Maldiverne på økonomiklasse

Maldiverne på økonomiklasse

Skrevet af:

Vi er syv mand, der sidder i en speedbåd på vej fra Male lufthavn og ud til en maldivisk ø, hvor vi skal være de næste otte dage for at fiske. Alle er spændte på, hvad der venter os i dette paradis med turkisgrønt vand, øde øer og et uendeligt antal rev, der kan fiskes på.

 

Vi skal ikke bo på et dyrt resort, men derimod på en lokal ø med omkring 700 fastboende. Det er noget ret nyt, da det har været forbudt at drive hotel- og turistvirksomhed på alle lokale øer indtil for få år siden. Det betyder desuden, at vi nu kan komme til denne drømmedestination, uden at det koster en formue. 

Vel ankommet til øen stiger vi af båden og møder vores værter – tre unge maldivere, som er utroligt hjælpsomme og veltalende. De byder os velkommen og vil have os med hen til det guesthouse, vi skal bo på. Det er ikke nogen nem opgave, da havnen er proppet med fisk i alle størrelser, farver og udformninger, men til sidst lykkes det, og vi bliver indlogeret i fine dobbeltværelser med aircondition, køleskab og fint badeværelse.

 

 

Allerede samme eftermiddag stod vi nede i havnen med fiskestængerne i hånden og fik hurtigt de første triggerfish, trompetfisk og mange andre på land. Der blev også spottet både rokker og hajer i havnen, og disse fisk skulle vi senere få nogle problemer med.

Efter aftensmaden holdt vi skippermøde med vores to kaptajner, hvor vi aftalte næste dags fiskeri, og det blev aftalt, at den ene båd skulle satse på yellowfin tun (YFT) med levende agn, mens den anden båd skulle tage en dag med popperfiskeri efter GT´er.

Læs om maldiverne her:

 

Yellowfin tun

 

 

Næste morgen kl. 6 befandt vi os i havnen med fire mand på tunbåden og tre mand på popperbåden. Tunbåden er en stor træbåd med et stort lavt dæk bagtil helt uden ræling med masser af fiskeplads og ikke mindst en enorm dam til levende agn. Popperbåden er det, man kalder en traditionel dhoni, som er en aflang båd med tag på. Der fiskes både fra fronten, taget og siden. Af sted gik de to både i hver sin retning. Trollingstængerne sættes altid, når der sejles.

På tunbåden havde vi en stor besætning på fem mand, fordi vi skulle fange levende agn, som vi skulle fiske tun med. Vi ville kopiere den metode, som maldiverne altid har brugt, hvor de hele tiden kaster små agnfisk i vandet for at fodre tunene, indtil der er samlet en stor stime bag båden. Denne stime kan de så holde ved båden i flere timer, mens de fisker tunene med lange bambusstænger. Vi er spændte på, om taktikken vil virke for os.

Vi ankommer til et rev med en enorm mængde småfisk, og der bliver kastet anker. Nu hopper fire mand i vandet og breder et stort net ud over bunden, hvorefter der bliver lagt foder på midten af nettet. Så ventes der til det rette øjeblik, hvor nettet hives ind med en stor mængde småfisk i alle mulige farver. Dette gentages mange gange, før vi efterhånden har mere end tusind fisk i dammen, og vi snakker om, hvorfor vi dog skal bruge så mange fisk.

 

 

Nu har vi brugt små tre timer på at fange agn, og ingen har endnu haft en krog i vandet. Utålmodigheden breder sig, men da vi får øje på en lokal fiskerbåd i det fjerne, stiger humøret betragteligt, især da vi tættere på kan se, at de fanger tun, og at vandet nærmest koger bag deres båd.

Straks fremme begynder en af hjælperne at kaste håndfulde at levende småfisk i vandet, og så bliver der agnet op på vores stænger. Der går ikke et minut, før alle vores hjul hviner, og der er tun på alle stænger samtidig. Nogle mistes, andre bliver taget af hajer, men nogle ender også på dækket. Nu går det virkelig stærkt med at holde gryden i kog, og der fightes fisk alle steder på båden, og selv besætningen fanger tun på håndliner og har det fantastisk.

Imellem YFT får vi også skipjacks, bonitoer og hajer, og dagens største tun på 17,5 kilo går direkte til bunden 60 meter nede i et udløb. Det er en fantastisk følelse at mærke disse stærke fisk og høre hjulet hvine. Vi får i alt 41 tun, to hajer og et utal af skipjacks og bonitoer til fire mand, inden vi godt trætte kommer i havn ved syv-tiden om aftenen til et fortjent måltid og en alkoholfri øl. Sikke en første dag.

