Mia-Nelle Drøschler

Mia-Nelle Drøschler

Mia-Nelle Drøschler er uddannet på kunstakademiet Goldsmiths i London i 2010. Efter seks år i England og Skotland er Mia-Nelle vendt hjem til Danmark, hvor hun nu arbejder fra sit atelier i København.

Maleri, vægmaleri, lyrik og performance er hendes medier, hvor igennem hun formidler sit indre følelsesliv i en kollektiv kontekst. Her er naturen og psykologi hendes udgangspunkt, udført i stærke farver og store formater.

Mia-Nelle har senest været aktuel med en større maleri installation på Sophienholm, hvor hun for andet år i træk blev inviteret med som gæsteudstiller af kunstnersammenslutningen Corner. Hun er i dag fast medlem af Corner. De seneste år har Mia-Nelle desuden udstillet på gallerier i London, Edinburgh og København, og har modtaget legater fra det Britiske Kunstfond (2010), Statens Kunstfond (2010, 2012, 2016) Dronning Ingrids Romerske Fond (2016, 2017) Montana Fond (2015, 2016).

Siden 2011 har Mia-Nelle været fast underviser på Københavns Kunstskole, samt undervist en lang række af kunsthold på højskoler og workshops igennem Statens Kunstfond.



Kommende rejser med Mia-Nelle Drøschler