Pia Fonnesbech

Pia Fonnesbech

Pia er uddannet på Afdeling for Maleri på Konstfack i Stockholm og på Kunstakademiet i København og Göteborg. Hun har arbejdet fuldtids med maleriet siden 1984 og har udstillet på bl.a. Charlottenborg, Den Fri, Frederikshavns Kunstmuseum, Lilljevalch´s i Stockholm, samt på mange andre gallerier og kunstmuseer i Danmark og udenlands. 

Pia er en højt engageret kunstner, og finder stor inspiration i at rejse og undervise. Hun har værksted i København og Sverige, og kontrasten mellem at ”være på” som kursusleder i New York, Marokko, Italien eller Spanien, og at fordybe sig i maleriet på værkstedet, giver rigtig god mening for Pia. At male og fokusere på maleriet er en indadvendt proces, hvor indtryk fra rejserne bearbejdes. At rejse og se på kunst sammen med en gruppe kursister er som at ”komme op efter luft”, og tilfører maleriet frisk ilt. 

Pia har undervist siden 1989, bl.a. 11 år som billedlærer på Kunsthøjskolen Thorstedlund, og siden 2010 på Arbejdernes Kunstforenings Kunstskole i København. Alle kan deltage på Pias kurser, undervisningen bygger på individuel sparring og vejledning, blandet med fælles oplæg og billedgennemgang. Det handler om at du skal finde frem til hvilken slags maler du er, og hvilket billedsprog der passer dig. Se mere på www.piafonnesbech.dk



Kommende rejser med Pia Fonnesbech