Se fiskerejse til maldiverne her:

 

Popperfiskeriet

Nu har vi prøvet, hvor godt tunfiskeriet er hernede, og det var jo egentlig mest popperfiskeriet, vi kom for. Der er et uendeligt antal rev, som man kan poppe på, og der er fisk på dem allesammen. Nogle gange virker det som om, skipper bare vælger at stoppe ved et tilfældigt rev, og selvom det nok ikke er helt sådan, fanger vi fisk på de fleste.

Det, der driller mest, er vinden, for det viser sig hurtigt, at dem, som kaster længst, også er dem, som fanger mest, og kommer man helt ind over det lave vand på revet og popper ud over kanten, er chancerne klart størst. Alle på turen er helt grønne i denne form for fiskeri, og der går da også lige noget tid, før man finder et tempo og en popper, der fanger fisk. Men lad det være sagt med det samme, at hvis man først har mærket en stor GT, der inhalerer ens popper, og det vanvittigt kraftfulde udløb, så er man hooked for livet. De fisk er simpelthen så stærke, at man tror, det er løgn. Undertegnede har flere gange stået med en bremse, der burde være helt umulig at hive line på og alligevel mistet fisken i revet.

Noget af det mest spændene fiskeri, vi prøvede, var, når der blev spottet en stor stime agnfisk, hvor man kunne se GT´erne jagte nedenunder. At kunne kaste sin popper ud over stimen og følge den, indtil der kom en stor GT og brød vandet for at tage popperen, er noget, der kan få adrenalinen til at pumpe i blodet. Det skal simpelthen opleves, før man kan forstå det. Det er dog ikke kun GT´erne, der tager popperne. Det er også fisk som red snapper, diverse groupers, wahoo, jobfish og dogtooth tun, der fanges.

 

Natfiskeri

Om fredagen er der helligdag på øerne, og vi kan derfor ikke komme ud at fiske om dagen, men til gengæld har vi aftalt en aften/nattur, hvor vi skal fiske med agn på bunden. Der er afgang fra havnen kl. 17, og vi forventer at være tilbage omkring midnat. Det giver god tid til at få prøvet fiskeriet i mørke.

Vi troller, som altid, på vej ud, og det giver to fine yellowfin tun, og snart er vi på pladsen lige på kanten af et rev. Det er stadig ikke helt mørkt, men vi får alligevel hurtigt fisk i båden i form af red snapper, og et par mindre groupere kommer også op fra dybet med udstående øjne – her er omkring 100 meter dybt.

Da mørket falder på, kommer der gang i fiskeriet, og vi får flere forskellige snappere, groupere, en haj og flere fisk, vi ikke kender. Det er helt andre fisk, end vi fanger om dagen, og vi mister også to fisk, som vi ikke kan styre, og begge ender i ankertovet. Alle hygger sig, der bliver kokkereret på båden, og vi nyder aftensmaden i total stilhed i mørket.

 

Dogtooth

Tunfisken med det vilde tandsæt er et eftertragtet bytte for enhver lystfisker, der besøger Det Indiske Ocean, og det er ikke uden grund, da den er en glubsk fisk og en hård fighter, som kan blive mere end 100 kilo tung. Hernede er der fanget flere på over 50 kilo, og derfor satser vi en hel dag på at fiske efter tun med levende agn, som består bonitoer på omkring kiloet. 

Vi starter dagen med at trolle bonitoerne og får hurtigt 25 stykker, som ryger i dammen, og så bliver den store stang ellers rigget til. Vi troller langsomt med den levende fisk efter båden med en enkeltkrog i munden, mens der står en hjælper med linen i hånden. Der går faktisk ikke fem minutter, før han mærker en fisk og giver lidt line, og så bliver der givet modhug. Der er fast fisk, og allerede i første forsøg får vi en fin dogtooth på 11 kilo, og selvom den ikke er en af de store, har den alligevel et imponerende tandsæt. 

Ny fisk i vandet, og straks er der bid igen. En stor fisk tager agnen helt oppe i overfladen, men den bliver ikke kroget. På med en ny agnfisk – nyt bid, som også bliver mistet. Der er gang i den denne morgen, men så dør fiskeriet ud, og vi har kun et par bid mere i løbet af dagen, som vi tror, er wahoo eller barracuda ud fra den stakkels agnfisk. Det er bestemt ikke sidste gang, vi prøver dette fiskeri, men næste gang skal der måske en ekstra krog i agnfisken, da vi mistede så mange bid.

