Peter Kauffeldt

Peter Kauffeldt

Peter Kauffeldt brænder for Italien.  Især de sydligste og mest ukendte regioner: Campania, Puglia (hælen), Basilicata (svangen) og Calabria (tåen).  Han mener simpelthen, at ”de udgør det autentiske Italien, som rigtig mange rejsevante danskere endnu har til gode”.

Peter nød som ung at bo og arbejde fem år i Italien (for A.P. Møller og for Handelsministeriet) og har siden da haft en livslang passion for dette fantastiske land. Herunder talrige længere ophold med familien i alle kroge af ”støvlen”. 

Gennem 33 år var Peter erhvervsleder, med direktionsansvar i Sadolin Industri, Kræftens Bekæmpelse, Ældre Sagen og senest  som adm. direktør i 16 år for Scleroseforeningen, plus en række danske og udenlandske bestyrelsesopgaver.

Nu glæder han sig ved at viderebringe sine håndplukkede oplevelser i ”Det ukendte Syditalien”, nogle få gange om året, til andre nysgerrige danskere.  Sammen med Kipling Rejser har han sammensat en ny veldisponeret uge på sin italienske ”hjemmebane” - propfyldt med spændende kultur, natur, gastronomi og folklore. 



Kommende rejser med Peter Kauffeldt