og små landsbyer hvor alt kan sælges fra vejen. Safari parkerne Tarangire og Ngorongoro der har en fantastisk smuk natur og hvor vi møder så mange mange dyr.

Serengetti der er uendelig stor hvor vi oplever flere dyr end vi havde drømt om og helt tæt på kommer de. Man bliver meget ydmyg ved at opleve de fantastisk smukke dyr i deres egen verden. Det er så uspoleret og man er tydeligvis blot gæst i denne verden. Dyr, stemninger, lys, røde solnedgange, støv, overnatningerne i telt med hyæne latter og løvebrøl om natten alt dette er ganske enkelt helt unikt og meget meget smukt at opleve. At det så bliver suppleret med venlige Afrikanere overalt der gør alt hvad de kan for at vi har det godt fuldender det hele.

Tiden fløj afsted og pludselig var de 6 fantastiske dage gået. 

 

Zanzibar var der tid at fordøje de mange safari oplevelser. Byen Nungwi er en hyggelig lille lokal landsby som vi boede tæt ved. Her fik vi et dejligt møde med de venlige mennesker. Et dejligt sted at have sin badeferie.

Vi tager gerne på safari igen, og vi er blevet meget nysgerrige på hvordan savannen kan se ud på andre årstider og vi rejser gerne med Kipling igen. 

 

Tak for en god og minderig tur.

 

Susanne Kofoed