Se fiskerejse til maldiverne her:

 

Trolling

Vi satsede aldrig for alvor på trolling, men der blev altid trollet, når vi var på vej et nyt sted hen. Det gav en del fisk hver dag, og det var bonitoer, dogtooth tun, yellowfin tun og wahoo, der kom i båden. Det skal bestemt også nævnes, at vi mistede en sailfish, som tømte hjulet i et udløb, og ikke mindst en stor sort marlin, som ligeledes tømte hjulet. Imponerende syn var det alligevel at se så stor en fisk hoppe helt fri af vandet, og selv, da den var sluppet fri, hoppede den videre.

Uheldigvis tog begge disse fisk nogle alt for små stænger og hjul, og så fik man lært altid at sætte de tunge stænger, selvom fighten med en mindre fisk er knapt så sjov. Jeg er sikker på, at ham, der stod med stangen, stadig ser en marlin springe den dag i dag, når han lukker øjnene.

Fiskene er her, hvis man vil bruge tiden på det. Det så vi sidste år med dobbelthug af to store sejlfisk og fire pæne wahoo på samme dag.

 

Havnen

Fiskeri fra land på øen er tilladt, og vi havde flere dage, hvor vi især fiskede fra havnen. Om dagen fangede vi lidt mindre fisk som triggerfish, trompetfisk, papegøjefisk og mange andre flotte arter. Om aftenen og natten fiskede vi især på bunden med agn, og her svømmer der stadig en stor rokke rundt, som vi mistede flere gang. Der blev også fanget GT, hajer og igen fisk, som vi ikke anede eksisterede.

Havde vi været her en måned tidligere, var vi rendt ind i et ret heftigt fiskeri efter rigtig store yellowfin tun og bigeye tun, som blev fanget langt til havs. Samme både, som vi var med, fik en række flotte fisk med topfisk som YFT på 83 kilo og bigeye tun på 103 kilo, og de blev simpelthen fanget på levende tunfisk på 3-5 kilo. Det er klart et fiskeri, der bør afprøves, men det er enormt svært at ”time” tidspunktet, da fiskene kun samles i en kortere periode omkring monsunskiftet. Som det kendes fra f.eks. USA, så samles fiskene omkring store vejrbøjer, som tilsyneladende samler en del fødefisk i et ellers øde ocean.

Læs om maldiverne her:

 

Status

73 yellowfin tun med største på 17,5 kilo
43 GT´er med største på 17 kilo
20 groupere med største på 11,5 kilo
16 red snappers
4 dogtooth tun med største på 11,5 kilo
4 wahoo
3 barracudaer
6 bluefin trevally
4 needlefish
5 hajer
6 rainbow runners
Dertil et utal af skipjacks, bonitoer, triggerfish og alle de fisk, vi ikke kender navnene på.

 

Arrangementet

Turen blev arrangeret af Kipling Travel, som har lavet en aftale med Jupiter Sunrise Lodge, der ligger på øen Keyoodhoo, og de har samtidig tre fiskerbåde til rådighed.

Vores tur kostede knap 20.000 kr. og det er inkl. fly, hotel, transport til øen, mad, drikke og syv dages fiskeri.

Det er ikke nødvendigt at være øvet for at kunne fange fisk på popper. Alle på denne tur fangede flere GT´er uden at have prøvet dette fiskeri tidligere.

Det kræver en lille investering i grej, inden man tager afsted. Stang og hjul skal være beregnet til de stærke fisk, og til popperfiskeriet kræves et stort, godt fastspolehjul og en kraftig popperstang med store øjer. Man kan låne popperstang og hjul gratis på øen, og kvaliteten er acceptabel. Derudover skal man selv medbringe 10-15 poppers og stickbaits hjemmefra, selvom man kan få suppleret sit grej i en lille shop på øen.

Lodgen på øen tilbyder desuden forskellige ture til øde øer, dykning og andre aktiviteter, og vi får altid en snorkeltur på et af revene, hvilket er en fantastisk oplevelse.

Man kan fiske året rundt på Maldiverne, men de fleste rejser i vores vintermåneder, da det er rart at komme væk fra kulden og mørket.

 

Læs mere på: kiplingtravel.dk